Fortæl mig lige det ok det jeg gør :-/

Det kommer da helt an på hvordan man selv har det med det. 

Hellere et enebarn, end søskende, som er skabt "fordi man bør". hvilket er noget fis!

Min søn er enebarn. Det er ikke til at sige om han får nogle (halv)søskende. Jeg har det fint med kun at have ham, men hvis jeg møder den rette, og talen falder på børn - så kunne jeg godt overveje en til - MEN det bliver ikke foreløbig... jeg ville også have det sådan hvis jeg havde en mand i mit liv nu.

Jeg er EGOIST så det batter, og vægter mit eget (og selvfølgelig min søns) liv højere end "behovet" for at give ham en søster eller en bror.

Jeg ville ikke skamme mig over hvis han blev enebarn - det dør man altså ikke af, og så længe opdragelsen er på plads, jamen så ingen bekymring. Der findes også søskende, som får en mangelfuld og forkælet opdragelse, så de der klicheer kan folk godt pakke sammen ;-) 

Jeg stemte inden jeg læste dit indlæg, og stemte, at jeg synes man skal have søskende.. Men jeg mener ikke nødvendigvis, at det behøver være lige i r**** af hinanden, så hvis ikke i har overskuddet, økonomien og pladsen til det nu, så vent da endelig! Synes overhovedet ikke det er egoistisk hvis det ikke er det i vil! 

Så hermed konklusion: Det er altså ok! 

Det vigtigste må være, at de børn man får er ønskede og er de ikke det, så skal man ikke få dem.

Personligt tror jeg godt at det kan være ensomt at være enebarn, men det er mere når man bliver voksen og ens forældre går bort end når man er barn.

Nu er jeres barn heller ikke særlig gammelt endnu og meget kan nå at ændre sig - forstår da udmærket godt, hvis du pt. ikke har lyst til at få en til. I må have nok at se til  Så synes da bare at i skal se tiden an og gøre som i selv vil.

/Fenja

Jeg synes det ville være MEGA cool, hvis du bare fortalte dem hvordan du har det.

Jeg har også måtte sætte et par bedsteforældre på plads på en kærlig måde. Jeg elsker min datter over alt på jorden, og kan godt se at vi måske skulle have en til for at hun havde søskende hun kunne dele sorger og glæder med senere i livet.
Men jeg tror at enebørn kan blive lige så dejlige mennekser som børn der har søskende bliver.

Jeg mener slet ikke at det er egoistisk tænkt. Jeg kan godt forstå at nogle mennekser opfatter det sådan, men jeg synes at det er vigtigere at tage sig af det ene barn man har, og give det alt den tid og kærlighed der findes, og hvis man ikke kan overskue at der kommer en til, eller ikke har råd/tid, så synes jeg det er mere egoistisk at få nr 2.

Det er et svært emne du har taget op, da alle mennekser har en holdning til det. Men jeg tror at lige meget, hvilken holdning man har til det, så er det vigtigt at man "tør" står ved det.

Jeg er sikker på at hvis du ligger kortene på bordet, så vil folk accepteret det. Det er ikke alle der kan forstå det, men de fleste vil acceptere det.

Mange hilsener Christina

Synes det er meget tidligt, når jeres datter kun er 6 mdr., at bestemme hvorvidt hun snart skal have søskende

Jeg var slet heller ikke klar til at få en mere, da min datter var helt lille og havde det i lang tid også fint med tanken om, at hun måske skulle blive enebarn, for jo større og mere selvhjulpen hun blev, jo mindre lyst fik jeg faktisk også til at skulle starte helt forfra igen (som skrevet i et andet indlæg herinde - ville det være ligesom at "blive slået hjem i Ludo")

Da hun var knap 5 år, kom der en anden lille baby i familien, og jeg endte med at blive MEGET skruk og hurtigt blev vi enige om at få en mere. Jeg blev hurtigt gravid igen og har nu de 2 skønneste unger

Det jeg ville sige var, at I da slet ikke behøver at bestemme jer endnu.. Måske får I om nogle år lyst og overskud til at få en mere, måske ikke!!?? Og gør I ikke, dør jeres datter altså ikke af at være enebarn

fra en lykkelig mor til to dejlige unger med 5½ års mellemrum...

Man skal ikke få børn fordi omverden mener, man bør gøre det. Hvis I ikke har overskud, økonomi og ikke mindst LYST til at få en til, så er det i hvert fald ikke det rigtige tidspunkt. Måske ændrer det sig en dag, måske ikke, men det er JER som skal være klar for det, hvis det skal ske.

hvis i ikke selv ønsker det, skal ingen tvinge jer til at få flere børn.

fortæl dine omgivelser hvordan i har det. de behøver ikke forstå, men de skal acceptere jeres holdning.

Ciss skriver:

Man skal ikke få børn fordi omverden mener, man bør gøre det. Hvis I ikke har overskud, økonomi og ikke mindst LYST til at få en til, så er det i hvert fald ikke det rigtige tidspunkt. Måske ændrer det sig en dag, måske ikke, men det er JER som skal være klar for det, hvis det skal ske.

enig

Da Nicklas var 6 måneder ville vi heller ikke have en til (viste dog hele tiden at en til skulle jeg have) det var først da han var 2½ at vi begynde at snakke en baby mere.

og nu venter vi på lillesøster gider kommer ud til os.

Så tag i det helt rolig jeres piger er stadig en lille baby som i helt sikkert skal give alt den opmærksomhed i kan og så er jeg ret sikker på at alle babyfølelserne nok skal komme på et andet tidspunkt og luk ørerne for hvad andre siger og gør.