Hvor meget skal man finde sig i...?

Jeg bliver sur og ked af, at have en agressiv, egocentreret, navlebeskuende mand, som ikke engang kan overholde de regler han sætter op for børnene og overholde vores aftaler i det daglige: Rydde op efter vasketøj, kun drikke øl og vin i weekenden, rydde op efter dig selv, hjælpe til og overholde aftaler om stort og småt.
Jeg prøver ikke at konfrontere ham for meget, for jeg gider ikke skændes så jeg får mavekramper og føler jeg skal abortere - er sket 2 gange imens jeg har været gravid.
Jeg vil have en stabil familie, hvor ingen behøver at frygte fars vrede. Hvor alles behov er lige vigtige. Hvor man respekterer hinandens grænser og behov uden at nogen kommer til skade.
Jeg synes ikke man skal mene det han mener, bare fordi man er ved at tisse i bukserne af skræk, fordi han bliver så vred at han ser ud som om du jerner en en på låget om lidt.
Jeg gider ikke finde mig i, at min datter bliver skubbet, at han skriger os op i hovedet, smækker med dørene og skaber sig. Jeg bliver også selv til tider agressiv af hans adfærd og det gider jeg ikke - jeg kan ikke leve med det. Tit så prøver jeg desperat at få min datter til det, som jeg tror han vil, bare for at han ikke skal blive vred. Jeg er også træt af at jeg skal sige ting til hende på vegne af ham og lade som om det er min mening, bare for at få fred. Ham må simpelthen lære at vælge sine kampe med meget mere omhu og slappe af.
Hvordan tror du det er at være højgravid og have en halvfuld mand, der har indtaget 10 genstande til at stå og skrige af en med hver en muskel i kroppen spændt???

Sikke en møg-situation du står i lige nu, og det er slet ikke det man har brug for, højgravid og hormonerne der raser.. Du bliver nødt til at konfrontere ham med dine frustrationer, ellers kan han ikke lave om på det.. Det er en ond negativ spiral i er inde i, og den skal løses. Det er synd for dig, ikke mindst jeres datter, som må have det rigtig skidt med hvordan det kører lige nu.. Det skal løses nu, inden den babyen kommer, om reslutatet så bliver det ene eller anden, det kan ikke blive mere klemt og anstrengende end det lyder til at være nu.. Kan hans humør ikke ændre sig drastisk, må han jo finde et andet sted at være indtil det kan, for i kan ikke være tjent med sådan som det er nu..

Jeg håber du klarer det, det er ikke rart for dig hvertfald 

Annette

Puha   jeg ville få benene på nakken , ingen børn skal have en far de frygter  og du skal ikke lave hans regler om til dine  du er ude på et skråplan ,,,,   øv

Anonym skriver:

Jeg bliver sur og ked af, at have en agressiv, egocentreret, navlebeskuende mand, som ikke engang kan overholde de regler han sætter op for børnene og overholde vores aftaler i det daglige: Rydde op efter vasketøj, kun drikke øl og vin i weekenden, rydde op efter dig selv, hjælpe til og overholde aftaler om stort og småt.
Jeg prøver ikke at konfrontere ham for meget, for jeg gider ikke skændes så jeg får mavekramper og føler jeg skal abortere - er sket 2 gange imens jeg har været gravid.
Jeg vil have en stabil familie, hvor ingen behøver at frygte fars vrede. Hvor alles behov er lige vigtige. Hvor man respekterer hinandens grænser og behov uden at nogen kommer til skade.
Jeg synes ikke man skal mene det han mener, bare fordi man er ved at tisse i bukserne af skræk, fordi han bliver så vred at han ser ud som om du jerner en en på låget om lidt.
Jeg gider ikke finde mig i, at min datter bliver skubbet, at han skriger os op i hovedet, smækker med dørene og skaber sig. Jeg bliver også selv til tider agressiv af hans adfærd og det gider jeg ikke - jeg kan ikke leve med det. Tit så prøver jeg desperat at få min datter til det, som jeg tror han vil, bare for at han ikke skal blive vred. Jeg er også træt af at jeg skal sige ting til hende på vegne af ham og lade som om det er min mening, bare for at få fred. Ham må simpelthen lære at vælge sine kampe med meget mere omhu og slappe af.
Hvordan tror du det er at være højgravid og have en halvfuld mand, der har indtaget 10 genstande til at stå og skrige af en med hver en muskel i kroppen spændt???

jeg vil sige at det der havde jeg bestemt ikke fundet mig i, han skal have noget hjælp og her vil jeg mene både til sit temprament, men også til sit alkoholforbrug, for det kan man nemt leve med kun at drikke i weekender eller slet ikke

 

jeg ville ikke blive i et forhold hvor mine børn var bange for deres far og jeg gik imod alt hvad jeg havde af holdninger og meninger for at undga han blev vred, det er et skråplan uden lige,

et parforhold handler om ligeværdighed og respekt for hinanden, og om at finde en fælles vej, ikke om at en person psykisk(og fysisk) påtvinger andre sin mening.

 

så jeg ville stille ham det krav at han får noget hjælp, så i kan blive en familie og uden hjælp er han også uden familie

karina1980 skriver:

jeg vil sige at det der havde jeg bestemt ikke fundet mig i, han skal have noget hjælp og her vil jeg mene både til sit temprament, men også til sit alkoholforbrug, for det kan man nemt leve med kun at drikke i weekender eller slet ikke

 

jeg ville ikke blive i et forhold hvor mine børn var bange for deres far og jeg gik imod alt hvad jeg havde af holdninger og meninger for at undga han blev vred, det er et skråplan uden lige,

et parforhold handler om ligeværdighed og respekt for hinanden, og om at finde en fælles vej, ikke om at en person psykisk(og fysisk) påtvinger andre sin mening.

 

så jeg ville stille ham det krav at han får noget hjælp, så i kan blive en familie og uden hjælp er han også uden familie

Hvis jeg var dig havde jeg taget mit barn under den ene arm og en kuffert under den anden og så finde et sted at bo - alt er bedre, end hvad I har nu. Hvis i vælger at prøve at finde en løsning på jeres forhold (hvis der findes en) ville jeg gøre det på afstand ie at I bor her for sig, mens det sker, så din datter ikke kommer til at lide mere, end hun allerede gør. Håber, du finder ud af, at du ikke skal finde dig i sådan en behandling. Knus

Tak for svar.

Vi havde været i byen hos venner tirsdag og der røg 10 genstande indenbords. Jeg er træt af at man ikke kan hygge sig uden alkohol. Jeg drikker max 2 genstande, når jeg ikke er gravid.

Til hverdag drikker han 1-max 4 genstande helt åbenlyst herhjemme. Det irriterer mig han ikke forstår det, men han er opdraget med at det er i orden.

Jeg er opdraget med en far og mor der drak en øl i weekenden og en flaske vin, når der var gæster. Jeg ved ikke rigtig hvad man ellers synes der er normalt i dag. Man hører jo blandede budskaber om, at et par glas vin om dagen er sundt mm. Jeg synes det er et utroligt dårligt signal, at sende til sine børn, at man sidder med alkohol i hånden hver dag. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det.

Der kan godt gå 1-3 uger mellem, at han har et raserianfald. Han mener selvfølgeligt bagefter at vi ikke skal fokusere på hans raseri, men at der er noget galt med min teenagedatter og hun bare skal lære, at høre efter og ikke svare igen. Nu er det bare sådan, at hun er opdraget til at have en sund skepsis og ikke bare vil lade sig hundse rundt med, uden at hun synes det er rimeligt. Hun er meget hjælpsom herhjemme, laver gerne mad og gør lidt rent. I det hele taget en fornuftig pige, der ovenikøbet klær sig pænt.

Jeg skrev mit indlæg til manden via mail på arbejdet. Da jeg kom hjem fra arbejde stod der en stor buket blomster på bordet og han sagde ikke noget. Han havde skrevet undskyld via mail. Jeg tænkte "er jeg nu en af de kvinder der skal have en på hovedet, og så have blomster bagefter". Han har aldrig slået hverken ungerne eller mig. Han var dog så åndssvag i går, at jeg ville ønske han havde vippet mig en, for så var jeg skredet.

Til hverdag tager den ene dag den anden. Hjælp mig til at se det udefra!

TAK