Hvorfor!!!!!

Hvorfor vælger man at sige man ønsker børn, når man ikke engang kan forsørge sig selv..  Jeg ved godt at et ønske om et barn er ubetinget af alt andet, men der må være være grænser!

Her er lidt historie til mit sure opstød! :

Det omhandler et par i min vennekreds, som jeg ser meget tit.. Nogen gange for tit.. Men vil ikke nævne navne, da dette bare er en kronisk fustration fra min side af

Parret er 18 og 20, og skændes hver dag! (Også mere end skændrier, dvs. de kan finde på at være meget voldsomme overfor hinanden!)

Deres økonomi hænger i laser, og de kan knapt sørge for mad til dem selv, og de penge de endelig har øsler de væk på alt fra McD-mad til dyr de giver væk en uge efter? ..

Jeg bliver så forarget når de to mennesker sidder med min søn og siger de gerne ville have en, og at de virkelig prøver på at få en! Ikke fordi jeg ikke under dem noget så fantastisk som et barn at give kærlighed til.. Men når de ikke engang kan give ærlighed til hinanden, og for den sags skyld lever i en svinesti, og ikke ordner gamle madrester, så kan jeg bare ikke se hvordan et barn er en god løsning! Og der er virkelig så KLAMT hos dem.. Muggen mad, gamle pizzaboxe, surt undertøj der liggger frit for skue! Plus at man skal grave gange igennem deres lejlighed for bare at finde et sted at sidde!!

Jeg kan ikke se hvordan det er sundt at tilføje et barn til en folhold som kun bliver holdt sammen af håbet om et barn! Når den virkelighed de lever i, overhoved på ingen måder er børnevenligt!

Og jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre, det er jo ikke mit liv.. Men har så "ondt" af dem, tænk nu hvis de fik et barn, og de ikke kunne lave om på deres levestil, og det barn blev taget fra dem?

Ja jeg ved ikke hvad jeg vil med det her indlæg, er bare så sur og bitter!!

Anonym skriver:

Hvorfor vælger man at sige man ønsker børn, når man ikke engang kan forsørge sig selv..  Jeg ved godt at et ønske om et barn er ubetinget af alt andet, men der må være være grænser!

Her er lidt historie til mit sure opstød! :

Det omhandler et par i min vennekreds, som jeg ser meget tit.. Nogen gange for tit.. Men vil ikke nævne navne, da dette bare er en kronisk fustration fra min side af

Parret er 18 og 20, og skændes hver dag! (Også mere end skændrier, dvs. de kan finde på at være meget voldsomme overfor hinanden!)

Deres økonomi hænger i laser, og de kan knapt sørge for mad til dem selv, og de penge de endelig har øsler de væk på alt fra McD-mad til dyr de giver væk en uge efter? ..

Jeg bliver så forarget når de to mennesker sidder med min søn og siger de gerne ville have en, og at de virkelig prøver på at få en! Ikke fordi jeg ikke under dem noget så fantastisk som et barn at give kærlighed til.. Men når de ikke engang kan give ærlighed til hinanden, og for den sags skyld lever i en svinesti, og ikke ordner gamle madrester, så kan jeg bare ikke se hvordan et barn er en god løsning! Og der er virkelig så KLAMT hos dem.. Muggen mad, gamle pizzaboxe, surt undertøj der liggger frit for skue! Plus at man skal grave gange igennem deres lejlighed for bare at finde et sted at sidde!!

Jeg kan ikke se hvordan det er sundt at tilføje et barn til en folhold som kun bliver holdt sammen af håbet om et barn! Når den virkelighed de lever i, overhoved på ingen måder er børnevenligt!

Og jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre, det er jo ikke mit liv.. Men har så "ondt" af dem, tænk nu hvis de fik et barn, og de ikke kunne lave om på deres levestil, og det barn blev taget fra dem?

Ja jeg ved ikke hvad jeg vil med det her indlæg, er bare så sur og bitter!!

Hvorfor bruger du dit liv på mennesker der frembruser så meget negativitet hos dig?

MorTilJanuar skriver:

Hvorfor bruger du dit liv på mennesker der frembruser så meget negativitet hos dig?

Det er heller ikke noget jeg vil fortsætte med, men de har været i mit liv længe, og har hjulpet dem så meget, bliver bare bitter når nogen man hjælper bare er ligeglade og gør det modsatte...

Men kan snart heller ikke mere... Holder det ikke ud!

Anonym skriver:

Hvorfor vælger man at sige man ønsker børn, når man ikke engang kan forsørge sig selv..  Jeg ved godt at et ønske om et barn er ubetinget af alt andet, men der må være være grænser!

Her er lidt historie til mit sure opstød! :

Det omhandler et par i min vennekreds, som jeg ser meget tit.. Nogen gange for tit.. Men vil ikke nævne navne, da dette bare er en kronisk fustration fra min side af

Parret er 18 og 20, og skændes hver dag! (Også mere end skændrier, dvs. de kan finde på at være meget voldsomme overfor hinanden!)

Deres økonomi hænger i laser, og de kan knapt sørge for mad til dem selv, og de penge de endelig har øsler de væk på alt fra McD-mad til dyr de giver væk en uge efter? ..

Jeg bliver så forarget når de to mennesker sidder med min søn og siger de gerne ville have en, og at de virkelig prøver på at få en! Ikke fordi jeg ikke under dem noget så fantastisk som et barn at give kærlighed til.. Men når de ikke engang kan give ærlighed til hinanden, og for den sags skyld lever i en svinesti, og ikke ordner gamle madrester, så kan jeg bare ikke se hvordan et barn er en god løsning! Og der er virkelig så KLAMT hos dem.. Muggen mad, gamle pizzaboxe, surt undertøj der liggger frit for skue! Plus at man skal grave gange igennem deres lejlighed for bare at finde et sted at sidde!!

Jeg kan ikke se hvordan det er sundt at tilføje et barn til en folhold som kun bliver holdt sammen af håbet om et barn! Når den virkelighed de lever i, overhoved på ingen måder er børnevenligt!

Og jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre, det er jo ikke mit liv.. Men har så "ondt" af dem, tænk nu hvis de fik et barn, og de ikke kunne lave om på deres levestil, og det barn blev taget fra dem?

Ja jeg ved ikke hvad jeg vil med det her indlæg, er bare så sur og bitter!!

Jeg tænker bare... Hvorfor se dem SÅ Meget, hvis de gør dig så vred. De er jo tydeligvis ikke et selskab du får noget som helst glæde ud af. Hvis man kan skrive sådan om sine venner, så er det jo nok ikke rigtige venner.. mere. Man kan jo vokse fra hinanden

170811 skriver:

Jeg tænker bare... Hvorfor se dem SÅ Meget, hvis de gør dig så vred. De er jo tydeligvis ikke et selskab du får noget som helst glæde ud af. Hvis man kan skrive sådan om sine venner, så er det jo nok ikke rigtige venner.. mere. Man kan jo vokse fra hinanden

Problemet i ikke at have noget at gøre med dem mere, er at fyren i det forhold jeg beskriver, er min mand's bedste ven.. Og han kan ikke se det fra samme side som jeg kan

Anonym skriver:

Problemet i ikke at have noget at gøre med dem mere, er at fyren i det forhold jeg beskriver, er min mand's bedste ven.. Og han kan ikke se det fra samme side som jeg kan

Så må din mand da også bare forstå at de mennesker ikke er din kop te, og at du ikke altid gider have dem rendende, og at du ikke altid gider med når i besøger dem Du kunne nøjes med at tage med hver anden gang.