det gør bare for ondt ved ikke hvad jeg skal gøre ;(

jeg ved godt jeg ikke er perfekt selv og har også selv mange fejl men syntes det er ved at være hårdt...

sagen er den at vi er ved at være rimlig tit uvenner over små ting.

jeg bliver rigtig hurtig sur og ked især da jeg syntes hans familie er meget ligeglad med hvors børn det gør bare så ondt at den stor a(selv om vi bor i samme bys) ved ikke hvem farmor og farfar er og ja også de andre især den stor mærker jeg det tydlig på....

siger man mormor morfar oldemor oldefar osv løber den stor ud til døren og er overlykkelig.

med de andre er hun helt ligeglad..

mormor og de andre bor ikke i samme by

det gør bare så ondt et eller andet sted og manden er bare ligeglad og komme med en masse undskylninger.... 

jamen jamen der var kun en grund til vi blev her engang og det var for at have familie tæt på til at hjælpe hvis der vær noget ..

de har bare ikke hjulpet skal der køres osv er det mest oftes min familie der kommer....

jeg ligger også nu her mega ked efter at have fået den største sviner af ham ved han er meget ubehaglig hvis jeg vægger ham om natten men kunne virkelig ikke ligge her så ber ham bare pænt om at flytte sig. hvor jeg bare får smit alt mulig i hovedet.. han siger han ikke husker noget am morgen men det gør bare så ondt ind i de ting han siger.

vi har også været på ferie mig og de små i deres ferie og ha manglet ham da slet ikke det men efter vi er hjemme igen har vi snart været uvenner hele tiden så har enlig bare lyst til at smutte igen for der kunne han da sige han elsker mig og savner mig istedet for alt det han siger nu....

jeg elsker virkelig den mand og vil ikke miste ham men ved ikke hvor længe jeg kan blive ved det køre mig fuldkommen ned hele tiden jeg er træt af at være falsk glad mit selvvær er lige 0 og hver gang jeg kommer lidt op kommer der lige et hak over snuden igen efter ferien var jeg super glad osv efter et par dage hjemme er den helt i bund igen og er slev ikke rigtig glad andet end jeg kigger på min børn..

ved ikke hvad jeg ville bare få lidt tanker ud tror jeg

øvøv håber snart vi kan få snakket ud men svært når vi altid blivwr uvenner 

Hej - åh, sådan noget er bare virkelig svært :/Mange mennesker har problemer i deres forhold, og det kan være så svært at se det præcise problem udefra. Dog forstår jeg udemærket dine frustrationer. Men hvor længe har i været sammen, og hvor mange børn har i? Mit bedste bud, vil være at du sætter dig ned, sammen med ham - og virkelig fortæller ham hvordan du har det. Uden at være ked af det, skal du gøre det tydeligt for ham, at hvis der ikke bliver ændret nogle ting, så er du ikke interesseret i at bo med ham længere.Jeg har dog ingen børn endnu, det gør det nok kun mere kompliceret når der er børn indblandet. - men hvis det begynder at gå ud over børnene, kan det være du skal overveje det lidt kraftigere. Men det er altid bedst at prøve at fortælle ham det - og så se hvad der sker. --> måske bliver du bekræftet i dine overvejelser om at flytte, ellers kunne man håbe på at han var vililig til at tage sig sammen, omkring dig og familien.:-) håber på det bedste for dig..

Chevro skriver:

Hej - åh, sådan noget er bare virkelig svært :/Mange mennesker har problemer i deres forhold, og det kan være så svært at se det præcise problem udefra. Dog forstår jeg udemærket dine frustrationer. Men hvor længe har i været sammen, og hvor mange børn har i? Mit bedste bud, vil være at du sætter dig ned, sammen med ham - og virkelig fortæller ham hvordan du har det. Uden at være ked af det, skal du gøre det tydeligt for ham, at hvis der ikke bliver ændret nogle ting, så er du ikke interesseret i at bo med ham længere.Jeg har dog ingen børn endnu, det gør det nok kun mere kompliceret når der er børn indblandet. - men hvis det begynder at gå ud over børnene, kan det være du skal overveje det lidt kraftigere. Men det er altid bedst at prøve at fortælle ham det - og så se hvad der sker. --> måske bliver du bekræftet i dine overvejelser om at flytte, ellers kunne man håbe på at han var vililig til at tage sig sammen, omkring dig og familien.:-) håber på det bedste for dig..

jamen vi har været samme i lidt over 3 år og har fået to børn sammen og nej ingen er planlagt men der er bare ikke noget der virker...

tror meget af det hele ligger i det med jeg er så ked og sådan over ikke at føle mine/hvors børn dur overfor hans familie (sådan føles det)

jeg forstår ikke han kan være så ligeglad og tage så læt på det.. han siger bare det skal nok komme ja men jeg gioder ikke det at de først gider dem eller hvad man skal sige når der ikke er blee skift mere osv..

min famile er så gode til at tage over hvis det brander på og sådan de er på+ ferie der ud hans familie har ikke engang passet dem i 10 min i nu i de er 2 og 1 år....

jeg elsker ham virkelig slet ikke det men det er sværet men der er rigtig mange ting der ligger bag det hele og jeg har 100 også selv været skyl i nogen af de ting men jeg elsker ham 100 og vil gerne have vi har det rigtig godt sammen....

vi har nu aftalt at når der er penge til det skal vi på en lille ferie sammen til udlandet og bare være os og være lidt kærster  

Anonym skriver:

jeg ved godt jeg ikke er perfekt selv og har også selv mange fejl men syntes det er ved at være hårdt...

sagen er den at vi er ved at være rimlig tit uvenner over små ting.

jeg bliver rigtig hurtig sur og ked især da jeg syntes hans familie er meget ligeglad med hvors børn det gør bare så ondt at den stor a(selv om vi bor i samme bys) ved ikke hvem farmor og farfar er og ja også de andre især den stor mærker jeg det tydlig på....

siger man mormor morfar oldemor oldefar osv løber den stor ud til døren og er overlykkelig.

med de andre er hun helt ligeglad..

mormor og de andre bor ikke i samme by

det gør bare så ondt et eller andet sted og manden er bare ligeglad og komme med en masse undskylninger.... 

jamen jamen der var kun en grund til vi blev her engang og det var for at have familie tæt på til at hjælpe hvis der vær noget ..

de har bare ikke hjulpet skal der køres osv er det mest oftes min familie der kommer....

jeg ligger også nu her mega ked efter at have fået den største sviner af ham ved han er meget ubehaglig hvis jeg vægger ham om natten men kunne virkelig ikke ligge her så ber ham bare pænt om at flytte sig. hvor jeg bare får smit alt mulig i hovedet.. han siger han ikke husker noget am morgen men det gør bare så ondt ind i de ting han siger.

vi har også været på ferie mig og de små i deres ferie og ha manglet ham da slet ikke det men efter vi er hjemme igen har vi snart været uvenner hele tiden så har enlig bare lyst til at smutte igen for der kunne han da sige han elsker mig og savner mig istedet for alt det han siger nu....

jeg elsker virkelig den mand og vil ikke miste ham men ved ikke hvor længe jeg kan blive ved det køre mig fuldkommen ned hele tiden jeg er træt af at være falsk glad mit selvvær er lige 0 og hver gang jeg kommer lidt op kommer der lige et hak over snuden igen efter ferien var jeg super glad osv efter et par dage hjemme er den helt i bund igen og er slev ikke rigtig glad andet end jeg kigger på min børn..

ved ikke hvad jeg ville bare få lidt tanker ud tror jeg

øvøv håber snart vi kan få snakket ud men svært når vi altid blivwr uvenner 

måske skal du netop tage væk?

Jeg er ikke sikker på hvorfor alle mener at man skal være traditionel familie for at få det til at fungere  måske kunne i nøjes med at prøve at være weekendkærester ( har lige givet det samme råd herinde til en anden faktisk ) for at se om noget mere luft fra hinanden ville hjælpe på det? 

Der er ingen der skal gå og have det så dårligt med sig selv som du siger men den hurtigste genvej til at blive et glad menneske med overskud det er faktisk at begynde at træne ... det kan lyde helt sindsygt men de endofiner (staves?) som kroppen frigiver under træning gør at man faktisk har mere overskud og gør også at man får det bedre mig sig selv 

Hvis du vil have en snak om at bo alternativt som familie så er du velkommen til at sende PB 

Carl-EmilsMoar skriver:

måske skal du netop tage væk?

Jeg er ikke sikker på hvorfor alle mener at man skal være traditionel familie for at få det til at fungere  måske kunne i nøjes med at prøve at være weekendkærester ( har lige givet det samme råd herinde til en anden faktisk ) for at se om noget mere luft fra hinanden ville hjælpe på det? 

Der er ingen der skal gå og have det så dårligt med sig selv som du siger men den hurtigste genvej til at blive et glad menneske med overskud det er faktisk at begynde at træne ... det kan lyde helt sindsygt men de endofiner (staves?) som kroppen frigiver under træning gør at man faktisk har mere overskud og gør også at man får det bedre mig sig selv 

Hvis du vil have en snak om at bo alternativt som familie så er du velkommen til at sende PB 

 mange tak for dit svar jamen jeg ved det hjælper når vi ikke er sammen altid men i de 3 år vi har været sammen har vi snart gået op og ned af hinanden hele tiden...

ved også der er lidt problemer med arbejde og jeg går jo bare hjemme har jeg også snart gjort hele vejen igennem da jeg jo har født to børn...

da jeg trænet hjælp det meget på mit humør nu når du  siger det vi var ikke så tit uvenner og jeg fik lov at tænke det hele igennem med det hele og det gik ikke ud over ham for så prasset jeg mig selv mere...

kunne være jeg skulle komme ignag igen efter en lille pause