Uuuh ha.... HVor der er vilje er der vej - men en ting er sikkert. Jeg ville ikke kunne klare at være på en alm. SU nu i forhold til før i tiden. ;-)
Jeg kommer nu til at være på SU for 4. gang i mit liv. :-) og min livssituation osv har været anderledes gang for gang.
1. gang (HF): var 18-20 år, fik udeboende SU - mener ikke jeg tog lån. Jeg arbejdede til gengæld ved siden af. Havde på et tidspunkt 2 jobs ved siden af (postbud og nettopige). Jeg manglede intet. :-)
2. gang (pædagogseminariet): Lige efter HF, så var 20-22 år. Jeg droppede ud i 3. semester. Jeg havde 1 job ved siden af på en tank, og havde en bil på daværende tidspunkt - den måtte jeg dog sælge. Jeg var flyttet sammen med en kæreste og tog vidst nok SU lån ved siden af.
3. gang (HgS): Jeg var 25 år og fandt ud af hvad jeg ville og tog den supplerende uddannelse for at komme i gang som elev. Vi var flyttet i en større lejlighed, og jeg måtte tage SUlån for at vi kunne være sikre på at have nok penge til at blive boende. Jeg havde 1 arbejde ved siden af. Jeg endte faktisk med at skulle betale 19000 kroner ud af de 30000 kroner jeg fik i det halve år tilbage igen, pga jeg startede som kontorelev og derved tjente højere end det tilladte fribeløb (gamle regler)
4. gang (Socialrådgiveruddannelsen): Jeg er 28 år og skal starte om 1,5 uge. Denne gang vil jeg få dobbelt SU pga jeg er singlemor. Derudover tager jeg fuldt lån, da det er til en billig rente, og jeg har ikke muligheden for at arbejde ved siden af. Så har brug for de penge som "jeg kan få". Jeg tager uddannelsen for at følge min drøm og tage den direkte vej i stedet for den oprindelige vej. Jeg kommer til at have en smule mere imellem hænderne på SU i forhold til dagpenge. Men det er kun pga singlestatussen - og det bliver ædt op i bøger kan jeg fornemme. Men hellere komme i gang med det samme i stedet for at være jobsøgende, når jeg ved hvad jeg vil og kender en lige vej til målet.
Som sagt - 4 livssituationer, hvoraf jeg har været på alm. SU i de første 3. Det kunne jeg godt leve på dengang udfra de livsvilkår jeg havde der - fælles træk: intet barn. Men at leve på 5400 kroner før skat NU - det kunne jeg simpelthen ikke, min husleje er langt højere end det beløb.
NOgle vil måske mene at jeg har haft mulighed for at spare op... og indrømmet - i nogle tilfælde har jeg brugt pengene forkert. Men i de mellemliggende år frem til jeg blev 25 arbejdede jeg fuldtid når jeg ikke var under uddannelse... Havde også en kæreste som ikke kunne hive ret meget hjem til husholdningen som jeg af mit gode sind sørgede for.
Og i de sidste 3 år har jeg ikke haft mulighed for at spare op, fordi jeg har brugt de penge jeg end har haft på mit barn :-) Har været på elevløn og derefter på dagpenge. Hvilket faktisk er svarende til ca det samme udbetalt.
Anmeld