Er der aldersgrænse på venskaber?

Muhmi skriver:

arrh, femten år er altså ikke det samme ligemeget hvor meget man så end prøver

Jeg har været 25 i 15 år, og jeg er GOD til det - netop, fordi jeg har prøvet det så længe

Mor og meget mere skriver:

Jeg har været 25 i 15 år, og jeg er GOD til det - netop, fordi jeg har prøvet det så længe

Haha... Okay, jamen en 25 årig med masser af livserfaring er bestemt heller ikke at kimse af

Min mand og jeg har to gode, mandlige venner på ca. 60 år - vi er selv 40 og 43. Vi har kendt dem i 4-5 år, og i begyndelsen syntes jeg, det var lidt specielt - min egen mor er 65...

Da vi lærte dem at kende, var de begge gift - for begges vedkommende for anden gang. Min mand og jeg har været sammen i cirka 100 år, så set i det lys var vi mere "etablerede" end dem - deres ægteskaber havde varet i ca. 10 år.

Inden for et halvt år er de begge to blevet skilt - altså for begges vedkommende for anden gang. Og når de nu dater og indimellem er totalt kåde og fjollede pga. damer, så føler jeg virkelig, at alder er noget MEGET relativt! Vores datter er knap 18, og det er lige før, vi siger de samme ting til dem som til hende - "Roooolig nu, vent nu liiiige og se, om det er den rigtige".

Mærkelig situation - når det nu er os, der er "de unge"...

Munder skriver:

Er pudsigt spørgsmål, men alligevel kaster jeg det ud.

Vi skal i morgen ind til et glas sommervin hos vores rigtig gode venner og naboer (de er begge 80+ år) Vi hygger os meget med dem. Vi ses omkring ca. en gang hver anden måned (når vi altså ikke lige støder sammen på vejen)

Når vi er sammen mærker man næsten ikke at der er omkring 50 år imellem os og dem. De elsker vores datter, og hun dem.

Er der andre der har venskaber, hvor aldersforskellen er stor?

 

Nej, jeg synes ikke at der er grænser for venskaber 

Jeg har 2 veninder hvor den ene er 14 år ældre end mig og den anden 10 år ældre  

altså da jeg var 12 fik jeg en ven på 74 år.. vi havde en stor interesse for heste sammen, og købte to heste sammen..

jeg kom over til min Otto hver dag efter skole og spiste mad hos ham og så red vi en tur sammen..

vi fulgte hinanden i tykt og tyndt og da jeg blev 18 gav han mig et kørekort og en bil.. han havde ingen familie eller børn eller noget, så jeg var hans bedste ven..

han var tit hjemme hos mig og mine forældre respekterede ham og stolede på ham..

han døde DESVÆRRE for 2 år siden.. og vi havde kontakt til han døde..

han var og vil altid være min bedste ven det dejligste menneske på denne jord..

jeg savner digHANS OTTO LYTJE PEDERSEN du vil altid være i mit hjerte..

hans ønske var desværre at blive begravet i de ukendte..

den dag idag kører jeg stadig på kirkegården og går rundt og snakker med ham..

Otto

merle2010 skriver:

altså da jeg var 12 fik jeg en ven på 74 år.. vi havde en stor interesse for heste sammen, og købte to heste sammen..

jeg kom over til min Otto hver dag efter skole og spiste mad hos ham og så red vi en tur sammen..

vi fulgte hinanden i tykt og tyndt og da jeg blev 18 gav han mig et kørekort og en bil.. han havde ingen familie eller børn eller noget, så jeg var hans bedste ven..

han var tit hjemme hos mig og mine forældre respekterede ham og stolede på ham..

han døde DESVÆRRE for 2 år siden.. og vi havde kontakt til han døde..

han var og vil altid være min bedste ven det dejligste menneske på denne jord..

jeg savner digHANS OTTO LYTJE PEDERSEN du vil altid være i mit hjerte..

hans ønske var desværre at blive begravet i de ukendte..

den dag idag kører jeg stadig på kirkegården og går rundt og snakker med ham..

Otto

Meget rørende læsning. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor ofte, den type smukke relationer mon bremses pga. omgivelsernes manglende forståelse og mistænkeliggørelse...

En af min mand gode venner og kollega er 20 år ældre end ham selv, jeg har også selv haft gode bekendte og kollegaer som var noget ældre end mig selv. Det har ingen betydning, så længe man har noget til fælles.

Mor og meget mere skriver:

Meget rørende læsning. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor ofte, den type smukke relationer mon bremses pga. omgivelsernes manglende forståelse og mistænkeliggørelse...

jeg måtte osse høre på at han var børnelokker og det ene og det andet.. men så længe mine forældre stolede på ham og respekterede at jeg var sammen med ham, så er der jo ikke noget galt i det..

mig og min mor købte altid julegave og fødselsdagsgave sammen til ham.. han blev så glad for det vi købte og da jeg skulle rydde hans hjem da han døde lå det stadig i originalindpakningen.. han kunne aldrig få sig selv til at bruge det tøj vi købte.. men min gamle brugte hestejakke som jeg ikke kunne passe mere, den gik han glædeligt med.. den gamle tosse..

der var ALDRIG noget lusket eller underligt ved ham ALDRIG...

men folk snakkede jo helt vildt da jeg fik kørekort og bil af ham.. men hvis jeg er hans eneste familie så er det da klart nok

tilsidst ville jeg dog ikke spise hos ham længere, da hans hygiejne ikke var på toppen længere.. han blev lidt senil.. men boede alene indtil han døde, kørte bil indtil han døde og døde fredeligt i sin seng mens han sov..

så bedre kunne det ikke være.. HELDIGVIS var det ikke mig der fandt ham død, men hans kære naboer(som han fik brugte ugeblade af).. hihi..

han var sku herlig..

Jeg er 25 år og jeg har en venninde på 89 år. Jeg snakker tit i telefon med hende og besøger hende også så tit jeg kan.

Jeg har kendt hende i næsten 20 år, så vi kender hinanden rigtig godt! Jeg kan snakke med hende om alt! Det er simpelt bare så skønt at have sådan en gammel ven.... og så lærer jeg endda meget om gamle dage