Anonym skriver:
Andre der har det sådan?
..jeg er en person som automatisk altid har en hjælpende hånd parat..om jeg skal give gode råd eller noget helt tredje..
Hvis en person lige er flyttet og skal til at pakke tingene ud, er jeg en person som hurtigt ligger mærke til om de selv kan magte opgaven eller ej, og så springer jeg gerne til, og hjælper uden at de har spurgt..
nu synes jeg bare efterhånden at man mangler lidt at føle at man bliver værdsat..
jeg har ikke brug for at folk kommer med blomster osv for at vise deres taknemmelighed...men ville et lille tak i ny og næ være for meget at få 
bare et lille tanke indlæg fra mig af..
Jo, meget! Gik ned med en depression sidste år, fordi jeg efter sigende fra min psykolog, hjælper andre for meget, og glemmer mig selv.
Er som dig: hjælper andre, når de skal flytte, evt. med penge sidst på måneden og faktisk tog jeg idag min venindes datter på 4 mdr., så hun selv kunne få sovet lidt, da manden skred for et par dage siden! Det var pænt hårdt (er selv gravid igen, og har en datter på knap 2 år), og burde måske ikke ha´ passet hende, men jeg overlevede og min veninde fik hvilet ud og har nu mere overskud til sin datter 
Sidste år begyndte min lillebror og komme samme med en pige, som havde 3 børn. De havde så mange problemer allerede fra starten af; han droppede sin husleje for at hjælpe hende, og det endte med at han ikke kunne blive i sin lejlighed, men han måtte ikke flytte hjem til hende. Så jeg tog ham ind, og hjalp ham pengemæssig, så jeg næsten selv stod med ***** i vandskorpen 
Det bed mig i ***** senere, og nu får folk altså bare et pænt nej at vide, og kan de ikke acceptere det, så er det bare øv bøv for dem!
Anmeld
