Julen er børnenes højtid. En tid hvor man hygger med familien, og nyder hinandens selvskab. Det er tiden hvor man viser sin kærlighed og glæde for hinanden.
Sådan er det bare ikke altid herhjemme. Jeg har igennem hele min barndom/opvækst ikke rigtigt kunnet med min mor. Kort tid efter jeg blev 18 kylede hun mig så ud, med 24 timer til at rydde mit værelse. Allerede der gik vores forhold helt tabt. Jeg har aldrig kunnet tilgive hende for det. Efterfølgende har der været uendeligt mange episoder, som har gjort at mit had til min mor er vokset mere og mere.
Da min datter (i maj) var 4 mdr. Skulle hun passe hende nogle få timer. Det resulterede i et kæmpe skænderi hvor min mor rent faktisk hoppede i gulvet og skreg mig ind i hovedet at hun havde lyst til at sparke mig. Og det var alt i mens jeg sad med min lille datter i armene. Til barnedåben gav hun ingen gave, hvilket skuffede mig en smule (Hun var både med i kirken og til festen).
I sommerferien tog hun så mine to søstre med på campingtur med en fremmed mand, hun havde mødt over nettet. Han havde 2 drenge på nogenlunde samme alder som mine søstre (11 og 16). Nå, men om natten skulle de så sove i det her lille 6 mands telt. Mine søstre har efterfølgende kunne fortælle om hvordan min mor suttede den af på manden, og ham på hende.
Ikke nok med det, har hun gentagende gange ringet til mine søstre og sagt at hun ikke gider at leve mere. og at hun ikke har noget at leve for. Hun siger til dem at de skal ikke regne med at deres mor er til om et år (Hun har en sygdom, dog ikke en dødlig en).
Der er mange flere episoder end disse, som har givet mig grund til bekymringer. Det kan godt være at hun har kunnet køre rundt med mig og mine søstre.
Men nu skal jeg jo tænke på hvad der er det bedste for min datter. og jeg synes ærligt talt ikke at hun kan give min datter noget godt, så længe hun har det sådan.
Så for omkring 2 mdr siden skrev jeg hende en mail, efter at vi ikke havde hørt fra hende siden barnedåben d. 15 juni. Jeg skrev til hende at jeg ville gøre det klart for hende, at jeg ikke ønskede kontakt med hende, eller at hun skulle komme i nærheden af min datter, før hun har søgt hjælp og er i bedring. Hvis hun kan slå mig igennem min barndom, kan hun vel også slå min datter. Og NIX NEJ, om nogen skal røre hende. - Vi hørte dog intet svar fra hende.
Vi skal så holde jul med min far og hans familie. Og min mor skal holde med hende familie. Vi skal så ud til min mormor til julefrokost 1. juledag, hvor jeg har takket ja til at komme, selv om jeg ved at hun kommer!!!!
I dag har min "mor" så ringet rundt til familien, og sagt at hun er gået psykisk ned og konstant kaster op, over ikke at må se hendes barnebarn. Og at hun ikke kommer 1. juledag, da det vil for hårdt for hende at se min datter, uden at må gå hen og tage hende op. Men ikke nok med det, har hun også sagt at hun ikke kommer juleaften, men at hun hellere vil sidde derhjemme.
Så nu er hele familien gale på mig og mener at JEG ødelægger deres jul. Selv min morfar, som jeg aldrig i mit liv har set gal, smækkede med døren 2 gange, og gik uden at sige farvel.
Så jeg har præsteret at ødelægge julen for 10 mennesker.... Det er ihvertfald hvad jeg fik smidt i hovedet!!! Det er bestemt ikke sjovt at få at vide. Men nu må vi se om ikke jeg klarer mig igennem julen, uden at ødelægge noget for flere!!!
Jeg ville egentligt ikke noget med dette indlæg, trængte bare virkeligt til at ligge det af mine skuldre så jeg kan give min datter en dejlig jul. Det er hendes første og betyder alverden for mig :-)
Jeg vil også lige bruge chancen til at ønske jer alle en glædelig Jul :-)
Kæmpe kram Pernille, mor til Milla-Victoria (100108)
Øv hvor ville jeg gerne give dig et stort knus og krem og sige at alt bliver godt igen..
Jeg er selv blevet slået af min mor og hun kan stadig finde på at gøre det... Hendes og mit forhold er dødt... Hun flyttede så til USA for nogle år siden og det har hjulpet meget...
Jeg har ikke selv børn endnu, men jeg ved ligesom dig, at jeg aldrig vil være som min mor... Mine børn skal have en god barndom og masser af kærlighed, alt det som jeg ikke fik... Hvade jeg ikke haft min far, var jeg her slet ikke den dag idag...
Uden og sige for meget, så tror jeg ikke din familie inderst inde giver dig skylden, de har måske kun hørt din mors side af historien, og så er det nemt at tage parti for den anden og blive sur på modparten... Du skal ikke tænke over om du har ødelagt julen for nogen, for selvfølgelig har du ikke det...
Din morfar har måske reageret som han har, fordi det er hans datter der har opført sig som hun har, og det er altid nemt at give skylden på dem, som egentlig ikke har skyld for noget...
Jeg ønsker dig og din datter den bedste jul og et lykkebringende nytår...
Knus Beck
