Jeg vil så sige min mening... 
JA - du er egoistisk, hvis du vælger at skabe et enebarn, fordi du ikke ønsker at gennemgå en graviditet til.
MEN!! for der er selvfølgeligt et men. Jeg mener at man skal tage mere hensyn til dem, der er levende, end dem man ikke har lavet endnu, og i det her tilfælde, skal du også se på hvad der er godt for din mentale sundhed, for den kommer til at påvirke hele din familie, hvad enten den kommer til at bestå af ét, to eller flere børn. Måske er det bedst for din søn at have en overskudsmor der elsker ham og har det godt med sig selv, og så tilgengæld undvære en søskende.
Jeg syntes bare der er meget mere end hvordan du har det med det, du skal tage med i dine overvejelser, og som også skal lægges på vægtskålen.
Jeg syntes det er synd at lave et enebarn. Jeg ved godt, der ikke er nogen garenti for at to søskende bliver tætte sammen, (se på mine pseudotvillinger som eksempel
.. ) men jeg mener man fratager ens barn muligheden for at få det fantastiske søskende forhold som måske kunne være der. Og så mener jeg også at man i forhold til at lære sit barn at begå sig i samfundet, gør det en bjørnetjeneste ved at lave et enebarn. Jeg mener at børn der er vokset op med søskende, som de har skullet forholde sig til, har lært at være mere smidige og mindre egoistiske fra barnsben af, og derfor vil have nemmere ved at indgå socialt som voksne.
Og så et andet perspektiv. Hvis nu din mand bliver slået ihjel i en trafikulykke mens jeres søn stadig er barn og du så to år efter dør af sygdom, (ja, undskyld de modbydelige billeder) så har du ved at lave et enebarn, skabt et menneske der selvom han har en masse anden familie der elsker ham, vil stå helt alene i verden. To søskende vil kunne give hinanden en støtte i en sådan situation som resten af familien ikke kan skabe. Jeg mener at man skaber et tryghedsnetværk for ens barn ved at sørge for at de i det mindste er to.
Endelig er der forholdet til din mand. Jeg siger ikke du skal få et barn kun for at efterkomme hans ønske, for det ville helt klart være forkert. Omvendt set er det vel heller ikke rigtigt at han skal give afkald på sin drøm om to børn, for at efterkomme dit ønske?!? Ja, du skal være gravid og så videre, men i et parforhold må man jo se at finde en middelvej i jeres ønsker, og du bliver i hvert fald nødt til at overveje at det kan have langtidskonsekvenser for jer, hvis du holder på dit. Måske er det en dag det lille stød der får jeres parforhold til at kuldsejle. Eller måske vil det 'bare' få din mand til at leve reste af sit liv med et savn inden i sig selv, og han vil så engang sidde på plejehjemmet og savne den datter/søn, han måske kunne have fået.
Det jeg vil frem til er, at det at få/ikke at få et barn er meget større end dig selv, hvilket du utvivlsomt allerede er klar over.
Jeg håber bare du vil overveje det hele rigtigt grundigt før du beslutter dig for hvordan din fremtid skal se ud. 
