Familien vil os ikke!!

Jeg skriver som anonym da jeg ikke ved om jeg har venner eller familie her inde..Jeg har været sammen med mon kæreste i små 5 år og har altid haft det godt med hans familie og så den rigtig tit..Sidste år fik vi så en dejlig søn og under hele min gravidet gav familie minder minder lyd fra sig og når jeg ringer er der ikke nogle der tager den og når jeg skriver, skriver de ikke tilbage.Da jeg så fødte i oktober kunne min søns farmor ikke engang komme ud på hospitalet og se ham og nogle af de andre kunne ikke sige tillykke eller noget..Nu følger jeg det er min skyld at familien ikke vil se os og der er jeg rigtig ked af det..Tak jeg måtte bare af med lidt luft

Anonym skriver:

Jeg skriver som anonym da jeg ikke ved om jeg har venner eller familie her inde..Jeg har været sammen med mon kæreste i små 5 år og har altid haft det godt med hans familie og så den rigtig tit..Sidste år fik vi så en dejlig søn og under hele min gravidet gav familie minder minder lyd fra sig og når jeg ringer er der ikke nogle der tager den og når jeg skriver, skriver de ikke tilbage.Da jeg så fødte i oktober kunne min søns farmor ikke engang komme ud på hospitalet og se ham og nogle af de andre kunne ikke sige tillykke eller noget..Nu følger jeg det er min skyld at familien ikke vil se os og der er jeg rigtig ked af det..Tak jeg måtte bare af med lidt luft

Det var da frygteligt du får lige en knusser af mig og min emilie

Du skal i hvertfald ikke føle skyld... at de ikke vil deltage i dit og din søns liv er deres valg!! og hvis jeg var dig ville jeg være vred på dem, og bare lade dem være. de ønsker åbentbart ikke at være en del af jer desværre

Men jeg forstår godt hvis du er ked af det og fortvivlet over det, men hva siger din kæreste

?? Knus fra mig

Sikke en træls situation. Det lyder til I kan blive nødt til at tage en snak med dem, for at få forståelse for, hvad der er gået galt. Det er da ikke til at holde ud.....

Hellere tage konfrontationen, og så få at vide, hvad der er galt. End at gå i uvidenhed. Det blir en træls samtale at skulle tage, men for mig lyder det, til at det er nødvendigt.

knus

Hvor er din mand i det her? Det er hans familie - burde han ikke tage en snak med dem i stedet for at lade dig sluge kamelen?

Synes da det virker noget underligt.. Kan du evt. få dig selv til at konfronterer dem når I mødes engang? eller din mand kan høre om I har sagt eller gjort noget som nager dem??