Jeg "væmmes" (mangler rette ord) når jeg ser børn på 4-5-6-7 år der render med en sur i munden 
Det er heller ikke fedt at se de yngre med en sut dagen lang, ofte sidder den halvvejs ude af mundvigen og der savles om kap for at beholde den inde 
Da jeg var dagplejer i et gæstehus passede vi en dreng som var MEGET afhængig af såvel sut som sutteklud, det hæmmede ham SÅ meget i hans omgang med de andre børn fordi han var SÅ bange for om de tog den ene eller begge ting.
Vi prøvede at vænne ham lidt af med den og det gik faktisk rigtig godt og han tøede godt op og fik rent faktisk leget.
Men når han så blev hentet af moderen, så i det sekund hun trådte ind af døren så stak hun en sut i kæften på ham 
Han var ikke sur, tvær, hidsig eller noget - hvad skulle det til for??
Anyways - vedr. mine børn:
Min datter begyndte først at bruge sut da hun var et par måneder og hun havde den KUN når hun skulle sove eller hvis hun var ked af det/overtræt. I samme øjeblik hun vågnede/kom op/var blevet trøstet så afleverede hun sutten.
Hun gjorde det faktisk af sig selv og hun har vist aldrig bedt om den/taget den "uden for reglerne".
Hun sendte sutterne til Julemanden lige inden hun blev 3 år 
Lillebror på nu 10mdr. bruger sutten på sammen måde; når han skal sove, er trist eller overtræt. Han spytter den også allerede ud så snart ovenstående ikke er gældende længere 
Forventer også at han skal sende sine sutter til Julemanden når han bliver omkring de 3 år.
Anmeld
