Arbejdsfordeling m.h.t. baby?

Hejsa,

jeg kunne også have oprettet denne i graviditet, men vil egentlig gerne høre fra nogle kvinder som har erfaringen...

Mit spørgsmål er:

Snakkede I med manden inden baby kom, om hvor meget I hver især skulle tage sig af baby? Og hvordan kom det til at fungere i praksis?

Jeg vil enormt gerne have at min kæreste er meget inde over, ikke bare af praktiske hensyn, men af følelsesmæssige. Min far tog en stor del af ansvaret/omsorgen for mig da jeg var helt lille og vi har et meget tæt bånd den dag i dag. Jeg vil så gerne have at min kæreste får det samme forhold til sin fremtidige søn. Men jeg kender ham også godt nok til at vide at der er en risiko for at han kommer til at fokusere enormt meget på økonomi, at sikre familien o.s.v. Hvilket jo også er fint, men det er bare ikke det samme.

Jeg tror måske at det er en kombination af usikkerhed fra hans side (om han er "god nok" til at tage sig at sådan et lille pus) og underholdningsværdi (han har flere gange sagt at sådan nogle babyer jo først begynder at blive sjove når de kan kravle o.s.v.)

Jeg forudser at det kan blive et problem. Men samtidig vil jeg jo ikke problematisere noget der ikke er et problem endnu, og risikere at gøre ham usikker/skubbe ham væk... Så jeg ved ikke rigtigt om jeg skal tage en forsigtig snak med ham inden bebsen kommer, eller bare vente og se hvordan han reagerer når jeg har født? Jeg tror bare at det er enormt vigtigt at det bånd bliver knyttet når baby er helt lille.

Håber på nogle gode svar :-)

(27+2)

modesty skriver:

Hejsa,

jeg kunne også have oprettet denne i graviditet, men vil egentlig gerne høre fra nogle kvinder som har erfaringen...

Mit spørgsmål er:

Snakkede I med manden inden baby kom, om hvor meget I hver især skulle tage sig af baby? Og hvordan kom det til at fungere i praksis?

Jeg vil enormt gerne have at min kæreste er meget inde over, ikke bare af praktiske hensyn, men af følelsesmæssige. Min far tog en stor del af ansvaret/omsorgen for mig da jeg var helt lille og vi har et meget tæt bånd den dag i dag. Jeg vil så gerne have at min kæreste får det samme forhold til sin fremtidige søn. Men jeg kender ham også godt nok til at vide at der er en risiko for at han kommer til at fokusere enormt meget på økonomi, at sikre familien o.s.v. Hvilket jo også er fint, men det er bare ikke det samme.

Jeg tror måske at det er en kombination af usikkerhed fra hans side (om han er "god nok" til at tage sig at sådan et lille pus) og underholdningsværdi (han har flere gange sagt at sådan nogle babyer jo først begynder at blive sjove når de kan kravle o.s.v.)

Jeg forudser at det kan blive et problem. Men samtidig vil jeg jo ikke problematisere noget der ikke er et problem endnu, og risikere at gøre ham usikker/skubbe ham væk... Så jeg ved ikke rigtigt om jeg skal tage en forsigtig snak med ham inden bebsen kommer, eller bare vente og se hvordan han reagerer når jeg har født? Jeg tror bare at det er enormt vigtigt at det bånd bliver knyttet når baby er helt lille.

Håber på nogle gode svar :-)

(27+2)

Martin tænkte også mest over at sikre familien og alt det der inden Musen kom. Men da hun kom var vi 50/50 og da hans barsel sluttede lavede jeg mad og han hyggede med hende, så den måde var de sammen. Og nu hvor hun er 9 mdr er vi meget 50/50 igen, selvom Martin stadig er på arbejde til dagligt, for han er 110% på når han kommer hjem, samt jeg træner 2-3 gange om ugen kl 18 så der har han tit badning og putningen selv.

Jeg synes da klart at i skal ta en stille og rolig snak om det Det gjorde vi...

Fra starten af var vi enige om at det var VORES barn - ikke MIT. At vi skulle hjælpes ad om at få familien, hverdagen osv til at fungere (det kunne jo så godt betyde at jeg i nogle perioder var mere "på" end far...OG omvendt da jeg rejser meget på jobbet)

Jeg har da haft mine raserianfald de første par uger fordi jeg bare virkelig havde brug for 10 min uden baby, men de ture må man ta! - og hvis jeres forhold er stækt holder det skam også til det I starten er det altså (om man vil det eller ej) bare mest moderen der er brug for for barnet - med far på sidelinjen selvfølgelig!. Min kæreste var lige så ofte oppe om natten som jeg fx. Og i dag hvor V er 8 mdr er vi helt sikkert 50/50 om alt...

Og husk nu at accepter at han måske ikke gør tingene på samme måde som dig - brok dig ikke - så kan du lige så godt klare det hele selv

Kram Sky 

Vi snakkede ikke rigtigt om det i graviditeten .. Altså .. Tror da jeg fik sagt noget med , at han skulle være ligeså meget på som mig , ellers kunne han bare skride Men ellers ikke :b Hehe

I hverdagene er det selvfølgelig mig som er mest "på" , da jeg er på barsel .. Når min kæreste så har fri eller ferie , er det så ham som tager mere over .. Og i hverdagene er det altid mig der laver mad , så de får lidt tid sammen
Min kæreste tager hende hver 2. nat - også når han skal på arbejde morgenen efter .. Det er rigtig dejligt ! Jeg har virklig brug for min nattesøvn :b

Tak for svar. 

Mig og min kæreste snakkede heller ikke så meget om det men da lille muller kom jamen der gav han flaske lige så meget som mig stod op og natten lige så meget som mig skiftede ble osv. tror vi faktisk er rimelige 50/50 over hvad vi laver og sådan er det stadig

Herhjemme var den eneste arbejdsfordeling vi talte om dengang, om hvem der skulle tørre opkast op og hvem der skulle skifte ble

Manden er MR bleskifter nr. 1 og jeg er den store optørrer, sådan er det stadig og vi har to piger, hvor den ene bliver 1 år i morgen og den anden bliver 2½ år i morgen.

Udover det har min mand været meget aktiv med pigerne, trods det, at han nok var bange for om han kunne finde ud af at lege med piger og ikke spille bold med drenge. Det ska lige siges, at det på intet tidspunkt har været et problem og han har fået føling med det fra day one. Den usikkerhed der måske var i starten forsvandt lynhurtigt - så jeg tror bare, at i skal tage den oppefra og ned - han skal nok komme ind i det lynhurtigt og selv få følelsen med det.