Ja, hvad skal jeg gøre?

Heej piger

Jeg har brug for et godt råd, så håber det hele kommer forståeligt ud ..

Jeg er "rendt" ind i noget af et problem, vil jeg selv kalder ihvertfald.

Min kæreste og jeg har været sammen i knap 3 år og er forlovet. Vi har haft en del op- og ned ture, problemer med at jeg søger opmærksomhed hos andre fyre, pga. min svære opvækst med alenemor der drak, og mit ADHD. Vi snakker meget om børn og vil gerne have en baby når jeg er færdig med uddannelse og vi er i gang med at planlægge bryllup, men ..

Jeg glæder mig ufatteligt til at vi skal have børn og giftes og jeg er virkelig glad for min kæreste, men jeg har svært ved kun at holde mig til ham, altså jeg er ikke sammen med andre, men jeg har svært ved at lade vær med hele tiden at holde øjne og ører åbne for andre mulighed, og tænker det så langt ud som hvordan jeg skal få fingrene i den pågældende person, men det vare som regel ikke meget end et par dage, så er det overstået, men så finder jeg altid en ny at kaste min opmærksomhed efter. Jeg fortælle det ikke til dem eller andre.

Det blev langt! .. Aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre, kom med et råd?

XoXo.

Jeg tror du skal finde ud af 'hvad du vil', smide den dårlige barndom bag skulderen eller bearbejde den.  Ellers kommer man ikke videre og det er nemt at 'give det skylden'. Har selv gjort det.  Dog er man kun sig selv til at sige... Come on, vi skal videre

Når det er sagt tror jeg du skal være 100% sikker på at i skal giftes, have børn og hvad ved jeg. Tror ikke man er 100% sikker, når man finder andre mænd interessante

Pøj pøj med det - Knus

Jeg har også selv en rigtig dårlig opvækst med i rygsækken og har idag ingen kontakt til min mor pga. hendes druk og gentagne selvmordsforsøg.. Men jeg havde samme problem da min mand friede til mig, for jeg elskede ham men havde måske aldrig oprigtigt forholdt mig til en fremtid med ham  Vi havde været sammen i 3,5 år da han friede og jeg sagde da ja da han spurgte, følte ikke jeg kunne andet da familien sad og kiggede på

Jeg er efterfølgende begyndt til psykolog ved noget der hedder TUBA - det er en organisation der tilbyder unge og voksne der er vokset op i alkohol-underlagte familier, det er gratis tilbud og de har afdelinger flere steder i Danmark. Jeg er rigtig glad for at jeg tog den beslutning, for det har virkelig hjulpet mig til at finde ud af hvad det var jeg gik og tumlede med som kom til udtryk i min usikkerhed og mit behov for bekræftelse fra alle andre end min kæreste.

Vi er idag gift, og har snart været det et år, og venter vores første barn. Personligt har jeg det 100 gange bedre end da jeg startede, og jeg har fundet ud af hvem jeg rent faktisk selv er og lært at forholde mig til mig som person i stedet for mig defineret af hvad jeg har oplevet. Jeg har aldrig været mere lykkelig, jeg elsker min mand overalt på jorden og er ikke et sekund i tvivl om at det eneste rigtige har været at gifte mig med ham - MEN jeg er ikke sikker på jeg ville ha gjort det hvis jeg ikke havde taget den beslutning at få bearbejdet min fortid så jeg ku fokusere på min fremtid.

Håber du finder ud af det, og at du kunne bruge min, lidt lange, fortælling til noget