jeg er bare sådan en idiot

Ja jeg ved i vil gå til angreb på mig Og værsgo ..

Jeg er sådan en stor kæmpe idiot .
Jeg Har ALDRIG haft et specielt let eller godt liv for den sags skyld , jeg er gang på gang blevet svigtet udnyttet og meget mere .
Jeg Har ALDRIG haft noget familie hvor jeg virkelig har følt de holdte af mig .

Og så endelig finder jeg den perfekte mand i mit liv , alt er rosen rødt og perfekt , jeg bliver så gravid og pludselig begynder alting at ramle min mand virker slet slet ikke intrasseret i min graviditet eller noget , jeg prøver flere gange at få ham til at mærke den lille sparke osv , men nej jeg står helt alene om at opleve det mest fantastiske i livet , ja han er der vi er stadig sammen ja , Men han deltager ikke i en skid af graviditeten scanninger osv klare jeg selv . Jeg bliver så sygemeldt pga graviditeten . Jeg går hjemme dag ind og dag ud det er så røv kedeligt . Han arbejder rigtig meget Så tit er jeg alene om natten os . øv hvor er det hårdt .
Jeg står med alt det huslige osv .

Vores barn kommer til verdnen og alt vender pludselig til det gode vi er pludselig en lykkelig familie igen

Og jeg ser pludselig lys forud .

Vores barn bliver 3 måneder og jeg står pludselig med en positiv test igen , hvad nu hvad skal der ske , arg jeg vil så gerne beholde det her barn men min mand afviser det blankt jeg acceptere hans beslutning og bestiller til til en abort .
Av det var noget af det hårdeste at gennem gå igen bliver jeg bare overladt til og selv Jeg må selv gennemgå aborten uden hans støtte og hjælp .

HMm det tager for hårdt på mig .
OG pludselig skriver en god kammerat alt muligt og dum som jeg hopper jeg med på den , jeg skriver Fucking med en anden , hvad helved tænker jeg på hvad fanden har jeg gang i , jeg hader mig selv så meget for Det .
Selvfølgelig opdager min mand det , og bliver utrolig sur ked og såret hvilket os er forståeligt .
Jeg lover ikke at snakke med ham mere , men jeg er åbenbart bare for langt ude og bliver ved at forklare den her kammerat at han ikke skal skrive mere det gør jeg igennem en uge ca UDEN at skrive nogen søde ting .
Den ting undlader jeg selvfølgelig og fortælle og min mand er så inde og tjekke min regning og opdager det .

Helt ærligt hvordan helved kan jeg være så dum og hjerte løs ?
JEg elsker virkelig om mand og vil bare have det til at fungere men samtidig forstår jeg sku os godt hvis ikke han gider sådan en dum kælling som mig . Jeg kan slet slet ikke være det her bekendt uanset hvad .
Jeg hader mig selv så meget og ville ønske jeg kunne ændre det hele .

Jeg Har ALDRIG været sammen med den her kammerat men jeg Har skrevet med ham .

Nu står vi selvfølgelig og ved ikke hvad der skal ske og jeg kan kun takke en for det og det er MIG SELV !!!

Ja jeg ved i vil gå til angreb på mig Og værsgo ..

Jeg er sådan en stor kæmpe idiot .
Jeg Har ALDRIG haft et specielt let eller godt liv for den sags skyld , jeg er gang på gang blevet svigtet udnyttet og meget mere .
Jeg Har ALDRIG haft noget familie hvor jeg virkelig har følt de holdte af mig .

Ja du har været en klovn at skrive med din ven. Men det har du så indset.

Men det hele er jo ikke din skyld alene, der er 2 til tango. Hvis du fik hvad du havde behov for hjemme, ville du jo ikke søge ude. (selvom det er forkert)

Men snak med din mand, fortæl hvordan du har det, og hvorfor du skrev med din ven. Så kan det jo være i kan redde forholdet.

Det er efter min mening forkert du skal igennem en graviditet og en abort uden støtte fra manden.

 Jeg håber I får løst det.

 

 

Lad vær at  være så hård ved dig selv..

ja det var forkert at skrive med en anden, meeeen helt ærligt det er da langt fra det værste der kan ske?!

Tilgiv dig selv din dumhed og snak med manden om jeres forhold og kryds fingre for han tilgiver dig og I forbliver en familie

Det første som slog mig, var ikke at fotælle dig, hvad du har gjort forkert, for det ved du godt...

Meen der skal nu to til at et forhold går galt... din mand har på ingen måde støttet dig i nogen af livet største og vigtigste ting i et parforhold, så jeg ville måske fortælle ham, at det vil jeg ikke finde mig i... han skal være der, for dig og den lille.... han har gjort dig gravid, altså er det ligeså meget ham, som skal igennem processen... ellers lære han vel heller ikke af det... ser hvad det er du skulle igennem... det andet er for nemt.... du gør det for nemt for ham...

at du har taget kontakt til en tidligere kæreste er ikke okay, der skulle du have banket hårdt i bordet over for din kæreste... skal i redde dette forhold skal du fortælle ham råd for usødt, hvad det har gjort ved dig, at han har svigtet dig.....

Håber i kan redde det, hvis det er det du virkelig inderste inde vil... giv dig selv tid til at tænke det hele igennem... hvorfor handlede du som du gjorde osv...

 skal du have med på vejen....

For mig at se, - så er du helt normal i forhold til din søgen - du søger blot det, vi alle søger - kærlighed, tryghed, respekt, omsorg, nærhed og så meget andet - nogle er så heldige at finde det hurtigt, andre leder i mange år, igen andre finder det aldrig. Din mand har ikke været god til at opfylde dine behov, og det er klart noget, I skal arbejde rigtigt meget med, men lige nu har du misbrugt tilliden i jeres forhold, og I skal nu sammen finde ud af, om I kan komme videre herfra.

 

Anonym skriver:

Ja jeg ved i vil gå til angreb på mig Og værsgo ..

Jeg er sådan en stor kæmpe idiot .
Jeg Har ALDRIG haft et specielt let eller godt liv for den sags skyld , jeg er gang på gang blevet svigtet udnyttet og meget mere .
Jeg Har ALDRIG haft noget familie hvor jeg virkelig har følt de holdte af mig .

Og så endelig finder jeg den perfekte mand i mit liv , alt er rosen rødt og perfekt , jeg bliver så gravid og pludselig begynder alting at ramle min mand virker slet slet ikke intrasseret i min graviditet eller noget , jeg prøver flere gange at få ham til at mærke den lille sparke osv , men nej jeg står helt alene om at opleve det mest fantastiske i livet , ja han er der vi er stadig sammen ja , Men han deltager ikke i en skid af graviditeten scanninger osv klare jeg selv . Jeg bliver så sygemeldt pga graviditeten . Jeg går hjemme dag ind og dag ud det er så røv kedeligt . Han arbejder rigtig meget Så tit er jeg alene om natten os . øv hvor er det hårdt .
Jeg står med alt det huslige osv .

Vores barn kommer til verdnen og alt vender pludselig til det gode vi er pludselig en lykkelig familie igen

Og jeg ser pludselig lys forud .

Vores barn bliver 3 måneder og jeg står pludselig med en positiv test igen , hvad nu hvad skal der ske , arg jeg vil så gerne beholde det her barn men min mand afviser det blankt jeg acceptere hans beslutning og bestiller til til en abort .
Av det var noget af det hårdeste at gennem gå igen bliver jeg bare overladt til og selv Jeg må selv gennemgå aborten uden hans støtte og hjælp .

HMm det tager for hårdt på mig .
OG pludselig skriver en god kammerat alt muligt og dum som jeg hopper jeg med på den , jeg skriver Fucking med en anden , hvad helved tænker jeg på hvad fanden har jeg gang i , jeg hader mig selv så meget for Det .
Selvfølgelig opdager min mand det , og bliver utrolig sur ked og såret hvilket os er forståeligt .
Jeg lover ikke at snakke med ham mere , men jeg er åbenbart bare for langt ude og bliver ved at forklare den her kammerat at han ikke skal skrive mere det gør jeg igennem en uge ca UDEN at skrive nogen søde ting .
Den ting undlader jeg selvfølgelig og fortælle og min mand er så inde og tjekke min regning og opdager det .

Helt ærligt hvordan helved kan jeg være så dum og hjerte løs ?
JEg elsker virkelig om mand og vil bare have det til at fungere men samtidig forstår jeg sku os godt hvis ikke han gider sådan en dum kælling som mig . Jeg kan slet slet ikke være det her bekendt uanset hvad .
Jeg hader mig selv så meget og ville ønske jeg kunne ændre det hele .

Jeg Har ALDRIG været sammen med den her kammerat men jeg Har skrevet med ham .

Nu står vi selvfølgelig og ved ikke hvad der skal ske og jeg kan kun takke en for det og det er MIG SELV !!!

Klart du "søger" efter opmærksomhed/bekræftning fra en anden, nu hvor din mand ikke kan finde ud af at give dig det.
Kender det desværre selv alt for godt :/ - det med at ens kæreste/mand ikke viser sig særlig interesseret i ens graviditet. og det er fandme hårdt :/
vil ikke kritisere dig for dine fejl, vi begår alle fejl, og forhåbentlig lære vi af dem.
Håber bare at din mand vil støtte dig, som en mand/kæreste burde.

Rockertand skriver:

For mig at se, - så er du helt normal i forhold til din søgen - du søger blot det, vi alle søger - kærlighed, tryghed, respekt, omsorg, nærhed og så meget andet - nogle er så heldige at finde det hurtigt, andre leder i mange år, igen andre finder det aldrig. Din mand har ikke været god til at opfylde dine behov, og det er klart noget, I skal arbejde rigtigt meget med, men lige nu har du misbrugt tilliden i jeres forhold, og I skal nu sammen finde ud af, om I kan komme videre herfra.

 

enig

Anonym skriver:

Ja jeg ved i vil gå til angreb på mig Og værsgo ..

Jeg er sådan en stor kæmpe idiot .
Jeg Har ALDRIG haft et specielt let eller godt liv for den sags skyld , jeg er gang på gang blevet svigtet udnyttet og meget mere .
Jeg Har ALDRIG haft noget familie hvor jeg virkelig har følt de holdte af mig .

Og så endelig finder jeg den perfekte mand i mit liv , alt er rosen rødt og perfekt , jeg bliver så gravid og pludselig begynder alting at ramle min mand virker slet slet ikke intrasseret i min graviditet eller noget , jeg prøver flere gange at få ham til at mærke den lille sparke osv , men nej jeg står helt alene om at opleve det mest fantastiske i livet , ja han er der vi er stadig sammen ja , Men han deltager ikke i en skid af graviditeten scanninger osv klare jeg selv . Jeg bliver så sygemeldt pga graviditeten . Jeg går hjemme dag ind og dag ud det er så røv kedeligt . Han arbejder rigtig meget Så tit er jeg alene om natten os . øv hvor er det hårdt .
Jeg står med alt det huslige osv .

Vores barn kommer til verdnen og alt vender pludselig til det gode vi er pludselig en lykkelig familie igen

Og jeg ser pludselig lys forud .

Vores barn bliver 3 måneder og jeg står pludselig med en positiv test igen , hvad nu hvad skal der ske , arg jeg vil så gerne beholde det her barn men min mand afviser det blankt jeg acceptere hans beslutning og bestiller til til en abort .
Av det var noget af det hårdeste at gennem gå igen bliver jeg bare overladt til og selv Jeg må selv gennemgå aborten uden hans støtte og hjælp .

HMm det tager for hårdt på mig .
OG pludselig skriver en god kammerat alt muligt og dum som jeg hopper jeg med på den , jeg skriver Fucking med en anden , hvad helved tænker jeg på hvad fanden har jeg gang i , jeg hader mig selv så meget for Det .
Selvfølgelig opdager min mand det , og bliver utrolig sur ked og såret hvilket os er forståeligt .
Jeg lover ikke at snakke med ham mere , men jeg er åbenbart bare for langt ude og bliver ved at forklare den her kammerat at han ikke skal skrive mere det gør jeg igennem en uge ca UDEN at skrive nogen søde ting .
Den ting undlader jeg selvfølgelig og fortælle og min mand er så inde og tjekke min regning og opdager det .

Helt ærligt hvordan helved kan jeg være så dum og hjerte løs ?
JEg elsker virkelig om mand og vil bare have det til at fungere men samtidig forstår jeg sku os godt hvis ikke han gider sådan en dum kælling som mig . Jeg kan slet slet ikke være det her bekendt uanset hvad .
Jeg hader mig selv så meget og ville ønske jeg kunne ændre det hele .

Jeg Har ALDRIG været sammen med den her kammerat men jeg Har skrevet med ham .

Nu står vi selvfølgelig og ved ikke hvad der skal ske og jeg kan kun takke en for det og det er MIG SELV !!!

Jeg ved ikke hvad andre vil komme med af bebrejdelser, men jeg ville ALDRIG drømme om at bebrejde dig, at du lige præcis er det du er...nemlig et menneske.
Et menneske på godt og ondt.

Mennesker begår dumheder, gør ting de fortryder..har drivkræfter de ikke selv forstår og kan anbringe sig selv i situationer, hvor de egentligt godt ved, at det var dumt, men de gør det alligevel..så enkelt er det.

At du handler som du gør, kan jeg godt forstå.
Du mangler jo støtte, bekræftelse og opmundtring.
Du har været forladt og alene, først gennem hele din graviditet og så igennem en svær proces, hvor din mand ganske enkelt har været....ja undskyld mit meget kontante ordvalg...den slags bruger jeg meget sjældent, men i dette tilfælde vil jeg nu sige det...han har været et røvhul over for dig!!! 

Uhhh hvor kunne jeg godt sparke ham.
Han kan godt gøre dig gravid, så snart du har født, men stå ved din side, når du skal igennem en abort som HAN forlanger, det kan han ikke..så set med mine øjne har han overhovedet ikke fortjent dig..så enkelt er det.

Ja, jeg har forstået du elsker ham..og det synes jeg er højmodigt gjort..havde det været mig, havde jeg tabt al respekt og kærlighed for ham, og var...gået.
Jeg ville ganske enkelt ikke finde mig i, at han behandlede mig på den måde.
Men når nu du elsker manden, jamen så er der ikke så meget andet at gøre end at forklare ham tingene som de er..sige lige ud til ham, at han indirekte er skyld i, at du gjorde som du gjorde, og så kan han tænke på den.
Det kan jo være han derved kan få et wake up call og se hvor ondt han i virkeligheden har gjort dig, og hvor meget han har svigtet dig.

Så ingen bebrejdelser herfra, kun verdens største knus

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Jeg ved ikke hvad andre vil komme med af bebrejdelser, men jeg ville ALDRIG drømme om at bebrejde dig, at du lige præcis er det du er...nemlig et menneske.
Et menneske på godt og ondt.

Mennesker begår dumheder, gør ting de fortryder..har drivkræfter de ikke selv forstår og kan anbringe sig selv i situationer, hvor de egentligt godt ved, at det var dumt, men de gør det alligevel..så enkelt er det.

At du handler som du gør, kan jeg godt forstå.
Du mangler jo støtte, bekræftelse og opmundtring.
Du har været forladt og alene, først gennem hele din graviditet og så igennem en svær proces, hvor din mand ganske enkelt har været....ja undskyld mit meget kontante ordvalg...den slags bruger jeg meget sjældent, men i dette tilfælde vil jeg nu sige det...han har været et røvhul over for dig!!! 

Uhhh hvor kunne jeg godt sparke ham.
Han kan godt gøre dig gravid, så snart du har født, men stå ved din side, når du skal igennem en abort som HAN forlanger, det kan han ikke..så set med mine øjne har han overhovedet ikke fortjent dig..så enkelt er det.

Ja, jeg har forstået du elsker ham..og det synes jeg er højmodigt gjort..havde det været mig, havde jeg tabt al respekt og kærlighed for ham, og var...gået.
Jeg ville ganske enkelt ikke finde mig i, at han behandlede mig på den måde.
Men når nu du elsker manden, jamen så er der ikke så meget andet at gøre end at forklare ham tingene som de er..sige lige ud til ham, at han indirekte er skyld i, at du gjorde som du gjorde, og så kan han tænke på den.
Det kan jo være han derved kan få et wake up call og se hvor ondt han i virkeligheden har gjort dig, og hvor meget han har svigtet dig.

Så ingen bebrejdelser herfra, kun verdens største knus

Kærligst
Sussie

ganske enig her

jeg vil heller ikke bebrejde dig TS, og forstår enligt ikke hvorfor du bebrejder dig selv, ej heller hvorfor din kæreste bliver sur på dig, han burde være sur på sig selv, det er ham der har dummet sig, og ham der burde bakke dig op uanset hvad du gør ( næsten).

Hvis ens kæreste ikke er der for en når man skal fuldføre et valg som bestemt hverken er rart eller nemt, hvornår skal han så?

Anonym skriver:

Ja jeg ved i vil gå til angreb på mig Og værsgo ..

Jeg er sådan en stor kæmpe idiot .
Jeg Har ALDRIG haft et specielt let eller godt liv for den sags skyld , jeg er gang på gang blevet svigtet udnyttet og meget mere .
Jeg Har ALDRIG haft noget familie hvor jeg virkelig har følt de holdte af mig .

Og så endelig finder jeg den perfekte mand i mit liv , alt er rosen rødt og perfekt , jeg bliver så gravid og pludselig begynder alting at ramle min mand virker slet slet ikke intrasseret i min graviditet eller noget , jeg prøver flere gange at få ham til at mærke den lille sparke osv , men nej jeg står helt alene om at opleve det mest fantastiske i livet , ja han er der vi er stadig sammen ja , Men han deltager ikke i en skid af graviditeten scanninger osv klare jeg selv . Jeg bliver så sygemeldt pga graviditeten . Jeg går hjemme dag ind og dag ud det er så røv kedeligt . Han arbejder rigtig meget Så tit er jeg alene om natten os . øv hvor er det hårdt .
Jeg står med alt det huslige osv .

Vores barn kommer til verdnen og alt vender pludselig til det gode vi er pludselig en lykkelig familie igen

Og jeg ser pludselig lys forud .

Vores barn bliver 3 måneder og jeg står pludselig med en positiv test igen , hvad nu hvad skal der ske , arg jeg vil så gerne beholde det her barn men min mand afviser det blankt jeg acceptere hans beslutning og bestiller til til en abort .
Av det var noget af det hårdeste at gennem gå igen bliver jeg bare overladt til og selv Jeg må selv gennemgå aborten uden hans støtte og hjælp .

HMm det tager for hårdt på mig .
OG pludselig skriver en god kammerat alt muligt og dum som jeg hopper jeg med på den , jeg skriver Fucking med en anden , hvad helved tænker jeg på hvad fanden har jeg gang i , jeg hader mig selv så meget for Det .
Selvfølgelig opdager min mand det , og bliver utrolig sur ked og såret hvilket os er forståeligt .
Jeg lover ikke at snakke med ham mere , men jeg er åbenbart bare for langt ude og bliver ved at forklare den her kammerat at han ikke skal skrive mere det gør jeg igennem en uge ca UDEN at skrive nogen søde ting .
Den ting undlader jeg selvfølgelig og fortælle og min mand er så inde og tjekke min regning og opdager det .

Helt ærligt hvordan helved kan jeg være så dum og hjerte løs ?
JEg elsker virkelig om mand og vil bare have det til at fungere men samtidig forstår jeg sku os godt hvis ikke han gider sådan en dum kælling som mig . Jeg kan slet slet ikke være det her bekendt uanset hvad .
Jeg hader mig selv så meget og ville ønske jeg kunne ændre det hele .

Jeg Har ALDRIG været sammen med den her kammerat men jeg Har skrevet med ham .

Nu står vi selvfølgelig og ved ikke hvad der skal ske og jeg kan kun takke en for det og det er MIG SELV !!!

Altså synes faktisk din mand også har været en klovn. Ikke at undskylde din adfærd, men hvis man ikke føler sig bekræftet, anset, , støttet og elsket..ja så kan man meget let ryge ud i at søge disse ting hos en anden. Og altså nu har du jo kun skrevet med ham.. Synes din mand bære ligeså meget af ansvaret for hvordan jeres forhold er endt. Du skriver at han ikke rigtig var der under graviditeten og ej heller under aborten..det synes jeg er smadder dårlig stil og et eller andet sted tror jeg at du bliver nødt til at få snakket med ham om hvordabn du har haft det og hvad det har gjort ved dig, at han ikke rigtig  har været tilstedet følelsesmæssigt.  Jeg tænker at parterapi måske ville være en god ting for jer, hvor I hver især sammen med en uvildig person kan få talt alle tingene igennem og du kan få givet udtryk for det svigt du synes han har påført dig.  Personligt ville jeg ikke være sammen med en som havde opført sig som ham. 

Tænker at dette da må få din mand til at vågne op..han skal da tager sig sammen. Han kan ikke forvente du er der, hvis han tager dig forgivet..tror helt ærligt han tager det hele forgivet..Synes forøvrigt heller ikke du skal nedgøre dig selv til idiot for det er du bestemt ikke!