Altså, i en ideel verden ville jeg da gerne have den halve dag hjemme med mine børn.
Men nu er jeg nødt til at arbejde. Jeg har varierende arbejdstider fra uge til uge, men medmindre vi skal noget specielt er børnene afleveret mellem kl 7 og 9. Så bliver de hentet mellm 14.30 og 16.30.
Nogen dage kommer jeg først hjem efter kl 20. Den time vi har sammen om morgenen er så al tiden, jeg har haft med dem den dag. Til gengæld har jeg så nogen dage mulighed for at give dem en ekstra fridag, hvor vi rigtig hygger os.
Jeg synes faktisk, at det er værst med den ældste, som nu er i børnehave. For hende er f eks 8 timer lang tid. Den yngste sover jo stadig 2 timer midt på dagen, så det bliver lidt anderledes.
Jeg tror bare, at vi er nødt til at gøre det bedste ud af vores situation, som den nu er. Heldigvis ved jeg, at mine børn har det rigtig godt i vuggestue og børnehave. Der får de også nogen erfaringer og muligheder, som jeg ikke ville kunne give dem alene hjemme, så jeg forsøger at fokusere på det positive og så faktisk gøre det bedste jeg kan ud af den tid, vi har sammen.
Jeg ved, at børnene savner mig, de dage jeg ikke kan være hjemme med dem om eftermiddagen - og jeg savner også dem! - men man gør det bedste man kan for sine børn.
Jeg er stor tilhænger af ligestilling - men på dette felt må jeg indrømme, at det strider i mod alle instinkter! Medaljens bagside, hedder det vist....
Uanset, det er en stor overgang, når barnet begynder i DP eller VS, men det bliver hverdag det også, og når man får rutinerne på plads, så kan man altså få rigtig meget ud af det par timer om eftermiddagen.
