Er det okay at være skufffet ?

Min kæreste blev kaldt på job i morges, og selvfølgelig skal han tage afsted. Han sagde at han regnede med at komme, men han ville lige skrive. Også skriver jeg til ham kl 18.20 om hvad han lavede, også er han til fest med sin mor og stedfar, plus at hans scooter er i stykker. Jeg er ret skuffet, fordi han sagde han ville skrive om hvad han fandt ud af. Og han har ikke svare på min efterfølgende sms. Jeg synes ærligtalt ikke han kan være det bekendt

Anonym skriver:

Min kæreste blev kaldt på job i morges, og selvfølgelig skal han tage afsted. Han sagde at han regnede med at komme, men han ville lige skrive. Også skriver jeg til ham kl 18.20 om hvad han lavede, også er han til fest med sin mor og stedfar, plus at hans scooter er i stykker. Jeg er ret skuffet, fordi han sagde han ville skrive om hvad han fandt ud af. Og han har ikke svare på min efterfølgende sms. Jeg synes ærligtalt ikke han kan være det bekendt

Det er da lidt tarveligt at han ikke har skrevet til dig som i har aftalt..

Jeg kan godt forstå du er sur/skuffet over ham..

Du får lige et  fra mig

Anonym skriver:

Min kæreste blev kaldt på job i morges, og selvfølgelig skal han tage afsted. Han sagde at han regnede med at komme, men han ville lige skrive. Også skriver jeg til ham kl 18.20 om hvad han lavede, også er han til fest med sin mor og stedfar, plus at hans scooter er i stykker. Jeg er ret skuffet, fordi han sagde han ville skrive om hvad han fandt ud af. Og han har ikke svare på min efterfølgende sms. Jeg synes ærligtalt ikke han kan være det bekendt

Næh det kan han ski ikke være bekendt! Der skal du få sagt fra, for man skal ikke finde sig i at blive trådt på. Det kan alt for nemt blive en vane

anja89 skriver:

Det er da lidt tarveligt at han ikke har skrevet til dig som i har aftalt..

Jeg kan godt forstå du er sur/skuffet over ham..

Du får lige et  fra mig

 

Tak det dejligt at nogle synes det samme.

Amandas-mor skriver:

Næh det kan han ski ikke være bekendt! Der skal du få sagt fra, for man skal ikke finde sig i at blive trådt på. Det kan alt for nemt blive en vane

Nu er jeg ikke ret god til at få sagt fra

Anonym skriver:

Nu er jeg ikke ret god til at få sagt fra

Nu ved jeg ikke hvor gammel du er eller noget om dig i øvrigt, men jeg bliver nødt til lige at fortælle det her, så kan du jo se om du kan bruge det til noget eller ej, for ved jo ikke om det er relevant for dig 

Fra jeg var 17 og indtil jeg var nogle og tyve var jeg sammen med en fyr som lavede mange af sådan nogle stunts som du skriver om her. Og jeg var meget dårlig til at sige fra...og det vidste han jo. Han var ikke som sådan en skidt fyr, men han udnyttede alligevel bevidst eller ubevidst at jeg ikke kunne finde ud af at sige fra. Som tiden gik blev det bare mere og mere en selvfølge at man bare kunne jokke på mig fordi jeg aldrig sagde fra. Det blev bare rigtig slemt til sidst. I dag hvor jeg bliver 30 næste gang og det altså er mange år siden kan jeg stadig koge  når jeg tænker på hvad jeg fandt mig i. Det kan gøre så ondt at tænke tilbage på. Det er faktisk mest synd fordi hvis man kunne have sagt fra før det blev til et mønster, så ville det have været bedre for både ham og mig og forholdet. Det er så træls at se tilbage og fortryde.

Husk at du kan ikke ændre på hvordan andre opfører sig...du kan kun ændre på hvad du selv vil finde dig i.

Hvis du er glad for at læse, så prøv bogen "Og jeg mener hvad jeg siger" Den handler om at være assertiv (dvs kunne sige fra). Eller prøv andre bøger om at være assertiv.

Anonym skriver:

Min kæreste blev kaldt på job i morges, og selvfølgelig skal han tage afsted. Han sagde at han regnede med at komme, men han ville lige skrive. Også skriver jeg til ham kl 18.20 om hvad han lavede, også er han til fest med sin mor og stedfar, plus at hans scooter er i stykker. Jeg er ret skuffet, fordi han sagde han ville skrive om hvad han fandt ud af. Og han har ikke svare på min efterfølgende sms. Jeg synes ærligtalt ikke han kan være det bekendt

Nej det har du ret i... Det kan han ikke være bekendt..

Amandas-mor skriver:

Nu ved jeg ikke hvor gammel du er eller noget om dig i øvrigt, men jeg bliver nødt til lige at fortælle det her, så kan du jo se om du kan bruge det til noget eller ej, for ved jo ikke om det er relevant for dig 

Fra jeg var 17 og indtil jeg var nogle og tyve var jeg sammen med en fyr som lavede mange af sådan nogle stunts som du skriver om her. Og jeg var meget dårlig til at sige fra...og det vidste han jo. Han var ikke som sådan en skidt fyr, men han udnyttede alligevel bevidst eller ubevidst at jeg ikke kunne finde ud af at sige fra. Som tiden gik blev det bare mere og mere en selvfølge at man bare kunne jokke på mig fordi jeg aldrig sagde fra. Det blev bare rigtig slemt til sidst. I dag hvor jeg bliver 30 næste gang og det altså er mange år siden kan jeg stadig koge  når jeg tænker på hvad jeg fandt mig i. Det kan gøre så ondt at tænke tilbage på. Det er faktisk mest synd fordi hvis man kunne have sagt fra før det blev til et mønster, så ville det have været bedre for både ham og mig og forholdet. Det er så træls at se tilbage og fortryde.

Husk at du kan ikke ændre på hvordan andre opfører sig...du kan kun ændre på hvad du selv vil finde dig i.

Hvis du er glad for at læse, så prøv bogen "Og jeg mener hvad jeg siger" Den handler om at være assertiv (dvs kunne sige fra). Eller prøv andre bøger om at være assertiv.

 

Er tyve.
Men du har fuldstændigt ret, han ved jo ikke at jeg er blevet skuffet, og er ikke sikkert at han har spildt det en tanke. Jeg synes bare det svært, mit sidste forhold var noger l*rt, og det ønsker jeg ikke igen.
Må se om jeg kan finde en bog ang det du skriver, kunne nok være en go ide.

Tusind tak

L_K skriver:

Nej det har du ret i... Det kan han ikke være bekendt..

 Det er ikke fair.