Har brug får et råd.

Min svigerfars kone, er utrolig jaloux på mig, da hendes datter M. på 13 år, kommer til mig med sine problemer.

Det gik faktisk først op for at hun var vildt jaloux på mig i søndags, da vi var til fødselsdag der oppe hos deres søn på 4 år.
Det skal lige siges at siden lillebror på 4, er kommet til verden, så har M. ikke fået rigtig noget opmærksomhed, er meget overladt til sig selv.

Da vi kom, lå datteren på sit værelse og var rigtig ked af det, hun er meget tæt knyttede med min kæreste så han prøvede og snakke med hende men det ville hun ikke. Så jeg gik ind og satte mig i hendes seng og gav hende et kram og sagde til hende at jeg altid var der for hende, så hun kunne/kan sige alt til mig. Og så begyndte vi og snakke. Det vidste sig så at problem var hendes mor og min svigerfar, al deres opmærksomhed går til sønnen, og hvis det ikke er sønnen, så ligger hendes mor og spiller computer og ser fjernsyn i sovet værelset (også selvom man har gæster.)
Min svigerfar er meget efter M. Råber tit af hende og kalder hende finke og andre ting, og jeg er ved og brække mig over de ting de kalder hende.
Igår aftes omkring 21.30 ringer M. grædene til mig, at hendes mor var blevet vred over M. kom lidt senere hjem fra håndbold end normalt. også ville M. forklare hvorfor hun gjorde det. Blev Mor endnu mere vred og kaldte hende kælling og bad hende forsvinde ud af huset med det samme.
Da hun ringer til mig ringer min kæreste sin far op, og spørger om de vidste hvor hun var henne, selvfølgelig vidste de ikke de. Min kæreste forklare ham så, at hvis de nu viste hende mere opmærksomhed og gad hende istedet for at ALT kun skal dreje sig om deres søn.
Hun var gået ca. halvvejs ud til os, da jeg kørte ud og snakkede med hende.
Min svigerfar sagde at hun skulle køres hjem, hvilket M ikke ville. Men gik med til det alligevel.
Jeg lovede at gå med ind med hende. Da vi kommer ind sidder de foran computeren, og min svigerfar siger tak for at jeg kørte hende hjem. Hendes mor står med ryggen til mig og vender om og går ind i soveværelset og smækker døren. Hun ikke engang kigger på og siger hvor er det pænt af dig og kører hende hjem, eller noget med at hun havde være bekymredet over hende.

Har virkelig brug for et råd til, hvordan jeg kan hjælpe M. da hun er en vidunderlig dejlig pige, som bare er så ulykkelig.?

Hvor gør der mig ondt at læse på M.s vegne.

Har ingen råd, er hbelt målløs, obver man kan behandle sin datter sådan.

Kæmpe kram til Jer begge, godt du er der for hende. Det har hun brug for.

Fru Aagaard skriver:

Hvor gør der mig ondt at læse på M.s vegne.

 

Har ingen råd, er hbelt målløs, obver man kan behandle sin datter sådan.

Kæmpe kram til Jer begge, godt du er der for hende. Det har hun brug for.

Vi gør ihvertfald hvad vi kan for hende.. <3

hoejlund skriver:

Min svigerfars kone, er utrolig jaloux på mig, da hendes datter M. på 13 år, kommer til mig med sine problemer.

Det gik faktisk først op for at hun var vildt jaloux på mig i søndags, da vi var til fødselsdag der oppe hos deres søn på 4 år.
Det skal lige siges at siden lillebror på 4, er kommet til verden, så har M. ikke fået rigtig noget opmærksomhed, er meget overladt til sig selv.

Da vi kom, lå datteren på sit værelse og var rigtig ked af det, hun er meget tæt knyttede med min kæreste så han prøvede og snakke med hende men det ville hun ikke. Så jeg gik ind og satte mig i hendes seng og gav hende et kram og sagde til hende at jeg altid var der for hende, så hun kunne/kan sige alt til mig. Og så begyndte vi og snakke. Det vidste sig så at problem var hendes mor og min svigerfar, al deres opmærksomhed går til sønnen, og hvis det ikke er sønnen, så ligger hendes mor og spiller computer og ser fjernsyn i sovet værelset (også selvom man har gæster.)
Min svigerfar er meget efter M. Råber tit af hende og kalder hende finke og andre ting, og jeg er ved og brække mig over de ting de kalder hende.
Igår aftes omkring 21.30 ringer M. grædene til mig, at hendes mor var blevet vred over M. kom lidt senere hjem fra håndbold end normalt. også ville M. forklare hvorfor hun gjorde det. Blev Mor endnu mere vred og kaldte hende kælling og bad hende forsvinde ud af huset med det samme.
Da hun ringer til mig ringer min kæreste sin far op, og spørger om de vidste hvor hun var henne, selvfølgelig vidste de ikke de. Min kæreste forklare ham så, at hvis de nu viste hende mere opmærksomhed og gad hende istedet for at ALT kun skal dreje sig om deres søn.
Hun var gået ca. halvvejs ud til os, da jeg kørte ud og snakkede med hende.
Min svigerfar sagde at hun skulle køres hjem, hvilket M ikke ville. Men gik med til det alligevel.
Jeg lovede at gå med ind med hende. Da vi kommer ind sidder de foran computeren, og min svigerfar siger tak for at jeg kørte hende hjem. Hendes mor står med ryggen til mig og vender om og går ind i soveværelset og smækker døren. Hun ikke engang kigger på og siger hvor er det pænt af dig og kører hende hjem, eller noget med at hun havde være bekymredet over hende.

Har virkelig brug for et råd til, hvordan jeg kan hjælpe M. da hun er en vidunderlig dejlig pige, som bare er så ulykkelig.?

Det er et mega drastisk forslag, men hvad med at adobtere hende?

Ej, det ved jeg godt at I ikke  bare sådan lige kan..., men kender bare en der gjorde det, og et var bare SÅ godt for alle i familien. Selvom det var hårdt at have sin egen baby og en teenager i huset. De boede så også to voksne med deres to små børn og så 'ham den store knægt' i en 2½ værelseslejlighed. Men det var super godt for alle!

Hmm..hvad I kan gøre? Kan I snakke med dem en dag M ikke er der? Spørger ind til hvordan de har det, hvad de synes om M, hvordan det fugnere i deres familie? Ofte kommer der jo en del erkendelser frem når man skal sidde og fortælle om sit eget liv, og I kan altid bruge M som undskyldning, at I gerne vil høre hvordan de oplever familien.

Men det er godt nok en meget svær situation at stå i! Pyha! -og stakkels M, men godt hun har jer!!!

Mumto3 skriver:

Det er et mega drastisk forslag, men hvad med at adobtere hende?

Ej, det ved jeg godt at I ikke  bare sådan lige kan..., men kender bare en der gjorde det, og et var bare SÅ godt for alle i familien. Selvom det var hårdt at have sin egen baby og en teenager i huset. De boede så også to voksne med deres to små børn og så 'ham den store knægt' i en 2½ værelseslejlighed. Men det var super godt for alle!

Hmm..hvad I kan gøre? Kan I snakke med dem en dag M ikke er der? Spørger ind til hvordan de har det, hvad de synes om M, hvordan det fugnere i deres familie? Ofte kommer der jo en del erkendelser frem når man skal sidde og fortælle om sit eget liv, og I kan altid bruge M som undskyldning, at I gerne vil høre hvordan de oplever familien.

Men det er godt nok en meget svær situation at stå i! Pyha! -og stakkels M, men godt hun har jer!!!

Vi har tilbudt og have hende her ude i noget tid, og da jeg jo har barsel, kan jeg sagtens sørger for hun kommer i skole og sådan, men det går hende mor overhovedet ikke med til.

Hver gang vi prøver og snakke med dem om det, går hendes mor bare ind i deres soveværelse og smækker døren og min svigerfar han lægger for det meste skylden hen på hendes mor. Og gør vi det når de er her, så skal de hjem med det samme. Det er som om at de ikke rigtig kan forstå de virkelig har et stort problem. Så det har vi næsten opgivet.

hoejlund skriver:

Vi har tilbudt og have hende her ude i noget tid, og da jeg jo har barsel, kan jeg sagtens sørger for hun kommer i skole og sådan, men det går hende mor overhovedet ikke med til.

Hver gang vi prøver og snakke med dem om det, går hendes mor bare ind i deres soveværelse og smækker døren og min svigerfar han lægger for det meste skylden hen på hendes mor. Og gør vi det når de er her, så skal de hjem med det samme. Det er som om at de ikke rigtig kan forstå de virkelig har et stort problem. Så det har vi næsten opgivet.

Stakkels stakkels pige!!! Altså hvis I ikke kan trænge igennem til dem, så har M da ikke en chance.

Jeg kan desværre ikke komme med nogle gode råd, men jeg håber at der er andre der kan komme med nogle!

Jeg ville underrette komunnen og sige at i er bekymret for M og M's trivsel..

Har selv prøvet at bo i et hjem hvor min stedfar heller så jeg var ett andet sted og det er altså meget hårdt og ødelæggende..

Tvillingemor90 skriver:

Jeg ville underrette komunnen og sige at i er bekymret for M og M's trivsel..

Har selv prøvet at bo i et hjem hvor min stedfar heller så jeg var ett andet sted og det er altså meget hårdt og ødelæggende..

Jeg tænker også det er draktisk, men jeg ville nu også informere kommunen, når forældrene ikke vil lytte... For hvis der ikke sker noget nu, så blir den pige ødelagt.. og hvem ved, hvad hun finder på om bare et år... blir ligeglad og stikker af eller vælger at tage sit liv.... hun mangler helt sikkert omsorg og opmærksomhed og hvor er jeg glad for, at i viser hende det, for ellers tror jeg det ville gå helt galt.... Håber i finder en løsning.. og håber på en opdate.....

Tvillingemor90 skriver:

Jeg ville underrette komunnen og sige at i er bekymret for M og M's trivsel..

Har selv prøvet at bo i et hjem hvor min stedfar heller så jeg var ett andet sted og det er altså meget hårdt og ødelæggende..

Det har vi også snakket om at gøre, vi vil rigtig gerne hjælpe hende. og gør hvad vi kan får hende.