Hmm... Nu vil jeg ikke skræmme dig, men kan da sige nogle bundærlige ting om det at blive mor og livet med et spædbarn, ville ønske nogle havde fortalt mig om de mindre gode sider inden jeg stod i det selv og følte mig som jordens mærkeligste mor fordi jeg IKKE synes alt var lyserødt...
Hmm her kommer nogle af de ting jeg synes var sværest:
- Du er BUNDET, din frihed forsvinder idet barnet kommer ud af maven på dig. Hver gang du skal noget skal det planlægges, baby skal være mæt, baby skal være ren, baby skal sove osv. osv. osv. Det er altså rigtig hårdt at vende sig til at gå fra at være total uafhængig til at alt skal planlægges....
- Amning er ikke "Bare amning" - det tager tid, kan være rigtig frustrerende og kan gøre rigtig ondt. Husk det KAN gøre, ikke alle oplever de problemer.
- Du får IKKE lov til at sove meget mere end 3-4 timers sammenhængende søvn i laaaaaaaang tid, og det er HÅRDT!! Hårdere end det lyder...
- Indstil dig på at du bliver "sat til side" for fremtiden er det baby det drejer sig om når der kommer nogle på besøg - selv her 2 år efter vores dreng blev født kan bedsteforældrene af og til have svært ved at holde fokus i en samtale fordi så gør/siger barnet lige noget sjovt... SÅ irriterende!
- MEN MEN MEN ! Inden jeg har skræmt dig helt, så på et eller andet tidspunkt (ja for mig skete det ikke de første par måneder) så bliver du knaldhamrende forelsket i dette lille væsen som du vil gå gennem ild og vand for, du oplever en kærlighed du aldrig har oplevet før!
Og som bare vokser og vokser for hver dag der går.... Men igen bliv ikke skræmt hvis moderfølelsen ikke er der fra 1. sekund, det tager tid at lære et nyt menneske at kende, det gælder også et spædbarn, og ikke alle mødre får den der følelse fra det sekund barnet ligger på din mave....
Mht. hvornår du kan tage ud med baby, så ja det kan du med det samme... (bare du lige planlægger det hele så det passer med baby sover
) OG du selv har det godt efter fødslen (jeg mistede selv næsten 3 liter blod under fødslen og var sindssyg svimmel flere uger efter, og havde INGEN kræfter)...
Men igen, det at blive mor er dejligt
Overvejer snart at få nr. 2 - men indrømmer jeg ikke bryder mig om spædbarnsperioden
det er vanvittig håååååååååååårdt.... 
