Femøre skriver:
Ej, det var da et trælst svar til en, der giver dig feedback -i øvrigt hovedsageligt positiv feedback.. Forbliv positiv over hun kan lide dit billede (Som i øvrigt er rigtig godt) og lad det blive ved det..
By the way, jeg kan ikke åbne linket, har du mulighed for at lægge dommerens feedback ud på tråden?
Jeg har jo allerede fået feedback på billedet - af fotoeksperter.....
og desuden synes jeg egentligt heller ikke de kommentarer jeg får er så pæne igen, men lad nu det ligge
Eksperten siger:
Redaktionschef for Magasinet "Digital Foto" Kristoffer Engbo, vurderer:
Det er specielt de sarte farver og lyset i dette billedet, som fanger mig. Det rammer rigtig godt de nuancer, lyset kan give ved de danske strande. Og billedet oser af hygge på en sommeraften, hvor jeg gætter på, at billedet er taget. Man fornemmer, at solen står lavt på himlen, og det er en udfordring for både kamera og fotograf at tage billeder af en person i modlys, da der er en enorm forskel i lysstyrken i baggrund og forgrund. Fordelen ved at fotografere i modlys, er at lyset er helt jævnt i ansigtet, og at personen på billedet ser afslappet ud. Skulle Klara have stået med ansigtet op mod solen, måtte hun knibe øjnene sammen. Trods modlyset er eksponeringen blevet rigtig god. Klara står tydeligt, og det gør ikke noget, at dele af baggrunden brænder ud til helt hvid. Skulle der være detaljer i baggrunden, var Klara blevet alt for mørk. Til denne type motiver er det en klar fordel at bruge ansigtsgenkendelse, som mange nyere digitalkameraer har, da den sørger for, at lys og fokus tilpasses personer. Bevidst eller ubevidst har Rikke komponeret efter reglen om tredjedele, som ofte er god at benytte. Klaras øjne er placeret cirka en tredjedel inde fra både side og top.
Anmeld