jeg kan ikk aflevere ham :(

Felix's Mor <3 skriver:

Har det på samme måde - Felix skal starte den 1/9 - så har lidt tid endnu!!! Men er osse hunderæd for at han skal ud - kan da IKKE undvære ham... Men i sidste ende, de har skide godt af det... Krams Rikke

lillepuller skriver:

Jeg er bange for at han føler sig alene og forladt eller græder meget

Altså, jeg ved godt at det måske er en ringe trøst, men se på det sådan her: Jeg var 3 måneder da jeg startede i vuggestue, og mange andre børn fra vores/min generation er startet lige så tidligt. Det kan børn sagtens. Min bedste venindes dreng startede i vuggestue da han var 8 måneder, og han elskede det. Jeg tror også at det i høj grad handler om hvordan I som forældre tackler det. Kan barnet mærke på jer at I ikke er glade ved situationen, eller føler barnet tryghed ved situationen fordi han kan mærke at I er afslappede omkring det. Jeg mener i hvert fald bestemt ikke at du skal være bekymret over hans alder i forhold til institutions-start.

Prøv at undgå at blive for påvirket af det, for det kan den lille mærke, og så bliver han utryg.

Daniel er nu 21 mdr., og han græder stadig når jeg afleverer ham, men det gør ikke noget, for han holder op, når han ikke længere kan se mig, og han har det godt, og har tit ikke tid til at tage med hjem om eftermiddagen

Jeg afleverede vores datter første gang da hun var 7 mdr, og det har ikke været et problem. Til gengæld har vi fået nogle faste rutiner, og glæden i min datters øjne når jeg henter hende er simpelthen prisværdig  Hun er 9½ måned nu, græder lidt når jeg afleverer hende (og det er hårdt!!!), men sekundet efter at jeg er gået, så er hun glad igen

Det ER super hårdt, men de små (og mødrene) har godt af det

modesty skriver:

Altså, jeg ved godt at det måske er en ringe trøst, men se på det sådan her: Jeg var 3 måneder da jeg startede i vuggestue, og mange andre børn fra vores/min generation er startet lige så tidligt. Det kan børn sagtens. Min bedste venindes dreng startede i vuggestue da han var 8 måneder, og han elskede det. Jeg tror også at det i høj grad handler om hvordan I som forældre tackler det. Kan barnet mærke på jer at I ikke er glade ved situationen, eller føler barnet tryghed ved situationen fordi han kan mærke at I er afslappede omkring det. Jeg mener i hvert fald bestemt ikke at du skal være bekymret over hans alder i forhold til institutions-start.

Du har helt ret. "urolig mor - uroligt barn" Det smitter helt klart af, og jeg ville være ked af at jeg selv er grund til at min barn ikke kan være i insitution, den situation er jo ikke god for nogen, slet ikke på længere sigt.

Min søn starter i dagpleje på mandag, han er 10½ mdr. Jeg glæder mig til han skal afsted, føler han er klar til det. Når vi besøger dagplejemoderen virker han glad for hende, han kravler hen til hende, vil op og giver hende et knus. Jeg er sikker på at det nok skal gå. Den første uge er han der kun få timer, men der efter vil han næsten være der fuldtid. Selv om jeg er ledig når min barsel slutter, men han har brug for at komme ud og lege med andre børn.  

det er helt normalt at have det sådan

jeg havde det på præcis samme måde som du! Det var slet ikke så slemt som ventet.. De første dage er nok hårdest, men tro mig, det er ikke slemt når du først lige acceptere det inde i dig selv og siger "han er en stor dreng, og han er i sikre hænder"

 for det går godt når han skal starte op

Jeg havde det på samme måde da min søn skulle starte i dagpleje. Puha jeg havde det skidt med det, kunne starte i gråd når jeg tænkte på at min lille mand skulle undvære sin mor, til en person som måske ikke kunne læse hans behov. Da dagen kom havde jeg taget hans ynglingslegetøj med, som på det tidspunkt var en legodublo mand, så der var noget han kendte følte tryg ved.  Min søn elskede hans dagplejemor fra første øjeblik og det var tydeligt at hun også syntes at han var skøn. Der var ingen problemer overhovedet og han opdagede overhovedet ikke at jeg manglede, det havde han slet ikke tid til med alt det spændende legesager som hun havde. En gang imellem græd han når han skulle afleveres, jeg fik så dagplejemoderen til at ringe til mig når han var blevet glad igen. Ellers ville jeg kun kunne tænke på om min dejlige dreng mon stadigvæk græd. Hun plejede altid at ringe ca. 5min efter jeg var kørt, hvor jeg kunne høre at han grinede i baggrunden. Så det er hårdt når ens børn bliver så store og man skal have andre til at passe ens guldklumper, men jeg tror det er hårdere for mor en for barnet.

men du for lige en krammerfor det har du brug for