Har fået en meget ubehagelig kommentar online..

.. Ok hvis i kan kende mig, men jeg vil bare ikke have man kan søge på mit navn og så finde den her debat

Men jeg har fået en rimelig ubehagelig kommentar på min online blog. Man kan jo forvente lidt af hvert, og det er også okay, når man nu er offentlig, men den her skræmmer mig lidt, og jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig.

Det er en anonym, som skriver noget med Hej (Mit navn). At det godt nok er længe siden, men han aldrig glemmer dengang han var vild med mig, og jeg udnyttede ham for at imponere min daværende kæreste. Men tillykke med graviditeten alligevel, og så hilsen den psykotiske. Og så noget med at jeg skylder ham en gang vodka + vand.

Det er ikke noget, der ringer en klokke. Så vidt jeg er klar over, har jeg aldrig bevist udnyttet nogen, og kan ikke sige, om det bare er ham, der har fået den opfattelse, og at det er derfor jeg ikke kan huske det. Ellers skal det have været noget, som jeg beklageligvis har gjort i mine glade teenageår med partywarty og latterlighed, men jeg kan altså ikke huske noget.

Det gør mig bare lidt bange, at han underskriver sig med den psykotiske, og jeg gætter på at den med jeg skylder vodka + vand skal forestille at gøre jeg kommer i tanke om hvem han er, men jeg er altså rimelig blank lige nu.

Nu bryder jeg mig bare ikke om at vide, at den slags typer holder øje med mig. Og ved derfor ikke, hvad jeg skal gøre.

Min blog betyder meget for mig, virkelig meget. I de stunder jeg har været alene og ensom i mit liv, har jeg haft min blog og mit online blog-netværk at omgive mig med. Min blog er min eneste hobby. Jeg har over 300 forskellige mennesker, der hver dag kigger ind, og hvis man også tæller dem med, som vender tilbage flere gange på en dag, er vi over 500 besøg om dagen, så jeg har også en ret 'stor' blog.

Jeg har sådan overvejet, om det er på tide at kodebeskytte min blog, således man skal have en kode for at læse med, og jeg kan se HVEM der følger med, men det er sindssygt svært for mig at skulle sætte den begrænsning, når stor-blogger efterhånden er en del af min identitet, og jeg elsker det faktum, at folk bare kan droppe forbi, læse med og smide en kommentar.

Det er måske svært for folk udefra at forstå, men for mig har det også en sammenhæng med, at jeg var upopulær både i folkeskole og gymnasie, og tit har været holdt udenfor, og derfor giver det også et kick at vide, at så mange mennesker gerne vil følge med i mit liv..

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Synes bare det var skræmmende. Hvad ville i gøre?

Anonym skriver:

.. Ok hvis i kan kende mig, men jeg vil bare ikke have man kan søge på mit navn og så finde den her debat

Men jeg har fået en rimelig ubehagelig kommentar på min online blog. Man kan jo forvente lidt af hvert, og det er også okay, når man nu er offentlig, men den her skræmmer mig lidt, og jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig.

Det er en anonym, som skriver noget med Hej (Mit navn). At det godt nok er længe siden, men han aldrig glemmer dengang han var vild med mig, og jeg udnyttede ham for at imponere min daværende kæreste. Men tillykke med graviditeten alligevel, og så hilsen den psykotiske. Og så noget med at jeg skylder ham en gang vodka + vand.

Det er ikke noget, der ringer en klokke. Så vidt jeg er klar over, har jeg aldrig bevist udnyttet nogen, og kan ikke sige, om det bare er ham, der har fået den opfattelse, og at det er derfor jeg ikke kan huske det. Ellers skal det have været noget, som jeg beklageligvis har gjort i mine glade teenageår med partywarty og latterlighed, men jeg kan altså ikke huske noget.

Det gør mig bare lidt bange, at han underskriver sig med den psykotiske, og jeg gætter på at den med jeg skylder vodka + vand skal forestille at gøre jeg kommer i tanke om hvem han er, men jeg er altså rimelig blank lige nu.

Nu bryder jeg mig bare ikke om at vide, at den slags typer holder øje med mig. Og ved derfor ikke, hvad jeg skal gøre.

Min blog betyder meget for mig, virkelig meget. I de stunder jeg har været alene og ensom i mit liv, har jeg haft min blog og mit online blog-netværk at omgive mig med. Min blog er min eneste hobby. Jeg har over 300 forskellige mennesker, der hver dag kigger ind, og hvis man også tæller dem med, som vender tilbage flere gange på en dag, er vi over 500 besøg om dagen, så jeg har også en ret 'stor' blog.

Jeg har sådan overvejet, om det er på tide at kodebeskytte min blog, således man skal have en kode for at læse med, og jeg kan se HVEM der følger med, men det er sindssygt svært for mig at skulle sætte den begrænsning, når stor-blogger efterhånden er en del af min identitet, og jeg elsker det faktum, at folk bare kan droppe forbi, læse med og smide en kommentar.

Det er måske svært for folk udefra at forstå, men for mig har det også en sammenhæng med, at jeg var upopulær både i folkeskole og gymnasie, og tit har været holdt udenfor, og derfor giver det også et kick at vide, at så mange mennesker gerne vil følge med i mit liv..

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Synes bare det var skræmmende. Hvad ville i gøre?

Det er jo desværre de ting der følger med når man vælger at bruge internettet  

Jeg har to kvinder der stalker mig og de havde fundet mig herind tiltrods for jeg ikke havde billed på min profil og jeg kun 1 sted har skrevet mit navn har de fundet frem til det var mig og udgivet noget af det jeg skrev herinde andre steder. Så jeg har måtte tage valget og lukke min profil herinde helt privat så man slet ikke kan se noget som helst, heller ikke alder, det er super hårdt men når der findes så syge mennesker som der gør må man tage sine forholdsregler. Jeg fik rigtig stor og god og hurtig hjælp herinde da det skete...

Så pointen er medmindre du er klar til at ALLE ved ALT hvad du skriver så må du gøre det privat... Jeg vil også gerne blogge men jeg vil aldrig vælge at lave en blog hvor folk kan se hvem jeg er  

Höör skriver:

Det er jo desværre de ting der følger med når man vælger at bruge internettet  

Jeg har to kvinder der stalker mig og de havde fundet mig herind tiltrods for jeg ikke havde billed på min profil og jeg kun 1 sted har skrevet mit navn har de fundet frem til det var mig og udgivet noget af det jeg skrev herinde andre steder. Så jeg har måtte tage valget og lukke min profil herinde helt privat så man slet ikke kan se noget som helst, heller ikke alder, det er super hårdt men når der findes så syge mennesker som der gør må man tage sine forholdsregler. Jeg fik rigtig stor og god og hurtig hjælp herinde da det skete...

Så pointen er medmindre du er klar til at ALLE ved ALT hvad du skriver så må du gøre det privat... Jeg vil også gerne blogge men jeg vil aldrig vælge at lave en blog hvor folk kan se hvem jeg er  

Jeg har normalt ingen problemer med, at folk kan læse om mig og mit liv ved navns nævnelse. Der er visse ting, som jeg bevidst vælger ikke at fortælle, fordi det er mere sikkert. Men når jeg begynder at få kommentarer fra "ham den psykotiske", så bliver jeg nervøs. Men det er en stor del af min identitet at være storblogger, og det er måske også svært at sætte sig ind i, hvis man ikke har stået i mine sko :/ Det betyder simpelthen så meget for mig..

Anonym skriver:

Jeg har normalt ingen problemer med, at folk kan læse om mig og mit liv ved navns nævnelse. Der er visse ting, som jeg bevidst vælger ikke at fortælle, fordi det er mere sikkert. Men når jeg begynder at få kommentarer fra "ham den psykotiske", så bliver jeg nervøs. Men det er en stor del af min identitet at være storblogger, og det er måske også svært at sætte sig ind i, hvis man ikke har stået i mine sko :/ Det betyder simpelthen så meget for mig..

Næeh kan nu egentlig godt sætte mig i dit sted, når noget fylder meget af en identitet og der pludselig kommer "skræmmende" ting ved det så er det klart det har en indflydelse på ens tanker om ens videre forløb

Om det er ridning, bartending eller blogging er jo et fedt Det er selve det at det er en stor del af et

Men hvis jeg var dig tror jeg at jeg ville lade det ligge og se om personen vende tilbage eller om det var muligt at kontakte personen for at få en afklaring

You know dagens danmark er jo et mystisk sted så chancen for det er en eller anden der bare laver en utrolig dårlig joke den eksistere jo også  

Höör skriver:

Næeh kan nu egentlig godt sætte mig i dit sted, når noget fylder meget af en identitet og der pludselig kommer "skræmmende" ting ved det så er det klart det har en indflydelse på ens tanker om ens videre forløb

Om det er ridning, bartending eller blogging er jo et fedt Det er selve det at det er en stor del af et

Men hvis jeg var dig tror jeg at jeg ville lade det ligge og se om personen vende tilbage eller om det var muligt at kontakte personen for at få en afklaring

You know dagens danmark er jo et mystisk sted så chancen for det er en eller anden der bare laver en utrolig dårlig joke den eksistere jo også  

Lige netop!

Men jeg kan jo desværre ikke se hvem det er fra, eller IP-adresse, fordi den er afsendt som anonym. Og selvom der er en risiko for, at det bare er pis, så tror jeg alligevel, det gjorde mig rigtig klar over, at hvem som helst kan læse med. Altså det har jeg selvfølgelig hele tiden vidst, men synes alligevel man bliver bevidst om det på en lidt anden måde, når der bliver skrevet den slags

Det lyder som om han er psykisk syg, der er jo nogle mennesker som i deres psykiske sygdom gør sådan nogle ting. Især når han skriver noget som er løgn og underskriver sig den psykotiske. Men kan du anmelde det til din blogudbyder? Måske kan de blokere hans ip nummer, så det ikke sker igen. Det ville da være ærgeligt at gøre din blog mindre tilgenkendelig, især når nu den er så populær. Fremgår dine kontaktoplysninger på bloggen, atlså efternavn, telefonnr, adresse?

Jeg er da vild nysgerrig efter at se hvad det er for en blog du har, som er så spændende, så hvis du har lyst, så må du gerne sende mig en pb med din blogadresse.

Men skræmmende og ulækkert er det i hvert fald. Kan du slette i de kommentarer som kommer?

Mi skriver:

Det lyder som om han er psykisk syg, der er jo nogle mennesker som i deres psykiske sygdom gør sådan nogle ting. Især når han skriver noget som er løgn og underskriver sig den psykotiske. Men kan du anmelde det til din blogudbyder? Måske kan de blokere hans ip nummer, så det ikke sker igen. Det ville da være ærgeligt at gøre din blog mindre tilgenkendelig, især når nu den er så populær. Fremgår dine kontaktoplysninger på bloggen, atlså efternavn, telefonnr, adresse?

Jeg er da vild nysgerrig efter at se hvad det er for en blog du har, som er så spændende, så hvis du har lyst, så må du gerne sende mig en pb med din blogadresse.

Men skræmmende og ulækkert er det i hvert fald. Kan du slette i de kommentarer som kommer?

Problemet kan jo være, at der sagtens kan være en i min fortid, som har fået det udtryk, at jeg udnyttede ham. Men hvis jeg ikke selv har set det sådan, kan jeg jo self. ikke huske det Jeg har ikke mine kontaktoplysninger på bloggen, og viser sjældent noget frem fra hvor jeg bor, fordi det ikke skal kunne genkendes. Men mit efternavn er generelt nemt at finde, og i og med det er ret sjældent, så er jeg nem at finde frem til, desværre.

Kommentarerne kommer aldrig ind på min blog, før de har været gennem godkendelse hos mig, så det er kun mig der kan se den heldigvis, og jeg lader være at godkende den - Jeg sletter den dog heller ikke, vil gerne have den liggende som bevis, hvis nu det skulle være.

Jeg tror desværre ikke, at det er noget blogudbyderen vil tage hånd om, for der flyver jo tusindevis af dumme anonyme kommentarer rundt i blogverdenen hver dag, og han kan jo ske at have dynamisk Ip, desværre

Argh, den er vist ikke så farlig. At underskrive sig, som han gør indikerer jo bare, at det er "psykopatisk" at skrive i din blog.

Ta' det som et kompliment, at han husker dig.

KaMa skriver:

Argh, den er vist ikke så farlig. At underskrive sig, som han gør indikerer jo bare, at det er "psykopatisk" at skrive i din blog.

Ta' det som et kompliment, at han husker dig.

Det kunne jeg self også Jeg tror også bare, at det sådan "for alvor" gjorde klart for mig, at gud og hver mand kan stalke løs på mig hvis de vil. Serverer jo mit liv på et sølvfad. Altså ikke at jeg er så dum, at jeg ikke havde tænkt over det før, men det bliver bare mere "virkeligt" på den her måde..