Vi har i ca 2-3 år haft et sponcerbarn igennem sos-børnebyerne. Vi blev stoppet i et storcenter hvor jeg kom gående med en indkøbsvogn fyldt op men ene af ting som man i princippet godt kunne undvære. Min ældste søn var med (på det tidspunkt den eneste)Jeg blev spurgt om vi økonomisk kunne undvære hvad der svare til en familiepizza med sodavand(200kr) pr. mdr. Han fortalte om hvor meget børenene får ud af pengene (hjem, mad, tøj, skole, læge, tandlæge, uddannelse osv osv)
Kunne bare ikke sige nej. Vi kunne vælge område, køn på barnet og ca alder. Det var ikke så vigitgt for mig, valgte det område hvor der var mest brug for det. og tænkte at man jo heller ikke kendte kønnet på ens egne børn
Vi talte lidt om at det kunne være sjovt for sønnike at det var en jævnalderne dreng, men lige meget hvad så er det jo en oplevelse for os alle når brevene og billederne kommer. Min yngste forstår det ikke endu, men den ældste kigger tit på billederne og spørger tit når vi handler om vi skal købe med til sandrine. Måske ikke så nemt at sende snolder til afrika
Anmeld