jeg savner ham så meget :'(

Caroline86 skriver:

Jannick var rigtigt ked, ja Han bliver også en af dem der holder kontakten med Ulla og Lars....

Ulla har lige siden Mads' ulykke samlet mod og kræfter til den tale.... hun VILLE holde den! Jeg talte lige med hende om det i går.. det var så smukt og så præcist ramt!!!! Hun brød helt sammen så snart hun havde sagt de sidste ord, og det kan jeg godt forstå... De har alle reageret, men det har helt klart været Ulla der har holdt sammen på familien det meste af tiden! Hun er simpelthen så stærk!!!

Jeg tror det er ok for os alle at virkeligheden går i gang igen nu... Ellers går vi i stå med al sorgen! Og så bruger vi hinanden rigtigt meget... vi vil jo blive ved med at komme hos dem selvom Mads ikke er der! Tror det er vigtigt at holde liv i hans minde på den måde - for os alle

Den tale var ubeskrivelig - Og hvor var det stort.
Jeg brød sammen da hun begyndte, og så alligevel med et smil på læben, for som du selv siger - Det var så præcist!
Mads var en ener
Men i guder hun var stærk - Stod der og gav alle et kram, og ikke nok med det, så var det også hende der var henne og spørge Claes og mig om VI var ok, til begravelseskaffen - Jeg fik helt dårlig samvittighed, fordi jeg ikke kom hende i forkøbet!
Og Boje - Han fik også lige et ekstra stort kram

Det er jo bare slet ikke meningen at man skal planlægge sit eget barns begravelse - Og slet ikke begrave dem!

Caroline86 skriver:

ja, det var Ulla og Lars der havde hyret fotografen.... Så vidt jeg har forstået på Ulla er billederne kun til det mindealbum de vil lave og ikke nogen der skal vises frem!

Jeg sender lige billedet til dig...

Helt forståeligt - Og en rigtig god ide!

Jeg håber de vil kigge tilbage på den dag, med et lille smil på læben, trods alt.
Deres søn var elsket og holdt af, af RIGTIG mange mennesker!!

jeg ved stadig ikke rigtig hvordan jeg kan trøste eller hvad jeg skal sige.. Men og  er vel aldrig helt af vejen.

Sees skriver:

Den tale var ubeskrivelig - Og hvor var det stort.
Jeg brød sammen da hun begyndte, og så alligevel med et smil på læben, for som du selv siger - Det var så præcist!
Mads var en ener
Men i guder hun var stærk - Stod der og gav alle et kram, og ikke nok med det, så var det også hende der var henne og spørge Claes og mig om VI var ok, til begravelseskaffen - Jeg fik helt dårlig samvittighed, fordi jeg ikke kom hende i forkøbet!
Og Boje - Han fik også lige et ekstra stort kram

Det er jo bare slet ikke meningen at man skal planlægge sit eget barns begravelse - Og slet ikke begrave dem!

nej, det er bestemt ikke meningen!!!!

Vi skal dælme passe godt på vores guldklumper

Laulund87 skriver:

jeg ved stadig ikke rigtig hvordan jeg kan trøste eller hvad jeg skal sige.. Men og  er vel aldrig helt af vejen.

tak skat!

Alene det at vide du er der, hjælper!!!

Caroline86 skriver:

tak skat!

Alene det at vide du er der, hjælper!!!

Og DET er jeg

Caroline86 skriver:

Vi er lige kommet hjem efter at have været 9 dage i Jylland for at sige farvel til Lauras gudfar!

Begravelsen var så smuk og det var så fantastisk at der kom så mange mennesker for at sige farvel (der var knapt 300 mennesker i/ved kirken)... Nu skal vi tilbage til vores hverdag, til vores virkelighed, og have det hele til at fungere!

Til de der ikke ved det: Mads kørte galt på sin motorcykel onsdag d. 6/7 og blev dræbt på stedet!

begravelsen var i onsdags. Han er døbt, konfirmeret og bisat i samme kirke - og af den samme præst - som døbte Laura for godt et år siden

I onsdags var vi i kapellet om formiddagen. En lille ceremoni inden kisten blev lukket og kørt til kirken... Hans forældre havde valgt 3 numre og de passede perfekt til Mads! Jeg har brugt formiddagen i dag på at lytte til de 3 numre igen og give mig selv lov til at savne! Efter ceromonien kørte vi i cortage til kirken og han blev båret ind. Vi havde 2 timer inden bisættelsen hvor vi kørte hjem for at sunde os.

Det var overvældende at ankomme til kirken 1½ time senere... Der var mennesker overalt og blomsterne lå hele vejen rundt om kisten, ned ad kirkegangen og langs grusstien hele vejen ned til parkeringspladsen....

Præstens prædiken var lige i øjet og som afslutning på bisættelsen holdt Mads' mor en ubeskriveligt sigende og rørende tale og de spillede "Time to say goodbye"

Jeg savner ham så inderligt... det gør så ondt at tænke på jeg aldrig skal tale med ham igen! Jeg ved godt man komme videre, vi har bare set alt alt alt for meget død i vores familie

Jeg vil ikke noget med mit indlæg, forventer ingen svar... Jeg havde blot brug for at få skrevet mine tanker ned! I aften skal jeg til de dybere tanker i breve til familie og venner...

Tak fordi du læste med!

http://www.youtube.com/watch?v=BuzXLU-7QHI

http://www.youtube.com/watch?v=cJFrgHFHLzU

Jeg tænker på jer smukke og et stort kram skal I have med på vejen

Du ved hvor jeg er!

Laulund87 skriver:

Og DET er jeg

det ved jeg nemlig at du er... altid!!