Overvejer at gå fra kæresten og blive alenemor...

Men.. jeg har ingen venner eller familie nogen steder... Så ved ikke hvor jeg skal flytte hen og der er vel også begrænsning på hvor langt jeg må bo fra faren?

Ville i turde være palle alene med jeres barn på knap et år?

I vil måske sige at det med venner nok skal komme,  men det tror jeg desværre ikke.. Folk smutter altid efter lidt tid, og det er nok mig der er noget galt med. Selvom jeg prøver at se ind ad og prøver ikke at snakke for meget om mig selv. Men jeg har problemer med at huske bl.a. pga. angst og stress, og jeg tænker at det måske er derfor andre ikke gider mig.. men ja. hvad ville i gøre i min situation?

Anonym skriver:

Men.. jeg har ingen venner eller familie nogen steder... Så ved ikke hvor jeg skal flytte hen og der er vel også begrænsning på hvor langt jeg må bo fra faren?

Ville i turde være palle alene med jeres barn på knap et år?

I vil måske sige at det med venner nok skal komme,  men det tror jeg desværre ikke.. Folk smutter altid efter lidt tid, og det er nok mig der er noget galt med. Selvom jeg prøver at se ind ad og prøver ikke at snakke for meget om mig selv. Men jeg har problemer med at huske bl.a. pga. angst og stress, og jeg tænker at det måske er derfor andre ikke gider mig.. men ja. hvad ville i gøre i min situation?

Du lyder til at have flere ting at skulle blande i din cocktail end der egentlig er plads til...

Ikke ondt ment men måske et kvinde-hjem til en start hvor du kunne finde dig selv og få arbejdet med dig selv? Så ledes har du også mere overskud

Blot en tanke.

og dernæst er man ikke glad så skal man gå... og nogle gange skal man gå og ikke se sig tilbage, og andre gange skal man gå også dukker tingene op af sig selv...

Jeg fik fra min datters far da min datter var 4 mdr. 

Så ja jeg turde godt være alene med mit barn. 

Og jeg har taget mine børn og flyttet dem 115 km væk fra min eks fordi at jeg intet havde i hans område efter han gik fra mig, Han bestred min flytning og vi var i retten og jeg har bopælen på vores søn x 2. 

Nu ved jeg ikke hvad jeres problemet er i forholdet, men hvis dine mavefornemmelser er der syntes jeg du skal gøre det.. og man kan altid få venner man skal bare finde de rigtige.. for en god veninde/ven vil se igennem finger du har angst og stress

Anonym skriver:

Men.. jeg har ingen venner eller familie nogen steder... Så ved ikke hvor jeg skal flytte hen og der er vel også begrænsning på hvor langt jeg må bo fra faren?

Ville i turde være palle alene med jeres barn på knap et år?

I vil måske sige at det med venner nok skal komme,  men det tror jeg desværre ikke.. Folk smutter altid efter lidt tid, og det er nok mig der er noget galt med. Selvom jeg prøver at se ind ad og prøver ikke at snakke for meget om mig selv. Men jeg har problemer med at huske bl.a. pga. angst og stress, og jeg tænker at det måske er derfor andre ikke gider mig.. men ja. hvad ville i gøre i min situation?

jeg ville gå hvis du ikke føler for det mere..

jeg kender fuldstændig til det sidste du skriver så sådan er min situration også.

jeg håber du finder en læsning du er tilfreds med og kan holde ud !  her fra !

Jeg tror på at du er en bedre mor for dit barn ved at smutte fra faren end ved at blive.

Det at du overvejer det gør at jeg tænker at du har dine grunde til at ville væk.

Men jeg er overbevidst om at børn kan mærke når mor eller far ikke er glade for hinanden mere. Hvis du går og har det dårligt med at være sammen med faren til dit barn, så er jeg sikker på at du vil blive gladere(på sigt måske) Ved at flytte, og komme vidre. Og det vil i sidste ende gavne dit barn, som at have en glad mor med mere overskud til sin datter.

Der går desvæære meget energi med at være ked af det i et forhold, den energi kommer du til i stedet til at bruge på din datter hvis du flytter.

Håber de giver mening...

I forhold til at flytte og ikke have familie og venner i nærheden, så kan du sagtens flytte langt væk, der er ingen regler omkring det, så længe det ikke forhindre samværdet med faren til barnet... Så hvis du kan så forklar faren til din datter at du gerne vil at de stadig skal ses, men det er vigtig for dig at flytte. Du kan måske komme til at skulle betale noget ekstra af transporten fordi det er dig der vælger at flytte.

Iforhold til venner, så prøv evt når du er flyttet, at starte til en aktivitet med din datter. evt, mor barn gymnastik, babysvømning, salmesang, rytmik eller hvad der er af muligheder, så kan du møde andre forældre i området hvor du bor, og de kan måske også nemmer sætte sig ind i din situation end, nogle uden børn eller med ældre børn. Så kunne være en god ide at få et nætværk af forældre, som måske ikke alle bliver nære veninder, men det er bedre end ikke at kende nogle.

Som en anden skriver, hvis du er usikker så er kvindehjem måske et godt sted at starte, der kan du få hjælp og vejledning. Du behøver ikke at bo der i lang tid, men ihvertfald lige til du har helt styr på hvad du vil, og hvor det er bedst for dig at flytte hen.

Nu ved jeg ikke om du har været ved lægen, men kan være det kunne hjælpe dig med din angst, ved men både kan få piller imod det, og evt gå til psykolog. Virker som om at jo mere kontrol du får over angsten jo nemmer vil det også gå dig i forhold til venskaber