Anonym skriver:
jeg og min kæreste bor pt hver for sig pga uddannelse i hver sin ende af landet.. de første par dage var et rent helvede.. men nu? jeg savner ham ikke, tænker ikke enormt meget på ham, og når jeg så snakker med ham eller skriver med ham bliver jeg kamp sur. Og jeg ved ikke hvorfor ?? Jeg har en ide om at indeni, har jeg en lille djævle som hader ham lige nu fordi han valgte uddannelsen frem for mig... og jaa jaaa jeg ved det godt, det squ da enormt vigtigt at han får sin uddannelse... men forstår bare ikke hvordan faktisk alle følelser er forsvundet ??? er bange for det ender galt fordi jeg hele tiden er så sur på ham (fejer ham af når han ringer eller skriver, netop for ikke at gå helt kold på ham)... arg... og tælle til 10 hjælper ikke.... forstår bare ingenting...
iiih- ja jeg ville egentlig ikke noget med indlæget, bare lige ud med lidt tror jeg 
...
Synes jeg er tarvelig ://
Jeg tror at grunden til du ikke savner ham på samme måde, er fordi du har vænnet dig til afstanden. Det er altid sværest i starten, hvor man har været vant til, at være sammen hver dag.
At du bliver sur på ham, kan sagtens være den grund du selv skriver, eller måske er det i virkeligheden et forsvar fordi det er nemmere, at være sur på ham end at savne. Sådan har det været for mig, i de perioder min kæreste har været væk i forbindelse med udd. eller arbejde. Jeg kunne ikke håndtere at savne ham og så blev jeg ligeglad og sur i stedet for ikke så hensigtsmæssig, men sådan var det.
Anmeld
