Hvad skal jeg gøre???

Hej!

Jeg tror, jeg blir nødt til at skal ha´ hjælp til min datter Hun slår, sparker, bider, niver og lign. ondt ved både mig og sin far, samt vores hund. Er gravid 2. gang, og frygter da lidt hvad hun kunne finde på ved hende?

Stella blir 2 år d. 21. sep., og jeg er sat til d. 2. dec. Hun har været sådan her siden hun var 1 år ca.

Okay, hun er ved og blive selvstændig, ved hvad hun vil og ikke vil, men ligefrem nive og sparke, når hun ligger på puslebordet bare for at få en ny ble!? Nu er jeg begyndt at bruge Up and Go til hende. Har hun bare tisset, får hun den gamle af og den nye på stående på gulvet. Og ellers bruger jeg sofaen til når hun har lavet stort, men igen lader hende stå op, når hun skal ha´ en ny ble på.

Det var så galt på puslebordet, at hun en dag sparkede mig så kraftigt i maven (bordet har lige højden til det), at jeg i 3 dage efter havde så ondt, jeg ikke rigtig kunne noget. Heldigvis havde lillesøster ikke taget skade.

Jeg ved at alle unger går igennem den her fase, men det har stået på i snart 1 år! og jeg ved snart ikke mere, hvad jeg skal gøre for at få hende til at stoppe?

Nogle ideer? Andet end at jeg i morgen ringer til lægen og hører ham ad.

Diana

Hvordan er hendes adfærd i vs/dp?

Mi skriver:

Hvordan er hendes adfærd i vs/dp?

Til UG! Hun er SÅ sød, siger Sanne. Selvfølgelig kan hun godt være slem derovre, men så får hun en time out i højstolen, siger Sanne, og så er der ikke noget bagefter.

Her får hun en time out i sofaen.

Isabeau skriver:

Til UG! Hun er SÅ sød, siger Sanne. Selvfølgelig kan hun godt være slem derovre, men så får hun en time out i højstolen, siger Sanne, og så er der ikke noget bagefter.

Her får hun en time out i sofaen.

Så syntes jeg ikke du skal være så bekymret. Det er fint at hun får en kort konsekvens, fx at blive sat ned fra puslebordet når hun sparker, at i vender ryggen til hende hvis hun slå eller niver, eller sætter hende i sofaen i et par minutter. Så skal i bare blive ved, hun finder ud af på et tidspunkt hvor grænsen går, og hun bliver også bedre i stand til at styre sine impulser. Lige nu er hun så lille, at selvom hun godt ved hun ikke må sparke, så er det svært at styre impulserne.

Mi skriver:

Så syntes jeg ikke du skal være så bekymret. Det er fint at hun får en kort konsekvens, fx at blive sat ned fra puslebordet når hun sparker, at i vender ryggen til hende hvis hun slå eller niver, eller sætter hende i sofaen i et par minutter. Så skal i bare blive ved, hun finder ud af på et tidspunkt hvor grænsen går, og hun bliver også bedre i stand til at styre sine impulser. Lige nu er hun så lille, at selvom hun godt ved hun ikke må sparke, så er det svært at styre impulserne.

Men når det har stået på i 1 år ?!

Isabeau skriver:

Hej!

Jeg tror, jeg blir nødt til at skal ha´ hjælp til min datter Hun slår, sparker, bider, niver og lign. ondt ved både mig og sin far, samt vores hund. Er gravid 2. gang, og frygter da lidt hvad hun kunne finde på ved hende?

Stella blir 2 år d. 21. sep., og jeg er sat til d. 2. dec. Hun har været sådan her siden hun var 1 år ca.

Okay, hun er ved og blive selvstændig, ved hvad hun vil og ikke vil, men ligefrem nive og sparke, når hun ligger på puslebordet bare for at få en ny ble!? Nu er jeg begyndt at bruge Up and Go til hende. Har hun bare tisset, får hun den gamle af og den nye på stående på gulvet. Og ellers bruger jeg sofaen til når hun har lavet stort, men igen lader hende stå op, når hun skal ha´ en ny ble på.

Det var så galt på puslebordet, at hun en dag sparkede mig så kraftigt i maven (bordet har lige højden til det), at jeg i 3 dage efter havde så ondt, jeg ikke rigtig kunne noget. Heldigvis havde lillesøster ikke taget skade.

Jeg ved at alle unger går igennem den her fase, men det har stået på i snart 1 år! og jeg ved snart ikke mere, hvad jeg skal gøre for at få hende til at stoppe?

Nogle ideer? Andet end at jeg i morgen ringer til lægen og hører ham ad.

 

Diana

Hm... det er jeg for det første ked af at høre. Men hvordan tackler du hende når hun gør sådan?

Jeg har en lidt streng holdning til "uartig opførsel" så jeg håber ikke at jeg træder dig over tæerne eller sårer dig, det er i hvert fald ikke meningen...

Men: Hvis det havde været min datter så havde jeg konsekvent "straffet" hende for den adfærd... hver gang. Det er totalt uacceptabelt uanset om det er hjemme, i BH eller where-ever. Og at du frygter hendes adfærd pga jeres kommende ny, det burde ikke være nødvændigt!

Jeg ved godt at de fleste nok ville mene at: "når hun nu kun er 2 år... hun ved jo ikke bedre" osv, og det er da rigtigt, men det er jo forældrene der må vise og vejlede lige præcis HVAD der er i orden og hvad der IKKE er i orden. Så når hun gør sådan så må den hedde enten timeout eller hvad i nu bruger hjemme. HVER GANG.

-Og så ros hende evt med kys og kram når hun bare sidder og ser sød ud og leger. Helt umotiveret, men hun skal nok opfange det... for børn er slet ikke dumme

Håber du finder ud af det. Lyder også som en god idé at gå til lægen.. det KUNNE jo være at det skyldtes noget fysisk der gjorde ondt på hende som hun ikke selv kan udtrykke eller forklare.

Hm... det er jeg for det første ked af at høre. Men hvordan tackler du hende når hun gør sådan?

Jeg har en lidt streng holdning til "uartig opførsel" så jeg håber ikke at jeg træder dig over tæerne eller sårer dig, det er i hvert fald ikke meningen...

Men: Hvis det havde været min datter så havde jeg konsekvent "straffet" hende for den adfærd... hver gang. Det er totalt uacceptabelt uanset om det er hjemme, i BH eller where-ever. Og at du frygter hendes adfærd pga jeres kommende ny, det burde ikke være nødvændigt!

Jeg ved godt at de fleste nok ville mene at: "når hun nu kun er 2 år... hun ved jo ikke bedre" osv, og det er da rigtigt, men det er jo forældrene der må vise og vejlede lige præcis HVAD der er i orden og hvad der IKKE er i orden. Så når hun gør sådan så må den hedde enten timeout eller hvad i nu bruger hjemme. HVER GANG.

-Og så ros hende evt med kys og kram når hun bare sidder og ser sød ud og leger. Helt umotiveret, men hun skal nok opfange det... for børn er slet ikke dumme

Håber du finder ud af det. Lyder også som en god idé at gå til lægen.. det KUNNE jo være at det skyldtes noget fysisk der gjorde ondt på hende som hun ikke selv kan udtrykke eller forklare.

 

Det er netop sådan jeg gør. Hun får en timeout eller en løftet pegefinger HVER GANG, hun har lavet noget, hun ikke må.

Afhængig af hvad hun har lavet, så får hun enten et par minutter i sofaen, og bagefter fortæller jeg hende hvorfor hun sad der og at jeg ikke er sur mere nu. Så giver hun selv et kram

En løftet pegefinger kan være hvis hun piller ved fjernsynet. Gider sgu ikke pudse det hele tiden

Men at slå, bide, sparke, nive og lign., enten ved mig , far eller hunden, accepterer jeg/vi ikke, og så blir hun sat på numsen i sofaen.

Udover det, syns´ jeg vi øser hende med kærlighed Fik nemlig ikke rigtig selv, da jeg voksede op. Og kan se det virker Hun kommer nemlig selv, helt umotiveret, og giver kram og kys  

Isabeau skriver:

Det er netop sådan jeg gør. Hun får en timeout eller en løftet pegefinger HVER GANG, hun har lavet noget, hun ikke må.

Afhængig af hvad hun har lavet, så får hun enten et par minutter i sofaen, og bagefter fortæller jeg hende hvorfor hun sad der og at jeg ikke er sur mere nu. Så giver hun selv et kram

En løftet pegefinger kan være hvis hun piller ved fjernsynet. Gider sgu ikke pudse det hele tiden

Men at slå, bide, sparke, nive og lign., enten ved mig , far eller hunden, accepterer jeg/vi ikke, og så blir hun sat på numsen i sofaen.

Udover det, syns´ jeg vi øser hende med kærlighed Fik nemlig ikke rigtig selv, da jeg voksede op. Og kan se det virker Hun kommer nemlig selv, helt umotiveret, og giver kram og kys  

Okay, ja så er i da helt sikkert "on the right track"

Det jeg tænker i kunne ændre lidt på var måske tonelejet? Jeg synes ikke at man skal råbe af børn - overhovedet! (det lærer dem bare en ny ugerning ) - Men det er tit at forældre ikke bryder sig om at "ta' den alvorlige/vrede stemme på" overfor sine børn... sådan lidt á la: "Nu får hun jo en time-out, så ville det være synd hvis jeg også lød vred oveni" - eller også er der bare mange der inde i sit hoved synes at de lyder vrede, men stemmen der kommer ud er egentlig lidt mistolkende.

Jeg tænker, når nu hun kun er 2 år, så er ord nok ikke fyldestgørende - så hun har måske brug for at få skældud på alle tangenter: mimik, tonelejde, kropssprog og så en timeout. -Der er nemlig mange børn der ikke helt fatter at time out er en decideret straf. Især ikke hvis det er i en lækker sofa foran tv'et. De tror mere det er sådan en middel "jeg er bare lidt træt af dig nu, pas dig selv." 

Heheh, gav det mening? I gør jo det rigtige og det skal i fortsætte med, men måske skrue bissen på?

Isabeau skriver:

Men når det har stået på i 1 år ?!

Hun er stadig så lille, at egentlig opdragelse ikke vil have den store effekt endnu. Først når hun bliver over 2 år, måske 2½ år vil i nok begynde at se, at hun lærer af jeres opdragelse. Hendes hjerne er simpelthen bare ikke udvilket nok, til at stoppe impulserne. Så i må bare aflede alt hvad i kan.

Jeg har selv haft tre tøser som har være så aktive at de har givet alle andre børn baghjul. De har virket fuldstændig ude for pædagogisk rækkevidde, men alligevel er de end som meget harmoniske og velopdragene børn. De skulle bare lige blive ca 2½ år, før vi for alvor mærkede at det vi gjorde havde effekt.

Kan godt forstå din frygt, for min datter var på samme måde, især ved de små børn i vuggestuen. Hun bed , skubbede og slog.

Men da hendes lillebror kom til verden, er det som om vi har fået en helt anden pige, hun slår ham aldrig, kommer med hans bleer hele tiden, og i det hele taget rigtig, rigtig glad for ham.

I vuggestuen sagde de at det er meget normalt at de slår andre men ikke mindre søskende. (selvfølgelig kan hun blive sur på ham, men det er meget sjældent)

Vi har også gjort meget ud af hun skulle se det som en positiv ting at der kom en baby i huset, vi købte nyt spændende legetøj til hende kort før fødslen, henter hende tidligt fra instutionen ofte, og har sagt til folk at istedet for at komme med barselsgaver til lillebror skulle de købe en lille ting til hende istedet for, for hun har meget mere glæde af gaver. Så hun synes at det er dejligt at hun får så meget opmærksomhed og føler sig ikke udenfor.  Hun viste også sine nye fine ting til ham hvor hun sagde : Se baby, det er en abe, den har jeg lige fået

Håber ikke at blev for rodet

For resten hun var 2 1/2 da han blev født.