Vores værelse er cirka 8 kvm., men jeg er ikke gået i gang med at indrette endnu, da det pt. er mit kontor og gerne skal forblive sådan i noget tid endnu :-)
Værelset er cirka 2x4 m. og der hænger en briks på væggen for enden af rummet ved vinduet. Planen er at den skal blive hængende til brug for amning/forældreovernatning i babyværelse/generel hygge. Og at den så skal sættes ned i højde når bebs er blevet stor nok til at sove i "rigtig" seng. På den ene langvæg kommer tre bogkasser op, til tøj og diverse. På modsatte langvæg skal tremmesengen stå (og der vil så være plads til et skab eller lignende når bebs om nogle år skal fra tremmeseng til den store seng).
Egentlig er jeg af den overbevisning at barnet skal have det største soveværelse, da han jo har brug for plads til at tumle rundt og lege på - hvorimod vi jo kun bruger vores soveværelse til at sove i. Men vi kan simpelthen ikke overskue at flytte rundt o.s.v. nu, og der går jo trods alt også et par år før den ekstra plads vil blive rigtig værdsat af junior :-)
Anmeld