ville i tilgive svigerfar??? (LANGT)

min kærestes mor og far er skilt.  de har to drenge sammen

hans far har så giftet sig for 15 år siden med en kvinde fra et andet skandinavisk land og har så bosat sig i hendes hjem land. han har så fået to piger med denne kvinde og INGEN af de 3 hun køn kan snakke eller forstå dansk.

nu til problemet...

for ca 4 år siden da jeg ventede den yngste (MEGET HØJGRAVID) skulle mig og kæresten ud og købe bil.... hans far og familie var kommet til dk for at besøge os, og de ville gerne med ud og se hvilken bil vi havde kigget på... (ca 14 dage før termin) vi var begge MEGET glade for og se dem fordi de høre jo til familien og vi så dem ik så tit....

vi kommer ned til bilforhandleren. kæresten og hans far går rundt og snakker som mænd nu gør. og bliver så enige om at testkøre den... HELT fint med mig hehe... her er problemet så... kæresten, hans far, stedmor OG LILLEBROR (som også snakker dansk jo) sætter sig så ind i bilen OG KØRE.... tilbage står jeg, MED KÆMPE MAVE, min datter på 16 måneder samt 2piger (under 6år) som IKKE forstår danske... I EN BILFORHANDLER MED EN MASSE NYE BILER.... de kørte bare... UDEN at sige farvel eller noget... 1 TIME var de væk....

derefter gik vi ind i byen, jeg går med barnevognen BEGVED de andre for de snakker jo. jeg møder så en kammerat og stopper lige 2 min for at snakke med ham.... da jeg vil gå vider for at følge efter dem ER DE VÆK.... så er de FANDME kørt ned på deres hotel for at spise og havde ik lige tænkt på at jeg altså også var med...

nå jeg vælger så at tilgive disse to begivenheder.... MEN til barenedåben af den yngste er hans far SÅ sur på mig over at jeg havde brokket mig over det til min kæreste, at han tager det ene bord og flytter ned i den anden ende af lokalet for ik at være i nærheden af os andre.... JEG BLEV SÅ RASSEN....

min kæreste forstår mig naturligvis og er vild ked af hans opførelse, men han elsker sin far og vil bare ik være uvenner med ham.... det er så sådan nu at når hans far er i dk, tager min kæreste ungerne med op på hotellet for at besøge dem... jeg vil SLET ik ha dem i mit hjem og jeg vil ik snakke med ham forsi jeg mener jeg fortjener en undskyldning... han TOTAL ødelage ALT den dag (dåben)...!

hans far mener dog at det er mig der skal sige undskyld fordi jeg har KRÆVET af min kæreste at han begynder at sætte mig højer end sin far (på nogle punkter) og at han siger fra overfor sin fars grimme være måde...

nu er mit spørgsmål så skal JEG tilgive han det han har gjoer... fordi min kæreste er VILD ked af jeg ik vil med ham på ferie op til hans far (andet land)...!

undskyld det blev lidt lang og rodett men tak fordi du læste med

 

Tja..det er jo din krig..og du må jo prøve at få løst konflikten.

Hvis jeg var dig..så ville jeg ikke bruge mit liv på at bære ved til et bål, som du, din kæreste og hele familien alligevel kommer til at tabe uanset hvordan I så vender og drejer det.

Så se svigerfar som det han er..et lille menneske, med dårlige manerer og tag ham så som han er med et smil.
Gå og være fornærmet er spild af energi, og giver yderligere dårlig energi til hele familien.
Så slå en streg over barnagtighederne og glem det.
Tag på ferie til svigerfamilien og prøv om ikke I kan få en hyggelig ferie.
Den største sejr får man ved at bære over med andres dårlige adfærd i stedet for at lade sig trække ned på deres plan.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Tja..det er jo din krig..og du må jo prøve at få løst konflikten.

Hvis jeg var dig..så ville jeg ikke bruge mit liv på at bære ved til et bål, som du, din kæreste og hele familien alligevel kommer til at tabe uanset hvordan I så vender og drejer det.

Så se svigerfar som det han er..et lille menneske, med dårlige manerer og tag ham så som han er med et smil.
Gå og være fornærmet er spild af energi, og giver yderligere dårlig energi til hele familien.
Så slå en streg over barnagtighederne og glem det.
Tag på ferie til svigerfamilien og prøv om ikke I kan få en hyggelig ferie.
Den største sejr får man ved at bære over med andres dårlige adfærd i stedet for at lade sig trække ned på deres plan.

Kærligst
Sussie

mange tak for svaret....

jeg kan godt forstå hvad du siger...

det er bare SÅ svært... fordi min kæreste akn godt være en mand og sige fra når han sidder i den anden ende af tlf. og ja det er næsten HVER gang de snakker sammen hans far lige skal kommenter at han stadig syntes vi skal gå fra hinanden og at min kæreste kan finde en der er bedre....

så jeg ved ik om jeg kan holde ud og ta på ferie ved ham... fordi ejg tror sku ik på min kæreste kan sætte ham på plads når vi er der... jeg har prøvet men han griner bare af mig når jeg siger at det gør mig ked, han har den holdning til mig....

kunne faktisk godt lide ham i starten...

men måske du har ret.... måske skal jeg bare lade som ingen ting og så ta med og få det bedste ud af det

Jeg er enig med Sussie; dét med at bære nag og skylde hinanden undskyldninger kommer der ikke noget godt ud af. Jeg synes I (du, din kæreste og din svigerfar) skal sætte jer sammen og prøve at blive enige om at starte på en frisk - uden at nogen af jer behøver at undskylde (måske kommer dette af sig selv).

Din svigerfar lyder uden tvivl som en mærkelig fyr, men mon ikke der er en masse misforståelser involveret? Disse misforståelser går ikke væk ved at I aldrig ses og får snakket om tingene.

Håber I finder en løsning for familiefredens skyld - og ikke mindst din kæreste som jo står midt i det hele.

Anonym skriver:

min kærestes mor og far er skilt.  de har to drenge sammen

hans far har så giftet sig for 15 år siden med en kvinde fra et andet skandinavisk land og har så bosat sig i hendes hjem land. han har så fået to piger med denne kvinde og INGEN af de 3 hun køn kan snakke eller forstå dansk.

nu til problemet...

for ca 4 år siden da jeg ventede den yngste (MEGET HØJGRAVID) skulle mig og kæresten ud og købe bil.... hans far og familie var kommet til dk for at besøge os, og de ville gerne med ud og se hvilken bil vi havde kigget på... (ca 14 dage før termin) vi var begge MEGET glade for og se dem fordi de høre jo til familien og vi så dem ik så tit....

vi kommer ned til bilforhandleren. kæresten og hans far går rundt og snakker som mænd nu gør. og bliver så enige om at testkøre den... HELT fint med mig hehe... her er problemet så... kæresten, hans far, stedmor OG LILLEBROR (som også snakker dansk jo) sætter sig så ind i bilen OG KØRE.... tilbage står jeg, MED KÆMPE MAVE, min datter på 16 måneder samt 2piger (under 6år) som IKKE forstår danske... I EN BILFORHANDLER MED EN MASSE NYE BILER.... de kørte bare... UDEN at sige farvel eller noget... 1 TIME var de væk....

derefter gik vi ind i byen, jeg går med barnevognen BEGVED de andre for de snakker jo. jeg møder så en kammerat og stopper lige 2 min for at snakke med ham.... da jeg vil gå vider for at følge efter dem ER DE VÆK.... så er de FANDME kørt ned på deres hotel for at spise og havde ik lige tænkt på at jeg altså også var med...

nå jeg vælger så at tilgive disse to begivenheder.... MEN til barenedåben af den yngste er hans far SÅ sur på mig over at jeg havde brokket mig over det til min kæreste, at han tager det ene bord og flytter ned i den anden ende af lokalet for ik at være i nærheden af os andre.... JEG BLEV SÅ RASSEN....

min kæreste forstår mig naturligvis og er vild ked af hans opførelse, men han elsker sin far og vil bare ik være uvenner med ham.... det er så sådan nu at når hans far er i dk, tager min kæreste ungerne med op på hotellet for at besøge dem... jeg vil SLET ik ha dem i mit hjem og jeg vil ik snakke med ham forsi jeg mener jeg fortjener en undskyldning... han TOTAL ødelage ALT den dag (dåben)...!

hans far mener dog at det er mig der skal sige undskyld fordi jeg har KRÆVET af min kæreste at han begynder at sætte mig højer end sin far (på nogle punkter) og at han siger fra overfor sin fars grimme være måde...

nu er mit spørgsmål så skal JEG tilgive han det han har gjoer... fordi min kæreste er VILD ked af jeg ik vil med ham på ferie op til hans far (andet land)...!

undskyld det blev lidt lang og rodett men tak fordi du læste med

 

Selvfølgelig skal du tilgive, søde! Der er ingen grund til at blive bitter og ked af det pga hans barnlighed. Tilgiv ham, at han åbenbart ikke har indsigt og empati nok til at se, at han har gjort noget galt.

Med det sagt, så står det ikke klart, om du overhovedet har snakket med din svigerfar. Ved han hvordan du har det? Jeg tænker, at I burde få jer en snak, så din kæreste ikke skal være mægler og stå som lus mellem to negl, som begge skal have hans kærlighed.

Marita skriver:

Selvfølgelig skal du tilgive, søde! Der er ingen grund til at blive bitter og ked af det pga hans barnlighed. Tilgiv ham, at han åbenbart ikke har indsigt og empati nok til at se, at han har gjort noget galt.

Med det sagt, så står det ikke klart, om du overhovedet har snakket med din svigerfar. Ved han hvordan du har det? Jeg tænker, at I burde få jer en snak, så din kæreste ikke skal være mægler og stå som lus mellem to negl, som begge skal have hans kærlighed.

citer lige mit tidliger indlæg

mange tak for svaret....

jeg kan godt forstå hvad du siger...

det er bare SÅ svært... fordi min kæreste akn godt være en mand og sige fra når han sidder i den anden ende af tlf. og ja det er næsten HVER gang de snakker sammen hans far lige skal kommenter at han stadig syntes vi skal gå fra hinanden og at min kæreste kan finde en der er bedre....

så jeg ved ik om jeg kan holde ud og ta på ferie ved ham... fordi ejg tror sku ik på min kæreste kan sætte ham på plads når vi er der... jeg har prøvet men han griner bare af mig når jeg siger at det gør mig ked, han har den holdning til mig....

kunne faktisk godt lide ham i starten...

men måske du har ret.... måske skal jeg bare lade som ingen ting og så ta med og få det bedste ud af det

Anonym skriver:

mange tak for svaret....

jeg kan godt forstå hvad du siger...

det er bare SÅ svært... fordi min kæreste akn godt være en mand og sige fra når han sidder i den anden ende af tlf. og ja det er næsten HVER gang de snakker sammen hans far lige skal kommenter at han stadig syntes vi skal gå fra hinanden og at min kæreste kan finde en der er bedre....

så jeg ved ik om jeg kan holde ud og ta på ferie ved ham... fordi ejg tror sku ik på min kæreste kan sætte ham på plads når vi er der... jeg har prøvet men han griner bare af mig når jeg siger at det gør mig ked, han har den holdning til mig....

kunne faktisk godt lide ham i starten...

men måske du har ret.... måske skal jeg bare lade som ingen ting og så ta med og få det bedste ud af det

Det synes jeg du skal..og accellererer svigermonstret så sin adfærd..så meld ud til din mand at du ikke ønsker yderligere samkvem med svigerfar og så må du sige til din mand at hvis han virkeligt elsker dig, så må han bakke dig 100% op.

Mener iøvrigt at din mand er en...ja undskyld jeg siger det..men en vatnisse..for man finder sig da ikke i at ens kone bliver svinet på den måde, hvis man virkeligt elsker hende..og det må du understrege for ham.

Sikke en træls svigerfar Jeg ville ikke finde mig i det, og det ville min mand heller ikke - det går begge veje. Når man er sammen, står man sammen og bakker hinanden op.

Jeg kan godt forstå, din mand gerne vil have samvær med sin far og den familie, men så må han i situationen tage DIG under armen og stå ved, at du er den HAN har valgt, og at de andre skal tale ordentligt til og om dig. Især hvis I skal rejse derop, må han stå ved 100%, at det er DIG han er sammen med. Man vælger sin hustru/mand - man vælger ikke sin familie.

Jeg forstår slet ikke historien fra for 4 år siden. Kørte din kæreste med de andre? Dvs. HAN glemte dig også? Det er uacceptabelt, synes jeg. Han burde vide bedre.

Jeg synes helt klart, at det er dig og din kæreste, der skal være helt sikre på I forstår hinandens forventninger, hvis I vælger at rejse op og besøge dem. Det går jo ikke, at han pludselig er væk og har overladt børnene til dig i et fremmed land blandt mennesker, der af en eller anden grund ikke bryder sig om dig.

Kram herfra

Anonym skriver:

min kærestes mor og far er skilt.  de har to drenge sammen

hans far har så giftet sig for 15 år siden med en kvinde fra et andet skandinavisk land og har så bosat sig i hendes hjem land. han har så fået to piger med denne kvinde og INGEN af de 3 hun køn kan snakke eller forstå dansk.

nu til problemet...

for ca 4 år siden da jeg ventede den yngste (MEGET HØJGRAVID) skulle mig og kæresten ud og købe bil.... hans far og familie var kommet til dk for at besøge os, og de ville gerne med ud og se hvilken bil vi havde kigget på... (ca 14 dage før termin) vi var begge MEGET glade for og se dem fordi de høre jo til familien og vi så dem ik så tit....

vi kommer ned til bilforhandleren. kæresten og hans far går rundt og snakker som mænd nu gør. og bliver så enige om at testkøre den... HELT fint med mig hehe... her er problemet så... kæresten, hans far, stedmor OG LILLEBROR (som også snakker dansk jo) sætter sig så ind i bilen OG KØRE.... tilbage står jeg, MED KÆMPE MAVE, min datter på 16 måneder samt 2piger (under 6år) som IKKE forstår danske... I EN BILFORHANDLER MED EN MASSE NYE BILER.... de kørte bare... UDEN at sige farvel eller noget... 1 TIME var de væk....

derefter gik vi ind i byen, jeg går med barnevognen BEGVED de andre for de snakker jo. jeg møder så en kammerat og stopper lige 2 min for at snakke med ham.... da jeg vil gå vider for at følge efter dem ER DE VÆK.... så er de FANDME kørt ned på deres hotel for at spise og havde ik lige tænkt på at jeg altså også var med...

nå jeg vælger så at tilgive disse to begivenheder.... MEN til barenedåben af den yngste er hans far SÅ sur på mig over at jeg havde brokket mig over det til min kæreste, at han tager det ene bord og flytter ned i den anden ende af lokalet for ik at være i nærheden af os andre.... JEG BLEV SÅ RASSEN....

min kæreste forstår mig naturligvis og er vild ked af hans opførelse, men han elsker sin far og vil bare ik være uvenner med ham.... det er så sådan nu at når hans far er i dk, tager min kæreste ungerne med op på hotellet for at besøge dem... jeg vil SLET ik ha dem i mit hjem og jeg vil ik snakke med ham forsi jeg mener jeg fortjener en undskyldning... han TOTAL ødelage ALT den dag (dåben)...!

hans far mener dog at det er mig der skal sige undskyld fordi jeg har KRÆVET af min kæreste at han begynder at sætte mig højer end sin far (på nogle punkter) og at han siger fra overfor sin fars grimme være måde...

nu er mit spørgsmål så skal JEG tilgive han det han har gjoer... fordi min kæreste er VILD ked af jeg ik vil med ham på ferie op til hans far (andet land)...!

undskyld det blev lidt lang og rodett men tak fordi du læste med

 

Puha. Må være hårdt for din kæreste også. Personligt må jeg indrømme at jeg synes det er en "lille" sag, men nu har jeg heller ingen familie tilbage grundet strid om arv. Jeg mener du burde lade den gå for denne gang, med det sagt at svigerfar skal opfører sig ordentligt!!! Ingen undskyld fra nogen. Det er sku bare et ord.

SussieThyssen skriver:

Det synes jeg du skal..og accellererer svigermonstret så sin adfærd..så meld ud til din mand at du ikke ønsker yderligere samkvem med svigerfar og så må du sige til din mand at hvis han virkeligt elsker dig, så må han bakke dig 100% op.

Mener iøvrigt at din mand er en...ja undskyld jeg siger det..men en vatnisse..for man finder sig da ikke i at ens kone bliver svinet på den måde, hvis man virkeligt elsker hende..og det må du understrege for ham.

han ved det godt... og han arbejder VIRKELIG også på det... HELSDIGVIS...

men ja du har ret...