Så er det så at jeg lige skal fortælle jer det klammeste og hvorfor jeg er bange/rædselsslagen for de bæster..
Det var en dag jeg skulle sove med en veninde.. Vi sad nede på mit værelse og snakkede.. Så gik vi ind i sådan et rum der var i forlængelse med mit værelse hvor vi havde sko inde.. Vi så en edderkop (på lidt over halv størrelse af den på ts. billede), og vi tænkte ikke videre over det.. Vi kiggede bare sko og prøvede dem.. Så om natten vågnede jeg op hvor edderkoppen var halvvejs inde i min mund.. Jeg begyndte og skrige og fægtede med arme og ben.. Ved ikke hvor den blev af og var så bange for at være nede på mit værelse som var i kælderen, så jeg fik flyttet værelse op oven på og mine forældre fik soveværelse nede i kælderen.. Og siden har jeg virkelig været rædselsslagen for edderkopper, for der kommer de sku godt nok lidt for tæt på
Bare en lille bitte mikroskopisk edderkop kan jeg stivne af rædsel og begynder ofte at græde hvis de er lidt større..
Jeg har endda ringet efter en kammerat kl. 1.30 om natten for at han skulle komme og fjerne en edderkop fordi jeg var alene hjemme.. 
Jeg frygter virkelig også den dag jeg får børn og skal vise at jeg ikke er bange for dem.. For det tror jeg desværre ikke kan lade sig gøre.. 
Anmeld
