heaven skriver:
ej hvor dejligt for dig, hva??? Hvor mange timer er det så?? og egentlig også et alsigdigt job lyder det til, det er da super for dig. Hvordan har du det egentlig nu, hvor din kræft historie er kommet lidt på afstand ?? Hekt ok, hvis det er "fortid", og du ikke har lyst til at svare.....
jeg synes bare du har været for sej i forløbet, og vil bare høre hvordan det går med dig....
Jannie
Self. vil jeg svare, jeg synes det er dejligt at nogle spørger lidt til det...

Jeg arbejder 37 timer i ugen, det er lidt hårdt, for jeg har stadig ikke helt vendet mig til det, har kun været der i 14 dage, men når jeg lige vender mig til det skal jeg nok blive glad for det. Mest fordi der er så mange forskellige ting hver dag, så der er ikke to dage der er ens.. Det kan jeg gode li..
Mine kolegaer ved at jeg har haft kræft og nogle dage ikke er så oplagt som andre og det er slet ikke noget problem, de synes at det var flot at jeg ville fortælle det.. Men det følte jeg bare at jeg blev nød til af en eller anden grund for det er jo ikke så længe siden endnu at jeg kan kalde det fortid.. (synes jeg ikke)
Jeg er stadig bange for om det kommer igen, ikke at jeg tænker på det hver dag, overhovedet ikke, men når jeg har en dag hvor alt driller eller jeg er i trist humør kommer det frem som en skygge i mit hovede.. Jeg ville så gerne at jeg for pokker bare kunne være glad og glæde mig over / føle mig heldig over at der ikke er mere.. Men det kan jeg ikke rigtig endnu, jeg tænker stadig, hvorfor ramte det i det hele taget mig.. Ved godt at det sikkert er egoistisk at tænke sådan, men jeg kan ikke gøre for det..

Jeg går til kontrol en gang hver 3 måned på sygehuset og har fået privat nr til min egen læge, hvis jeg opdager en knude eller bare har brug for en snak - hvilket jeg ikke har brugt endnu, for jeg kan ikke finde noget, heldigvis..
Så jeg er vel optimistisk og håber på at det ike kommer igen - men det har også givet mig nogle ting med på vejen jeg kan bruge i livet - jeg sætter større pris på ting jeg før tog for givet. Men det er nu dejligt nok synes jeg.. Mit liv har vist bare vendt 180 grader, men ikke på den dårlige måde synes jeg ikke...
Alt i alt, så synes jeg at det går rigtig godt...

Jeg har vist ikke noget at brokke mig over, en dejlig familie, en dejlig kæreste, verdens dejligste dreng, et job jeg er glad for, tag over hovedet, ja jeg kunne blive ved..
Ups det blev vist en lang smørre, håber det giver nogen mening, for jeg har vist bare skrevet det der lige faldt ind i mit hovede...