Nu kan de sgu snart være nok !!! langt

Undskyld hvis nogle føler jeg spammer lidt med indlæg, her siden vores søn kom til (6 mdr siden) men for dælen hvor jeg bare er pissed

Problemet er min far. jeg bliver så mavesur bare jeg får en sms fra ham, jeg har helt mistet tilliden til ham

dete hele startede under indlæggelsen, da vores søn kom til verden, han blev født for tidligt, og min fra forstod ikke alvoren, ej heller at jeg var indlagt med alt alt for højt blodtryk....

Min far plagede mig konstant, med det store ønske om at kom vi kom til hans stor fødselsdags fest, 6 dage efter vores søn kom til verden, på trods af han lå med sonde, og på neonatal, senere ville han have vi skulle forlade ham, for at komme til hans fest derudover var ham og min sted-mor i uføre hos personalet på neonatal, da de VILLE ind og se os, da jeg besøgte min søn deroppe for første gang, han tog derudover billeder, og ville vise dem frem, til hans fest, påtrods af, jeg ikke ønskede dette, da man kunne se noget af mit bryst Vi tilbød at han kunne tage nogle nye, vi ville sende nye på mail, eller komme forbi med nogle, men intet var godt nok, og han var så gal, at jeg var en dårlig datter og han nægtede en af dagene helt at snakke med mig, fordi han var så skuffet. Alt dette mens jeg kæmpede for mit blodtryk, og min søn på neonatal.

Senere skulle han så tage billeder ved sønnens dåb, han havde endda spurgt om råd ved et fotoforum, svaret kom dog først efter dåben var holdt, men han er meget lykkelig for at tage billeder. desværre var han den eneste som tog billeder, og af uforklarlige årsager, forsvandt de billeder fra kirken, hvor vores søn bliver døbt, var knust og fortrød jeg havde vist ham tilliden. Han havde selv, efter episoden med det andet billede, sagt at han var skuffet over, at jeg ikke viste ham mere tillid, end at han godt kunne vælge billeder for mig, og de havde jo også påstået de ikke havde andet end de 2 billeder af os.Til selve festen, bad jeg min søster tage billeder, og hvor var det godt jeg gjorde det, ellers havde vi ikke haft af bordet, for det havde han glemt, i sin iver for at snakke med folk, og vise sit kamera, selvom jeg havde sagt hvor vigtigt det var for mig at vi fik billeder af bordet, inden folk begyndte at sætte sig.

efter dåben får vi billederne, og sørme om ikke dre var MASSER af billeder han kunne vise til sin fest, føler han tror jeg er dum, for der var dato på alle billeder, det er ikke kun det at han prompte ville have sin vilje og ødelagde en masse for mig, i en allerede svær tid, hvor han burde have støttet mig, men nu så jeg han også direkte havde løjet for mig

Siden vores søn kom, har han ikke vist meget interesse, ud over når han har skulle forbi og tage nye billeder, indne han skulle til noget, så de kunne vises frem, eller bare sådan, nu vil jeg gerne forbi. Der går ca 1 måned imellem hver gang, han ser vores søn.  Han ringer stort set aldrig for at høre hvordan det går, og de har så mange meninger om hvordan jeg er som mor, og desværre ikke altid til positiv side

Nu står jeg og skal besøge min far i næste uge, og hver gang jeg hører fra ham, leler bare tænker på vi skal derud, bliver jeg ked, i dårligt humør, og føler ingen tillid jeg har. Han er ego, og bruger enormt meget skyldfølelse overfor mig, og ved lige hvad for knapper han skal trykke på, og frygter konsekvensen når jeg siger stop, men ønsker samtidig ikke det her skal fortsætte. frygter konsekvent han vil tage billeder, ikke kun for hvad han vil gøre med dem (redigering) men også hvem han viser dem til, han har jo tygelig bevist jeg ikke kan stole på ham'

tager imod råd, vejledning og ja alt med kyshånd, for hvad jeg kan gøre, for at få dette mareridt til at ende, er jo heller ikke fair for min søn, jeg skal være ulykkelig over det, og synes jo heller ikke han fortjener at blive brugt som trofæ, når min far lige ønsker det, især ikke når han i forvejen har 2 sæt, andre bedsteforældre som knuselsker ham, og virkelig viser de elsker ham, og vil ham, og ikke bare for at vise ham frem.

Håber meget i vil svare

mig som er nød til at være anonym

 

Årh søde du. Ville virkelig ønske jeg kunne hjælpe dig og kramme dig for syns virkelig ikke han kan være bekendt at opfører sig sådan over for dig. Du er hans datter og ikke en ejendel!
Hvis du har behov for det er du velkommen til at skrive privat

Du får lige et kæmpe til at starte med! 
Det lyder slet, slet ikke rart for dig! Jeg syntes, at du skal prøve at sætte dig ned, og tage en snak med ham! Det er synd for både dig og din søn, hvis du skal gå og være ked af det pga din far! Din søn kan rigtig tydeligt mærke, hvis du har det skidt! Hvis din far ikke forstår, hvad du siger til ham, så må du holde en pause fra at se/snakke med ham.. Jeg ved ikke, om det vil hjælpe, men måske din far så kan se, at du virkelig mener det.. Din søn er et menneske, der skal tages hensyn til, og som ikke bare skal vises frem som et trofæ, som du selv nævner.. 
Jeg håber, at I finder ud af det!  

nettemor skriver:

Årh søde du. Ville virkelig ønske jeg kunne hjælpe dig og kramme dig for syns virkelig ikke han kan være bekendt at opfører sig sådan over for dig. Du er hans datter og ikke en ejendel!
Hvis du har behov for det er du velkommen til at skrive privat

Tusind tak, hvor er du sød. men ja ejendel er desværre nok meget beskrivende, han har altid brugt mig osm en slags trofæ, og skulle vises frem. Desværre bruger han mig og min søn på dne måde nu, og han kan slet ikke se at han virkelig sårer mig dybt, og han er så ego at han ikke kan eller vil se det, utroligt når man snakker om en mand der er over 50

EmmaJosephine skriver:

Du får lige et kæmpe til at starte med! 
Det lyder slet, slet ikke rart for dig! Jeg syntes, at du skal prøve at sætte dig ned, og tage en snak med ham! Det er synd for både dig og din søn, hvis du skal gå og være ked af det pga din far! Din søn kan rigtig tydeligt mærke, hvis du har det skidt! Hvis din far ikke forstår, hvad du siger til ham, så må du holde en pause fra at se/snakke med ham.. Jeg ved ikke, om det vil hjælpe, men måske din far så kan se, at du virkelig mener det.. Din søn er et menneske, der skal tages hensyn til, og som ikke bare skal vises frem som et trofæ, som du selv nævner.. 
Jeg håber, at I finder ud af det!  

Tusind tak for svar, har desværre før prøvet at snakke med ham, uden det hjalp, eneste jeg fik ud af det var, at han blev sur, og sagde jeg var en dårlig datter og gjorde ham ked af det, og det kunne jeg ikke være bekendt, dette er sket hver gang, og hver gang måtte jeg høre for det sidst endte det jo så også med han blev sur, og bla ikke ville snakke med ham, da jeg prøvede at forklare ham, at han gjorde mig ked af det, han havde i flere dage svinet mig til, være gal og sur, og fornærmet, og havde prøvet alt for at gøre dte godt, da jeg til sidst bare intet rigtigt kunne gøre, sagde jeg at jeg også blev ked af det, og så var jeg dårlig datter, og sagen var uddebateret og det hele glemt, men alligevel skulle jeg hele tiden høre for episoden som om det hele var min fejl, fordi han ikke fik sin vilje, og får stadig stikpiller på trods af det er ½ år siden

ham og hans kæreste/kone, går sammen og hun kan være meget meget hård i munden og meget sårende, så kan virkelig være svært, men ville ønske jeg kunne fortælle hvordan jeg har det, og han ville lytte, og måske endda tage til efterretning hvorfor jeg føler som jeg gør 

igen tusind tak for dit svar

Hvor er det træls! 
Jeg vil ønske, at jeg kunne give dig løsningen! Men som sagt, så syntes jeg, at du skal holde en pause fra din far og hans dame, og så håber jeg, at de kan forstå det på den måde! Jeg ved godt, at det ikke kan løse alle problemer, at man ligesom 'flygter' fra det hele, men du må tænke på, hvad der er bedst for dig, og din familie. Du vil jo din søn det bedste, og du ved, hvad der er bedst for ham. Det er din far, som burde lytte til dig, og vide hvilke behov du har. Du har jo ikke gjort noget forkert her... 

Anonym skriver:

Tusind tak, hvor er du sød. men ja ejendel er desværre nok meget beskrivende, han har altid brugt mig osm en slags trofæ, og skulle vises frem. Desværre bruger han mig og min søn på dne måde nu, og han kan slet ikke se at han virkelig sårer mig dybt, og han er så ego at han ikke kan eller vil se det, utroligt når man snakker om en mand der er over 50

jeg kan virkelig godt forstå at det er svært for dig! og jeg syns ikke han kan være det bekendt! derfor vil jeg sige det samme som jeg sagde i den anden tråd:
gør op med dig selv om han virkelig skal have en plads i jeres liv (snak med din mand, du har brug for al den støtte du kan få) og når du har bestemt dig så gennemfør det. hvis han så indser at han har opført sig som en tumpe så kan du jo altid tage ham 'på prøve'

dig og din familie er ikke tjent med at blive behandlet på den måde! og slet ikke når I som du siger har 2 hold bedsteforældre som faktisk interessere sig for jer og jeres søn!

nettemor skriver:

jeg kan virkelig godt forstå at det er svært for dig! og jeg syns ikke han kan være det bekendt! derfor vil jeg sige det samme som jeg sagde i den anden tråd:
gør op med dig selv om han virkelig skal have en plads i jeres liv (snak med din mand, du har brug for al den støtte du kan få) og når du har bestemt dig så gennemfør det. hvis han så indser at han har opført sig som en tumpe så kan du jo altid tage ham 'på prøve'

dig og din familie er ikke tjent med at blive behandlet på den måde! og slet ikke når I som du siger har 2 hold bedsteforældre som faktisk interessere sig for jer og jeres søn!

nettemor skriver:

jeg kan virkelig godt forstå at det er svært for dig! og jeg syns ikke han kan være det bekendt! derfor vil jeg sige det samme som jeg sagde i den anden tråd:
gør op med dig selv om han virkelig skal have en plads i jeres liv (snak med din mand, du har brug for al den støtte du kan få) og når du har bestemt dig så gennemfør det. hvis han så indser at han har opført sig som en tumpe så kan du jo altid tage ham 'på prøve'

dig og din familie er ikke tjent med at blive behandlet på den måde! og slet ikke når I som du siger har 2 hold bedsteforældre som faktisk interessere sig for jer og jeres søn!

Tusind tak, jeg vil prøve at se om mandne vil hjælpe, indtil videre syne shan dog bare jeg skal lade som ingenting, men så fortsætter dte jo bare som det hidtil har gjort, så må se om han kan hjælpe mig

Jeg ville holde en lang lang pause fra ham, indtil han fattede budskabet. 

Du har jo allerede snakket med ham - det virkede ikke.. 

Men ØV hvor jeg føler med dig..