Jeg har boet i London i 2 år, men kommer der stadig af og til.
Vi plejer at tage en bådtur på Themsen, når vi er derovre for at besøge min mands familie. På den måde får man set både Big Ben, Houses of parliament, Tower Bridge, London Eye osv. Det er meget nemmere end at gå rundt eller tage bussen pga. trafik/afstand på gåben. Jeg mener, man kan stige på ved London Bridge, men jeg er ikke sikker.
Ellers MUSICAL hvis I er til sådan noget. Jeg ÆÆÆÆLSKER det og tuder hver gang. Jeg har set mange af dem. The Lion King er rigtig god og skidegodt lavet. Selv de mennesker der er klædt ud som de forskellige dyr, går som var de virkelig de dyr - og så er Timon og Pumba jo bare for sjove!
Mht. shopping er der selvfølgelig Oxford Street, men et billigere alternativ er Wood Green. Det ligger ikke alt for langt fra centrum og med undergrund er det nemt at komme derud. Det er også et kæmpe shopping-strøg på størrelse med Strøget i Kbh., vil jeg tro, men alting er bare billigere end Oxford Street.
Hvis I er til fodbold har vi været på rundvisning på Chelseas stadion - det var altså ret fedt, men nu er vi også ret fodboldtossede i min familie.
Hvad er I til? Så kan jeg måske hjælpe med flere alternativer.
Anmeld