skal man spørge genboen?

Vi har en genbo som vi aldrig har noget med at gøre og det tror vi heller ikke vi får. Men manden virker ekstrem flink og ham hilser vi tit på. Konen er derimod lidt sur og indadvendt.

Men nu har jeg registreret at manden ikke har været hjemme i over en måned og ja, det er jo slet ikke mit bord overhovedet.

I mellemtiden er konen blomstret op, maler og er ude hele tiden. Hun laver alle de opgaver manden plejer.

Jeg tænker at de har forladt hinanden, da hendes forældre også kommer oftere.

Men det kan jo også være der er sket ham noget - hvilket jeg dog ikke tror, når hun virker glad.

Et eller andet sted er jeg jo også bare nysgerrig, eller vil gerne sige at det gør mig ondt eller et eller andet. Men vi snakker jo aldrig sammen.

Ville I tage kontakt og sige noget? eller bare respektere privatlivet osv.?

Jeg ville ikke gå hen og spørge hende, hvis ikke man har snakket sammen før..

aarhusmor skriver:

Vi har en genbo som vi aldrig har noget med at gøre og det tror vi heller ikke vi får. Men manden virker ekstrem flink og ham hilser vi tit på. Konen er derimod lidt sur og indadvendt.

Men nu har jeg registreret at manden ikke har været hjemme i over en måned og ja, det er jo slet ikke mit bord overhovedet.

I mellemtiden er konen blomstret op, maler og er ude hele tiden. Hun laver alle de opgaver manden plejer.

Jeg tænker at de har forladt hinanden, da hendes forældre også kommer oftere.

Men det kan jo også være der er sket ham noget - hvilket jeg dog ikke tror, når hun virker glad.

Et eller andet sted er jeg jo også bare nysgerrig, eller vil gerne sige at det gør mig ondt eller et eller andet. Men vi snakker jo aldrig sammen.

Ville I tage kontakt og sige noget? eller bare respektere privatlivet osv.?

Hihi - er også selv lidt nysgerrig, men jeg ville overhovedet ikke påtale det. Det er deres sag, og hvis i ikke taler sammen ellers, så synes jeg det skal blive deres sag

Men kender til det at være nysgerrig

aarhusmor skriver:

Vi har en genbo som vi aldrig har noget med at gøre og det tror vi heller ikke vi får. Men manden virker ekstrem flink og ham hilser vi tit på. Konen er derimod lidt sur og indadvendt.

Men nu har jeg registreret at manden ikke har været hjemme i over en måned og ja, det er jo slet ikke mit bord overhovedet.

I mellemtiden er konen blomstret op, maler og er ude hele tiden. Hun laver alle de opgaver manden plejer.

Jeg tænker at de har forladt hinanden, da hendes forældre også kommer oftere.

Men det kan jo også være der er sket ham noget - hvilket jeg dog ikke tror, når hun virker glad.

Et eller andet sted er jeg jo også bare nysgerrig, eller vil gerne sige at det gør mig ondt eller et eller andet. Men vi snakker jo aldrig sammen.

Ville I tage kontakt og sige noget? eller bare respektere privatlivet osv.?

Jeg ville ikke gå hen og spørger (:

Tak for jeres svar piger - jeg lader være med at gå derover. Men ja nysgerrighed er mit mellemnavn så det er svært ikke at gøre det

kan godt forstå du er super nysgerrig, men støtter de andre i at det er en dårlig ide.

det sagt så ku det jo være at i mødes på et tidspunkt, og så kan en snak om vejret jo blive til en snak om mere du kan jo starte med at hilse pænt, og smile når i mødes.

Tak for jeres svar I bund og grund er det nysgerrighed

aarhusmor skriver:

Tak for jeres svar I bund og grund er det nysgerrighed

Hvis det kun er for at få stillet din nysgerrighed (og i ikke har talt sammen før) så synes jeg også helt klart du skal lade være.

Frk.S skriver:

Hvis det kun er for at få stillet din nysgerrighed (og i ikke har talt sammen før) så synes jeg også helt klart du skal lade være.

Jeg kunne godt se det lød lidt ufint at skrive at det var pga. nysgerrighed, men ja det er pga. nysgerrighed, men også fordi at hvis der er sket noget, kunne jeg sige til hende at jeg var ked af det på hendes vegne - altså ligesom når man kondolerer en man ikke kender, fordi deres mand er død - men det betyder ikke at man bliver sjæleven osv.