Homoseksualitet - medfødt eller ej?

Jeg er uenig med min babysitter, om homoseksualitet er medfødt eller om det er et valg, folk selv tager eller er presset til.

Jeg selv mener, det er medfødt, og hun mener det modsatte. Hvad mener I?

Mener bestemt ikke at det er et valg man tager. Man bestemmer jo ikke selv hvem man bliver tiltrukket af.

Så jeg har stemt JA!

Nessie skriver:

Mener bestemt ikke at det er et valg man tager. Man bestemmer jo ikke selv hvem man bliver tiltrukket af.

Så jeg har stemt JA!

Bare lige for at forstå dig:

Så det er også medfødt hvis man har en tendens til at tænde mere på mørk håret mænd?  

jeg mener godt det kan være genetisk bestemt... Men det kan også være en trend, at man er biseksuel, fordi det er alle andre jo også... Så jeg har stemt både og... for regulær homoseksuel, det tror jeg ikke man kan ændre på, det er medfødt...

ja det er vel medfødt på et eller andet punkt. men det er ikke noget som personen altid lige opdager tidligt... det kommer jo først i puberteten hvor sexualiteten begynder at udvikle sig og interessen for det andet/samme køn begynder at udvikle sig..

så jeg tænker lidt både og.. 

jeg tror dog ikke at det er noget man bliver påduttet. fordi at vores samfuld DESVÆRRE er formet på den måde at det er mand + kvinde.. og ikke på måden "der skal gerne være plads til alle"

normen er selvfølgelig at det er mand og kvinde der er sammen, men ind i mellem finder det jo sted at to af samme køn finder sammen. og det er ærgeligt at der er så mange mennesker der har den største foragt overfor. for det er ligeså naturligt (syntes jeg) som mand og kvinde er... (nu får jeg sikkert hug for at bruge ordet normalt om hetersexualitet, men i min verden er normalt og unormalt ikke et skændsord, men opdelt efter hvad er der flest af og hvad ser vi ikke så tit.. altså delt op i procenter. hvor normen er det der er flest af. heterosexuelle, og dem der ikke er så mange af procentmæssigt, homosexuelle, så vær venlig IKKE at misforstå mig...) 

Dog har jeg faktisk fundet en børnebog omkring at et barnes far har en mandekæreste.. og det syntes jeg er fint.. det er en perfekt bog at give til sit barn hvis barnets far er/bliver homosexuel. hvis der er mangel på oplysning på det punkt... 

og bliver skriver jeg KUN fordi at der er også nogle mænd og kvinder der benægter at de er homosexuelle og finder sammen med en af modsatte køn og får børn sammen men så senere springer ud og går til bekendelse og begynder at leve som han eller hun er skabt... 

jeg kan med hånden på hjertet sige at hvis min søn en dag springer ud som værende homosexuel, så vil jeg ikke ændre mit syn på ham på nogen som helst måde. jeg vil ikke tænke "nå det var da underligt" eller "neeeeej så får jeg ikke nogle børnebørn" men jeg vil derimod tænke... "mit barn kan mærke sig selv og føle at han er til det samme køn, og det er rigtig flot at han med den verden vi lever i tør at stå frem og vise hvem han er" og så vil jeg ikke tænke mere over det, fordi at det er sådan han er... 

for mig er han jo stadig min søn ligegyldigt om hans kæreste hedder martin eller marie.. og jeg vil elske ham ligeså meget og jeg vil elske ham lige så højt, og jeg vil støtte ham lige så meget som jeg altid har gjort. og måske mere end det fordi det er en besværlig følelse at have hvis man er bange for andre menneskers reaktion... 

Medfødt...  

Er enig med isabellamor...(ingen hug )

Jeg er helt sikker på at reel seksuel orientering er medfødt. 'Nysgerrighed'  er ikke medfødt og er miljøbestemt.

Men ER du HOMO, BI (ikke bi-nysgerrig) osv, så er det 100% medfødt.

Idun har blandt andet gået i børnehave/skole med en dreng, der ABSOLUT ikke bliver påvirket på en homo måde hjemmefra. KOmmer fra en desideret homofobisk familie. Han er UDPRÆGET homo-agtig. Går i kjoler hverdag, leger med dukker, opfører sig homo (ikke piget) osv. Jeg har boet i bofælleskab med 4 bøsser og jeg er helt sikker på at det er vejen for den pågældende dreng. Og hans forældre HADER det  Så det er ihvertfald IKKE miljøbestemt.

Jeg har stemt ja og mener 100% ja.

isabellamor skriver:

jeg kan med hånden på hjertet sige at hvis min søn en dag springer ud som værende homosexuel, så vil jeg ikke ændre mit syn på ham på nogen som helst måde. jeg vil ikke tænke "nå det var da underligt" eller "neeeeej så får jeg ikke nogle børnebørn" men jeg vil derimod tænke... "mit barn kan mærke sig selv og føle at han er til det samme køn, og det er rigtig flot at han med den verden vi lever i tør at stå frem og vise hvem han er" og så vil jeg ikke tænke mere over det, fordi at det er sådan han er... 

for mig er han jo stadig min søn ligegyldigt om hans kæreste hedder martin eller marie.. og jeg vil elske ham ligeså meget og jeg vil elske ham lige så højt, og jeg vil støtte ham lige så meget som jeg altid har gjort. og måske mere end det fordi det er en besværlig følelse at have hvis man er bange for andre menneskers reaktion... 

- Jeg er fuldstændig enig. Uanset hvordan mine piger udvikler sig, - så er det dem og jeg elsker dem fuldt ud.

Desværre tror jeg at mange der ikke bliver accepteret hjemmefra, er morens/farens (bedstemor/far) bristede forventninger om ikke at blive bedsteforældre, hvis deres barn bliver kæreste/gift med en af samme køn... Og ja - det er da en reel ting at blive ked af, men det skal ikke være det der gør at man slår hånden af sine børn

I min familie er min farmors gren indremissions. Min (min farmor flyttede LANGT væk hjemmefra som 17 årig, så hun er ikke), men min farmor har en nevø der er homoseksuel og han sprang ud dengang det absolut ikke var normalen og han er en af de første der fik en registreret partner. Hans forældre slog hånden af ham og ville aldrig se ham igen Men min oldemor og oldefar (min farmors forældre og hans farfar og farmor) de stod 100% ved deres barnebarn, selvom de var indremissionske. Tog hans kæreste ind i familien og elskede ham uanset. Syntes det er mega cool gjort

Zafir skriver:

- Jeg er fuldstændig enig. Uanset hvordan mine piger udvikler sig, - så er det dem og jeg elsker dem fuldt ud.

Desværre tror jeg at mange der ikke bliver accepteret hjemmefra, er morens/farens (bedstemor/far) bristede forventninger om ikke at blive bedsteforældre, hvis deres barn bliver kæreste/gift med en af samme køn... Og ja - det er da en reel ting at blive ked af, men det skal ikke være det der gør at man slår hånden af sine børn

I min familie er min farmors gren indremissions. Min (min farmor flyttede LANGT væk hjemmefra som 17 årig, så hun er ikke), men min farmor har en nevø der er homoseksuel og han sprang ud dengang det absolut ikke var normalen og han er en af de første der fik en registreret partner. Hans forældre slog hånden af ham og ville aldrig se ham igen Men min oldemor og oldefar (min farmors forældre og hans farfar og farmor) de stod 100% ved deres barnebarn, selvom de var indremissionske. Tog hans kæreste ind i familien og elskede ham uanset. Syntes det er mega cool gjort

ja det er rigtig cool.. der burde ikke blive gjort forskel på folk bare fordi at de er tiltrukket af det samme køn... det er jo en MEGET lille del af et stort billede... der er så meget mere i en person end deres sexualitet.. 

jeg vil kræve af min familie at de skal stå bag min søn hvis det var han sprang ud.. ligesom de ville gøre det hvis han fulgte normen og fandt sig en pige og den slags.. og hvis de ikke kunne acceptere ham, så ville jeg vælge at cutte forbindelsen til dem der ikke kan acceptere det.. 

btw. så er der faktisk gay pride parade i dag.... overvejer at tage ind i byen og se det..

JeNoVa skriver:

Jeg er uenig med min babysitter, om homoseksualitet er medfødt eller om det er et valg, folk selv tager eller er presset til.

Jeg selv mener, det er medfødt, og hun mener det modsatte. Hvad mener I?

Jeg mener ikke at det er medfødt, da der jo er nogen som er til det modsatte køn og faktiskhar stiftet familie, men så pludselig er til det samme .. Og nogen som bliver tiltrukket af det modsatte køn efter de har " prøvet " det samme køn ..