Jeg er så priviligeret at have en af hver - en pige og en dreng.
Min datter er netop fyldt 4 år og min søn netop blevet 10 mdr. Emma og Simon.
Kom til at tænke på forskellen mellem dreng og pige idag, f.eks. når de slår sig/falder.
Nøøøøj der er stor forskel på mine!!
Ved Simon:
Han kravler hen til reolen som han vil rejse sig op af - fejlbedømmer afstanden og vælter ned på siden og slår hovedet.
Han græder, jeg samler ham op og trøster ham; krammer ham og vugger ham mens jeg "tysser" der går 3-4 gråd-lyde og så er han klar til at erobre verden igen. Væk fra mor og frem i sofaen og bare afsted!
Ved Emma:
Jamen hvis hun bare lige strejfer et eller andet så piver hun jo og jeg skal puste og trøste.
Nogen gange er det ligefør jeg skal kræve at hun stopper igen... Hun har altid skulle trøstes længe og meget. Men har så også været helt fit for fight igen bagefter.
Men nøøøøj en forskel.
Hvad siger i?
Desuden syntes jeg altså også at Simon bare er ALLEVEGNE i sin barnevogn - den dreng kan få snørret sig ud i de mest utroligt stillinger i den vogn - på trods af selen er korrekt tilpasset!
Sådan gjorde Emma slet ikke, hun har max sat sig op, hun har slet ikke moslet rundt og vendt modsat, på hovedet, filtret sig ind i stroppen der sidder fast i selve barnevognen, drejet sig halvanden omgang i selen, hængt næsten id af fodenden og og og... Jamen utroligt 
Lige et billede af mine guldklumper:

Anmeld