hvor meget kan man ofre for et forhold?

Min kæreste har travlt for tiden, som i meget meget travlt, har ikke set ham i 5 uger, og vi har kun været sammen siden marts.. for 6 uger siden kom jeg til den konklussion at jeg elsker ham, første gang jeg har følt sådan for en mand, og er lidt bange for det måske skygger for min realitetssans.

Da vi startede skrev han sms'er konstand, og gik i selvsving hvis vi ikke kunne se hinanden i en weekend, og skrev han savnede mig og talte dage ned. Han har mødt mere eller mindre hele min familie, og jeg har ingen mødt, han har stadig ikke fortalt sin ekskone/moderen til hans barn at han har fået en kæreste, og tror heller ikke hans forældre ved det.. Hans venner gør dog hvad jeg ved af.

De sidste 5 uger har han haft virkelig travlt med sit arbejde, han har en stor gæld han vil have ned så hurtigt som muligt, hvilket er forståeligt. Men han har åbenbart valgt at jeg ikke kan prioteres i hans travlhed, så nu har jeg ikke set ham i 5 uger, fra at vi var sammen 2-5 dage om ugen og sms'ede flere gange dagligt, har jeg nu oplevet at der er gået 4 dage uden jeg har hørt noget, de første 2 uger skrev jeg hver dag, men fik ret korte svar, og ingen rigtig "følelse" tilbage hvis det gir mening.

Nu har han mere eller mindre meldt ud at det nok fortsætter sådan, og at han ikke ved hvornår han har tid til at se mig igen, at han ikke mener han er fair over for mig, men jeg har sagt jeg godt kan leve med det, sålænge han bliver bedre til at skrive og ringe.

Meeen, sidste år datede vi kort, og der konkluderede han at vi kom til at ses for sjældent så han synes vi skulle stoppe. efterfølgende brugte han 6 mdr på at overbevise mig om at prøve igen, og jeg gav tilsidst det en chance mere... Nu føler jeg mig ret meget til grin... For kan et eller andet sted mærke at det går samme vej, men har bare på ingen måder lyst til at miste ham. Er gået fra at være usikker på om vi skulle prøve igen, til virkelig at elske ham, og så gør han det her...

Hvor meget skal man ofre for et forhold? tænker på den ene side at ville han mig VIRKELIG prioterede han mig også, men han siger jo han vil... aaargh, er total ulykkelig, total forvirret, vil ikke miste ham, men ved heller ikke om jeg kan leve med vilkårene... Kunne i?

øv den forsvandt hurtigt uden nogen respons.. opper den lige

Jeg er ked af det men han melder jo klart ud til dig, at han ikke har tid til dig?  Hvorfor vil du dog så være sammen med ham når du ikke er "vigtig" nok..

Hvor lang tid kan det tage, at sende en hurtig sms? I hvert fald ikke 4 dage!

Var nok personligt sprunget videre, for han lyder ikke særlig interesseret

hmm jeg vil nok sige at det lyder som om at du var mest interessant at forsøge at fange end at have, hvis det giver mening...

hvis dine følelser var gengældt i mit hoved så havde han gjort ALT der stod i hans magt for at kontakte dig og skrive en besked når han havde tiden, og ikke bare "glemme" at svare.. Jeg håber self at han har en forklaring og vil være villig til at yde for at nyde, men det lyder ikke sådan.

Mænd elsker at holde døren åben, og det lyder som om, at det er det, han gør. Lyt til din mavefornemmelse. Hvis det ikke føles rigtigt, så er det nok ikke rigtigt, og du må videre ud i livet og møde den ægte kærlighed. Held og lykke!

Tak for svar... selvom det er hårdt at læse... Jeg snakkede med ham for 4 dage siden, og sagde hvis vi skulle være sammen, blev han nød til at blive bedre til at skrive osv, så jeg følte han var der, ellers kunne vi ligeså godt stoppe, han har de sidste par dage skrevet (først) 1-2 gange om dagen, så lidt bedre er det blevet....

Han vil gerne, han vil bare ikke urimelig, og bede mig vente. Jeg er som sådan ikke i tvivl om han vil mig, og er vild med mig, jeg er bare frusteret over han ikke priotere mig, men arbejder 18 timer i døgnet. Han siger han max gør det i 6 mdr, mere kan han ikke holde til, men 6 mdr er lang tid...

Jeg kan bare mærke på mig selv at jeg er enormt splittet, for jeg vil ikke undværer ham, så heller lidt end slet ikke. Men jeg gider heller ikke have det så træls som de sidste 5 uger, for han er jo urimelig, men jeg holder bare så ufattelig meget af ham... suk...

Hvad arbejder han med?

må nok indrømme at jeg synes at du skal tage det roligt - han har en kæmpe gæld han gerne vil have væk, og tænk hvor meget modenhed og ansvarlighed han udviser ved at knokle som han gør..

Det er selvfølgelig kun dig der kan vurdere situationen - men i har trods alt ikke været sammen så længe, men kan godt forstå at du føler dig usikker.

Jeg har selv en mand som arbejder i et skadeservice firma, og han har den sidste halvanden måned knoklet med det skybrud vi havde i København - med både 31 og 43 timers vagter, hvor jeg så var næsten konstant alene hjemme, med vores datter i maven- det havde/har jeg det lidt svært med.. Men er stolt når jeg tænker på hvor voksent han opfører sig, og at han vil det bedste for vores familie.
Men der kunne også gå laaaang tid imellem jeg hørte fra ham - han arbejder jo men der var nok gået endnu længere tid hvis jeg ikke havde ringet eller skrevet til ham.

Snak med ham om det og fortæl ham præcis hvad du føler - men prøv ikke at bebrejde ham eller skælde ham ud. Som han siger, så vil han dig jo gerne, men han vil også gerne have gælden ned, og det er jo ikke sikkert at der altid er mulighed for ekstra arbejde. Han gør jo ikke "som sådan" noget forkert - hvis du kan følge mig?

Det med at han ikke "har vist dig frem" - kan det ikke have noget at gør med at han bare vil være sikker på at i to holder, inden alle skal møde dig? - han har jo trods alt "fejlet" på den front før (eks'en).

Det blev nok lidt rodet, skriver fra iPhone.
Håber at du finder ud af det