Er det negativt at forkæle sit barn/sine børn?

Jeg har lige læst debatten om enebørn  - altså om hvorvidt de ene børn man har/kender er møg forkælede, egoistiske mm.

Da jeg læste tråden synes jeg, at det fra flere steder lød som om, at det at forkæle er negativt.

Jeg forkæler mine børn, ingen tvivl om det. De får masser af kærlighed og opmærksomhed, får stort set det de "peger" på af materielle ting, men de er da samtidigt velopdragne, høflige, hjælpsomme og sociale (ja ja, jeg er jo deres moar).

Hvad siger I? Er forkælelse blevet negativt ladet?

Jyden skriver:

Jeg har lige læst debatten om enebørn  - altså om hvorvidt de ene børn man har/kender er møg forkælede, egoistiske mm.

Da jeg læste tråden synes jeg, at det fra flere steder lød som om, at det at forkæle er negativt.

Jeg forkæler mine børn, ingen tvivl om det. De får masser af kærlighed og opmærksomhed, får stort set det de "peger" på af materielle ting, men de er da samtidigt velopdragne, høflige, hjælpsomme og sociale (ja ja, jeg er jo deres moar).

Hvad siger I? Er forkælelse blevet negativt ladet?

For mig at se er det vigtigt at finde en grænse og lære sine børn, at materielle goder ikke er det vigtigste. Og at man ikke giver dem alt i hele verden, men lærer dem værdien i at spare op, arbejde for pengene og så videre. fx via lommepenge. Jeg kender flere, som altid er blevet forkælet. De har bare fået alle mulige ting, og deres forældre har altid været klar til lige at smide lidt penge i puljen, når de manglede osv. Sjovt nok er det samme mennesker, som i dag ikke kender tingenes rette værdi, er økonomisk uansvarlige (for far og mor er jo altid baghånden) og som bare overforbruger. Siger ikke, at det altid ender sådan, men det er klart noget man skal have i tankerne.

Vi vil gerne kunne give vores datter ting, men hun skal også lære værdien og glæden i selv at kunne købe noget, som man har arbejdet for. Overforkælelse er meget risikobetonet.

Jyden skriver:

Jeg har lige læst debatten om enebørn  - altså om hvorvidt de ene børn man har/kender er møg forkælede, egoistiske mm.

Da jeg læste tråden synes jeg, at det fra flere steder lød som om, at det at forkæle er negativt.

Jeg forkæler mine børn, ingen tvivl om det. De får masser af kærlighed og opmærksomhed, får stort set det de "peger" på af materielle ting, men de er da samtidigt velopdragne, høflige, hjælpsomme og sociale (ja ja, jeg er jo deres moar).

Hvad siger I? Er forkælelse blevet negativt ladet?

Jeg synes forkælelse er rigtig fint, men det er (i min optik) ikke forældrenes opgave

Jeg ser det som bedsteforældre osv der bare forkæler betingelsesløst.

Men det er også fordi jeg ikke mener alting er forkælelse - synes man er forkælet hvis man ikke kan komme i Bilka uden at få et eller andet man peger på - men at man engang imellem får en rigtig god oplevelse ved at få noget 'ekstra' godt med hjem så ser jeg det ikke som forkælelse

Jeg mener først det er forkælelse når man får noget og mener det er en selvfølge - og ikke som noget man sætter pris på.

Derfor ser jeg ikke mad, omsorg, kærlighed som forkælelse for det skal et barn kunne regne med.

nej det synes jeg bestemt ikke det er. Der er forskelle ved at forkæle.. at man køber for at gøre sit barn glad og kun derfor eller fordi barnet plager synes jeg er nagativt.
Men som i dag hvor det øsregner var vi i føtex og der sagde jeg at han måtte vælge en film han ville ha som vi kunne gå hjem og hygge os med.
Men hvis han råber og skriger efter noget i Br og ligende så får han altså ikke noget. Det er kun hvis det er aftalt at vi skal ind og finde en ting.
Her de anden dag var vi ude og købe en fjernstyret kran, det ville farmand gerne hygge med ham om. Så det var deres lille ting. Og de elsker at lege med kranen.

For mit vedkommende kommer det helt an på, hvordan man forkæler sine børn. Man kan sagtens forkæle sine børn uden at give dem i hoved og rumpe, men ved at give dem masser af kærlighed og lave en masse ting sammen med dem. Tror det er langt vigtigere at man er tilstede og sammen med sine børn end at give dem en ny Playstation ect.

Jeg har bestemt planer om, at vores barn/børn skal lære at man skal arbejde/yde for at få store og dyre ting - det samme som far og mor skal når de ønsker sig nyt hjemtil. De skal vide, at man ikke får alt hvad man peger på og ønsker man sig noget må man lære at spare op. Dermed ikke sagt, at de aldrig vil få noget af det de ønsker sig, for selvfølgelig vil de det, men alt med måde.

Så i mine øjne vælger man selv om ordet "forkælet" er negativ eller positiv ladet.

/Fenja

Forkælelse er mange ting. Man kan forkæle materielt og med kærlighed. Efter min mening kan man aldrig give et barn for meget kærlighed hvis min datter fik en 10'er for hvert kys jeg gav hende hver dag ville hun være begyndende millionær hun har os rigtig meget legetøj og tøj og sko men jeg tænker ik jeg forkæler hende. Ik i hendes alder.. Når hun blir ældre skal hun lære at acceptere et nej og at man ikke får alt man peger på. Som en anden skrev så det at spare op til ting skal hun os lære

Giraffen skriver:

Jeg synes forkælelse er rigtig fint, men det er (i min optik) ikke forældrenes opgave

Jeg ser det som bedsteforældre osv der bare forkæler betingelsesløst.

Men det er også fordi jeg ikke mener alting er forkælelse - synes man er forkælet hvis man ikke kan komme i Bilka uden at få et eller andet man peger på - men at man engang imellem får en rigtig god oplevelse ved at få noget 'ekstra' godt med hjem så ser jeg det ikke som forkælelse

Jeg mener først det er forkælelse når man får noget og mener det er en selvfølge - og ikke som noget man sætter pris på.

Derfor ser jeg ikke mad, omsorg, kærlighed som forkælelse for det skal et barn kunne regne med.

Den markerede sætning er jeg meget enig med dig i... Forkælelse er når man tager noget som en selvfølge...

Jeg er helt enig med jer, der skriver, at børn skal lære at forstå værdien af materielle ting og lære at spare op osv, så de bliver rustet til at tage fornuftigt hånd om egen økonomi en dag.

Men når det så er sagt, så må jeg indrømme, at jeg stort set altid tænker, at folk, der lægger vægt på børn ikke "bare" skal have hvad de peger på, ikke skal forkæles med materielle ting osv, det er dem, der ikke har råd  Total fordomsfuldt, jeg ved det, men det tænker jeg altså.

Jeg synes at ordet forkælet klinger negativt ja! Jeg synes det er helt okay at forkæle sine børn indimellem, og at bedsteforældre forkæler altid  Men Thias skal bestemt ikke lære at han får alt hvad han peger på. Jeg tror det er vigtigt at lære sine børn, at man ikke bare kan få alting, fordi man gerne vil.
Samtidig vil jeg heller ikke være en Mor som aldrig kan give noget spontant til mine børn. Jeg tror det er en hårfin balance mellem at kunne givee uden at give for meget og uden at børnene bliver forvendte og tror at alting bare kommer til dem, fordi de ønsker det.

Så ja forkælelse kan både være negativt men også positivt