Ked af det pga. Svigerforældrene

Jeg har virkelig brug for lidt hjælp piger. Jeg står i en ærgelig situation, og ved ikke rigtig hvordan jeg skal forholde mig længere. I må hellere få lidt baggrunds info:

Jeg har har min kæreste i ca. 3,5 år og vi venter sammen et barn om en uge, et rigtigt ønskebarn som vi begge glæder os til  Min kæreste har en datter fra tidligere forhold på 8 år som vi har 50 % af tiden, hende har jeg også et godt forhold til. Pigen mor har jeg derimod et meget dårligt forhold til, ikke noget hvor jeg selv har kunnet gøre fra eller til. Hun har selv givet udtryk for at jeg i hendes verden ikke eksisterer, hun kalder mig grimme ord, og det samme gør hendes familie, så vi holder os konsekvent fra hinanden så meget som vi nu kan eftersom vi bor 100 m fra hinanden. Det som sagen i bund og grund handler om er mine svigerforældre, som jeg faktisk sætter utrolig meget pris på. Vi har altid haft det sjovt og hyggeligt sammen og jeg forsøger at være der for dem når de har brug for det. Min svigermor søger dog konstant grænser, og nu føler jeg simpelthen hun er gået over min. Jeg kan sagtens forstå at hun har det svært efter min kæreste og hans eks gik fra hinanden, hun lever i en verden hvor det stadig er SÅ synd for hendes barnebarn på 8, selvom barnet altid giver udtryk for hvor tilfreds hun er. Hun siger dog også at hun altid har haft det svært med eksen, men det afholder hende ikke fra at hun synes det var en dårlig beslutning min kæreste tog dengang hvilket er 6 år siden. Jeg føler at jeg intet kan stille op længere, jeg har accepteret alt fra deres side, de har f.eks stadig billeder af eksen hængende. Sidste uge var der så et arrangement hos eksens familie ( det skal nævnes at hun har fået en ny mand, og tilsvarende et barn mere) hvor min svigerfamilie mødte op, min kæreste fortalte at han ikke synes det var en fantastisk ide, men at han jo ikke kunne bestemme noget. Hun hidsede sig voldsomt op, og fik bl.a. nævnt at man nok ikke skulle sige noget til mig, men istedet holde det hemmeligt. Det i sig selv gør mig ked af det, har bestemt ikke lyst til at vide hvad mere der skal holdes hemmeligt, især da ikke når jeg skal være mor til deres barnebarn. Udover det fik hun sagt at min kæreste kun havde givet dem ærgelser og bragt ulykker til huset de sidste 6 år, og at de gjorde hvad der passede dem, og var vi ikke enige så kunne vi droppe kontakten. Hvis hun vil have kontakte med sit barnebarn kontakter hun har eksen, det har hun før givet stærkt udtryk for. Alt dette er bare så svært for mig, for jeg ønsker ikke at droppe nogen kontakt, og jeg har jo en fødsel i vente. Jeg ønsker heller ikke at bestemme hvem nogen skal omgåes, men efter de ting jeg er blevet budt at min kærestes eks, så bør man tage en afstand. Jeg føler jeg har fundet mig i ting der rækker langt udover det sædvanlige for at opnå et godt forhold til mine svigerforældre, og nu har det taget overhånd. Min kæreste er ulykkelig, men nok mest på mine vegne da han ved hvad jeg har gjort for dem de sidste 3 år, og de har i forvejen svært ved at acceptere at der kommer et nyt barn. Ork hvor er det trist det hele, bliver nødt til at få snakket om det med min svigermor på en pæn måde, ved bare slet ikke hvor jeg skal starte. 

Hun lyder da temmelig barnlig hende svigermor...

Hun lever i en verden hvor det kun er "kernefamilien" - "Mor far og fælles børn" der duer... og hun har sikkert efter 6 år, endnu ikke accepteret at hendes søn ikke endte i denne kernefamilie...

Og hvem skal hun så lade sin frustration gå udover?! Det bliver desværre dig (og din kæreste).

Som du skriver, tag en snak med hende, på en pæn måde, og opfører hun sig barnligt igen, så ved du at du hvertfald har gjort dit, og mon ikke hun inderst inde ville blive frygtelig ked af hvis i mistede kontakten.. er jo ikke det hun vil..

skal du ha

Anonym skriver:

Jeg har virkelig brug for lidt hjælp piger. Jeg står i en ærgelig situation, og ved ikke rigtig hvordan jeg skal forholde mig længere. I må hellere få lidt baggrunds info:

 

Jeg har har min kæreste i ca. 3,5 år og vi venter sammen et barn om en uge, et rigtigt ønskebarn som vi begge glæder os til  Min kæreste har en datter fra tidligere forhold på 8 år som vi har 50 % af tiden, hende har jeg også et godt forhold til. Pigen mor har jeg derimod et meget dårligt forhold til, ikke noget hvor jeg selv har kunnet gøre fra eller til. Hun har selv givet udtryk for at jeg i hendes verden ikke eksisterer, hun kalder mig grimme ord, og det samme gør hendes familie, så vi holder os konsekvent fra hinanden så meget som vi nu kan eftersom vi bor 100 m fra hinanden. Det som sagen i bund og grund handler om er mine svigerforældre, som jeg faktisk sætter utrolig meget pris på. Vi har altid haft det sjovt og hyggeligt sammen og jeg forsøger at være der for dem når de har brug for det. Min svigermor søger dog konstant grænser, og nu føler jeg simpelthen hun er gået over min. Jeg kan sagtens forstå at hun har det svært efter min kæreste og hans eks gik fra hinanden, hun lever i en verden hvor det stadig er SÅ synd for hendes barnebarn på 8, selvom barnet altid giver udtryk for hvor tilfreds hun er. Hun siger dog også at hun altid har haft det svært med eksen, men det afholder hende ikke fra at hun synes det var en dårlig beslutning min kæreste tog dengang hvilket er 6 år siden. Jeg føler at jeg intet kan stille op længere, jeg har accepteret alt fra deres side, de har f.eks stadig billeder af eksen hængende. Sidste uge var der så et arrangement hos eksens familie ( det skal nævnes at hun har fået en ny mand, og tilsvarende et barn mere) hvor min svigerfamilie mødte op, min kæreste fortalte at han ikke synes det var en fantastisk ide, men at han jo ikke kunne bestemme noget. Hun hidsede sig voldsomt op, og fik bl.a. nævnt at man nok ikke skulle sige noget til mig, men istedet holde det hemmeligt. Det i sig selv gør mig ked af det, har bestemt ikke lyst til at vide hvad mere der skal holdes hemmeligt, især da ikke når jeg skal være mor til deres barnebarn. Udover det fik hun sagt at min kæreste kun havde givet dem ærgelser og bragt ulykker til huset de sidste 6 år, og at de gjorde hvad der passede dem, og var vi ikke enige så kunne vi droppe kontakten. Hvis hun vil have kontakte med sit barnebarn kontakter hun har eksen, det har hun før givet stærkt udtryk for. Alt dette er bare så svært for mig, for jeg ønsker ikke at droppe nogen kontakt, og jeg har jo en fødsel i vente. Jeg ønsker heller ikke at bestemme hvem nogen skal omgåes, men efter de ting jeg er blevet budt at min kærestes eks, så bør man tage en afstand. Jeg føler jeg har fundet mig i ting der rækker langt udover det sædvanlige for at opnå et godt forhold til mine svigerforældre, og nu har det taget overhånd. Min kæreste er ulykkelig, men nok mest på mine vegne da han ved hvad jeg har gjort for dem de sidste 3 år, og de har i forvejen svært ved at acceptere at der kommer et nyt barn. Ork hvor er det trist det hele, bliver nødt til at få snakket om det med min svigermor på en pæn måde, ved bare slet ikke hvor jeg skal starte. 

Jeg syntes da hun er en værre mokke. Hun burde skamme sig.. Hun må bare ACCEPTERE situationenen.. Sådan er det !! 

oG vil da lige sige 

Og op med humøret.. Hun skal ikke ødelægge den god tid.. 

Faktisk siger hun aldrig grimme ting til mig, men hun er så trist over at min kæreste er end sådan med sin tidligere kæreste. Og på den måde føler jeg selvfølgelig det er det samme som at sige at jeg ikke skulle have været inde i billedet. Hun nævte også at det nye barn nok ikke var så god en ide. Men jeg valgte at overhøre det for jeg tænkte at hun nok ikke mente det hun sagde, hvilket jeg stadig er sikker på. 

Synes det er svært at snakke med hende, da hun med det samme bryder ud i gråd, og siger at min kæreste og jeg er skrækkelige. Og jeg føler mig faktisk altid skyldig, selvom jeg godt ved det ikke er min skyld

Synes også hun lyder som en rigtig mokke!... Er da ked af det på dine vegne, når du burde være rigtig glad.... Men jaa du må da prøve med en snak, og hvis det ikk virker må man da håbe at hun skifter mening når den lille kommmer  Ellers må hun da få afvide hvordan det lige hun opfører sig.. Hun burde da respektere hendes søn valg, og være glad for at han har fundet en rigtig sød kæreste

Jeg er til dels enig i at du bør tage en rolig snak med hende - men jeg mener især at din kæreste bør mande sig op og fortælle hende hvor skabet skal stå!

Det er nu engang dig han har valgt - der må jo være en grund til at de gik fra hinanden og fred være med det. 

Og så må svigermor pakke sine egoistiske meninger sammen og lade være med at "rakke ned" på sin nuværende svigerdatter og kommende barnebarn - FØJ.

cnmigo skriver:

Jeg er til dels enig i at du bør tage en rolig snak med hende - men jeg mener især at din kæreste bør mande sig op og fortælle hende hvor skabet skal stå!

Det er nu engang dig han har valgt - der må jo være en grund til at de gik fra hinanden og fred være med det. 

Og så må svigermor pakke sine egoistiske meninger sammen og lade være med at "rakke ned" på sin nuværende svigerdatter og kommende barnebarn - FØJ.

Det er faktisk ganske enig med dig. Dog har min kæreste absolut ingenting at skulle have sagt, den eneste grund til at lidt skulle sive ind hos hende skulle være hvis det er mig der tager konfrontationen. Min kæreste er hendes eneste barn, og hun bebrejder ham at de ikke kunne få det til at fungere dengang for 6 år siden. (kan godt nævne at der ikke var en bestemt årsag, de kunne bare ikke sammen mere og var i bund og grund enige om at tage valget om at gå fra hinanden) 

Jeg bliver ked af det ved tanken om at vi måske ikke kommer til at have så meget kontakt med dem fremover, på min kærestes vegne og på mit barns. 

Tak for de søde svar. Jeg må bare mande mig op til at tage den snak. 

Anonym skriver:

Det er faktisk ganske enig med dig. Dog har min kæreste absolut ingenting at skulle have sagt, den eneste grund til at lidt skulle sive ind hos hende skulle være hvis det er mig der tager konfrontationen. Min kæreste er hendes eneste barn, og hun bebrejder ham at de ikke kunne få det til at fungere dengang for 6 år siden. (kan godt nævne at der ikke var en bestemt årsag, de kunne bare ikke sammen mere og var i bund og grund enige om at tage valget om at gå fra hinanden) 

Jeg bliver ked af det ved tanken om at vi måske ikke kommer til at have så meget kontakt med dem fremover, på min kærestes vegne og på mit barns. 

Tak for de søde svar. Jeg må bare mande mig op til at tage den snak. 

Undskyld mig, men er det svigermor som lever din kærestes liv eller? - Det skal ikke lyde så hårdt som det måske gør.

Men ligefrem at bebrejde sin egen søn at hans forhold ikke holdte - ej hør nu lige! Vil hun så hellere at han/de skulle leve ulykkeligt til deres dages ende bare fordi HUN syntes de passede godt sammen???

Nøøj, jeg bliver forarget på dine vegne. Enebørn uuuh, min mand er også enebarn - dog er der ingen problemer med mine svigerforældre (host ) men tror disse mødre/forældre med enebørn er lidt mere beskyttende.

Men de hankøn må for søren da også sørge for at få klippet den navlestreng!

cnmigo skriver:

Undskyld mig, men er det svigermor som lever din kærestes liv eller? - Det skal ikke lyde så hårdt som det måske gør.

 

Men ligefrem at bebrejde sin egen søn at hans forhold ikke holdte - ej hør nu lige! Vil hun så hellere at han/de skulle leve ulykkeligt til deres dages ende bare fordi HUN syntes de passede godt sammen???

 

Nøøj, jeg bliver forarget på dine vegne. Enebørn uuuh, min mand er også enebarn - dog er der ingen problemer med mine svigerforældre (host ) men tror disse mødre/forældre med enebørn er lidt mere beskyttende.

Men de hankøn må for søren da også sørge for at få klippet den navlestreng!

Det kan jeg nemt svare på for det. Det er sørgeligt, men hun synes ikke man har et valg når man har et barn sammen. Så bliver man i forholdet, også selvom det ikke er godt. 

Jeg kan sagtens se den er gal. Men jeg synes bare ikke det er sjovt når hun græder og græder fordi det ikke går efter hendes hoved. Jeg har også overvejet om det er mig der er noget galt med nu hvor hun bare gerne vil have lov til at være sammen med eks-familien, om det måske bare var noget jeg skulle acceptere og så var der jo fred.