Hmmm....

merle2010 skriver:

når man datter sidder i sin højstol i køkkenet sidder hun også nogengange og stirrer ud i gangen.. og griner lige pludselig.. synes det er vildt mærkeligt.. jeg kigger tit om der er noget eller nogen derude, men der er ingenting.. hmmm

Er sku lidt underligt synes jeg... Og altså, det hus vi bor i er et dødsbo, så tænker lidt i de baner der hehehe

Muhmi skriver:

Lå og ammede Silas med ryggen mod døren... Mens at han ligger og spiser lægger jeg mærke til at han kigger sådan... Lige ved siden af mig over mit hovede... Kigger mig over skulderen og ser om Anders evt. står der... Ingen.... Nå jaja, skyder det til side... Han bliver dog ved, kigger først på mig og så igen ved siden af mit hovede... Kigger igen... Ingen... Hmmmm.......? Han bliver ved og stopper så med at spise og bryder ud i et kæmpe grin som om der er én der laver sjove ansigter til ham... Og han kigger stadig ikke på mig.... Synes det er lidt underligt, for vi har tit følt at der er nogle der står og kigger på os mens vi sover.... Har i prøvet det her med at baby gør sådan? er det meget normalt eller er det bare min fantasi der løber af med mig?

Altså man siger jo at børn og dyr har en 6 sans. min søn og vores hunde har det meget med at kigge på et særlig ur mine forældre har. Jeg arvede det i sin tid af min morfar, i det det kom ind i huset skete der underlige ting, Min lillebror var bla. ved at falde ned af trappen hvor "en" hev ham tilbage,
min tvillingebror er blevet mast ind mod væggen fordi at "en" ville ligge sig ved siden af ham i sengen..
tog uret med da jeg flyttede og så var der ro på hos mine forældre, dog var der gang i den ude på mit badeværelse, så de fik pænt uret tilbage. og ganske rigtig sker der underlige ting hos mine forældre igen..
så mon ikke at i har en sjæl i huset der passer på jer ?

Jeg er helt overbevist om at børns "usynlige venner" er ånder/spøgelser, har oplevet det mange gange med mindre børn, helt fra 1 års alderen op til 5 års alderen.. Børn er meget mere åbne i sindet, end voksne. De fleste vokser fra det, de lukker af, nogle gør ikke, det er ikke noget at være bange for så længe barnet ikke er det Så jeg vil sige der ér noget, men tydeligvis kun positivt, at dømme efter hans grin
 
Mange hilsner

Mikkel's mor <3 skriver:

Altså man siger jo at børn og dyr har en 6 sans. min søn og vores hunde har det meget med at kigge på et særlig ur mine forældre har. Jeg arvede det i sin tid af min morfar, i det det kom ind i huset skete der underlige ting, Min lillebror var bla. ved at falde ned af trappen hvor "en" hev ham tilbage,
min tvillingebror er blevet mast ind mod væggen fordi at "en" ville ligge sig ved siden af ham i sengen..
tog uret med da jeg flyttede og så var der ro på hos mine forældre, dog var der gang i den ude på mit badeværelse, så de fik pænt uret tilbage. og ganske rigtig sker der underlige ting hos mine forældre igen..
så mon ikke at i har en sjæl i huset der passer på jer ?

Håber da at det er en der passer på os og ikke omvendt, men det tyder da på at det ikke er én der vil os noget ondt når nu han griner højt og plydrer når han kigger på det....

adr med det ur der... Det lyder ikke særlig behageligt...

Mylle skriver:

Jeg er helt overbevist om at børns "usynlige venner" er ånder/spøgelser, har oplevet det mange gange med mindre børn, helt fra 1 års alderen op til 5 års alderen.. Børn er meget mere åbne i sindet, end voksne. De fleste vokser fra det, de lukker af, nogle gør ikke, det er ikke noget at være bange for så længe barnet ikke er det Så jeg vil sige der ér noget, men tydeligvis kun positivt, at dømme efter hans grin
 
Mange hilsner

Ja det håber jeg da

Men har nu også oplevet at han nogle gange er vågnet op i et skrig af den anden verden og DET plejer han altså ikke... Så mon det er lidt op og ned med den "ånd"?

har haft lign opevelser som du  især når jeg ammede ... og sidenhen har cathrine peget og sagt dame og  hej hej dame  så vi har en dame i  huset som kikkede med når jeg ammede og nu kikker hun med om aftenen .. vis du føler ubehag så sig det højt som om du sagde det til anders det hjælper her

Da Hjalte var lille, sad han altid ude i køkkenet og smilede, vinkede og grinede ud i den blå luft i mens han kiggede ud af vinduet.

Det stoppede da han blev 2 år.

En dag vi sad og så billeder af min mor for første gang, siger han: "Det er mormor" -Som jeg altså ALDRIG havde fortalt ham '

En dag hvor han spurgte hvor hans mormor var, sagde jeg at hun ikke var her mere og han svarede "Nåå ja, hun er død" Igen, det sagde jeg jo ikke ordret!


Jeg HÅBER det er min mor der har stået og vinket til ham ude på græsplænen.

....Ja, jeg tror på at børn under 2 år kan se de afdøde der gerne vil hilse på

camilla28 skriver:

har haft lign opevelser som du  især når jeg ammede ... og sidenhen har cathrine peget og sagt dame og  hej hej dame  så vi har en dame i  huset som kikkede med når jeg ammede og nu kikker hun med om aftenen .. vis du føler ubehag så sig det højt som om du sagde det til anders det hjælper her

Det må jeg prøve...

Synes bare det er noget uuuunderligt noget altså... hehe

132319 skriver:

Da Hjalte var lille, sad han altid ude i køkkenet og smilede, vinkede og grinede ud i den blå luft i mens han kiggede ud af vinduet.

Det stoppede da han blev 2 år.

En dag vi sad og så billeder af min mor for første gang, siger han: "Det er mormor" -Som jeg altså ALDRIG havde fortalt ham '

En dag hvor han spurgte hvor hans mormor var, sagde jeg at hun ikke var her mere og han svarede "Nåå ja, hun er død" Igen, det sagde jeg jo ikke ordret!


Jeg HÅBER det er min mor der har stået og vinket til ham ude på græsplænen.

....Ja, jeg tror på at børn under 2 år kan se de afdøde der gerne vil hilse på

Ååååårh!!!

Det er jo bare super sødt hvis det er mormor der står og vinker til din søn

Muhmi skriver:

Huh!?

Er det din datter??

Ja det er det