what to do?

Bum bum bum, ano eller ej, aj, jeg vælger altså at være ano.. Har ikke lige lyst til at skrige til hele verden at jeg delvis er en fiasko..

Jeg blev uddannet pædagog tilbage i jan 09 og gik næsrmest direkte på barsel. Fik i maj 10 et fantastisk arbejde med unge psykisk og fysisk udviklinghæmmede eller med andre sociale problemstillinger... -primært det sidste, nogen havde angst, andre frontallapsskader, suicidale osv. 

sommeren 10 sker der noget med mig og det eskalerer stille og rolig og i oktober bliver jeg sygemeldt med en depression og begynder ved psykolog.. Som person er jeg utrolig obs på hvad andre tænker om mig og laver forestillinger inde i mit hovedet om hvad folk forventer af mig og lever efter dette... Prøver at gøre alt perfekt, så ingen kan oege fingre af mig (mobbe mig i mit hovede, da jeg blev massivt mobbet som barn)

Jeg har forsøgt at komme tilbage på min arbejdsplads, men kunne ikke!! 

Har udviklet mig utroligt gennem dette forløb og erkendt at jeg ikke kan arbejde med psykisk udviklingshæmmede.. Jeg har erkendt at jeg skal have et dagarbejde, da jeg ikke dur til aften og weekendarbejde, det er heller ikke nemt når kæresten arbejder i 3-holds-skift...

Så planen var egentlig at komme ind for normalområdet, hvilket er sååå svært når man ingen erfaring har og jeg har overvejet om det overhovedet er mennekser jeg skal arbejde med, men har slet ikke råd til at skulle på su igen... 

Nå men så i går talte jeg med min jobkonsulent som åbnede muligheden for revalidering -som 29 årig!!!! Men jeg har et stort omsorgsgen, men vist ikke psyken til at føre det ud i livet..

Så nu tænker jeg hvis jeg kan få revalidering at tage i HG og en kontoruddannelse med et speciale af en art, det vil tage 4 år -så er jeg 33 og stadig ingen pensionsopsparing  Men i bund og grund skal jeg vel gøre det der gør mig godt??

Min kæreste arbejder som ufaglært hos arla og ønsker at uddanne sig til mejerist.. Han har nu ventet på mig, da vores økonomi pga hans fortid har været ret stram..

Nu tænker jeg om vi begge kan starte på udd. Men hvad må man max tjene for at få delvis friplads? boligstøtte? Kan man betale halv pris til fagforening?

For hans udd. vil tage 2 år og mit 4 år og hans løn stiger betydelig om 2 år så og alt efter hvad jeg uddanner mig til, så kan den også stige en del..

Men igen jeg bliver 30 til næste år, jeg kan jo ikke blive ved at uddanne mig...

Men samtidig har jeg et stort behov for at starte forfra og brænde for min uddannelse, synes selv jeg kom sovende til min pædagog uddannelse.. har brug for at få en faglighed som jeg er stolt af at have og ikke føler jeg har trukket i en automat.. 

Hvad vil jeg med dette indlæg?? ja jeg ved det ikke.. Men hvad ville du gøre i mit sted??

først en

du har ikke haft det let og har sikkert stadig noget du skal arbejde med...

hvad jeg ville gøre hvis jeg var dig? bom bom bom..

jeg ville finde ud af hvad du kan få i støtte. ring til din kommune. de plejer at være gode til at hjælpe. selv om i får mindre indkomst så får i jo nogle andre 'fordele' mindre skat. mere friplads. evt boligstøtte osv. når du har et nogenlunde beløb så kan I (dig og din mand og evt bankrådgiver) sætte jer ned sammen og finde ud af om det kan fungere økonomisk. og kan det det så ville jeg springe ud i det.  hvad så om du er 33 inden du er færdig uddannet? du er ikke dne første  og hvis det er det du gerne vil og har det bedst med så er det jo det du skal gøre

nettemor skriver:

først en

du har ikke haft det let og har sikkert stadig noget du skal arbejde med...

hvad jeg ville gøre hvis jeg var dig? bom bom bom..

jeg ville finde ud af hvad du kan få i støtte. ring til din kommune. de plejer at være gode til at hjælpe. selv om i får mindre indkomst så får i jo nogle andre 'fordele' mindre skat. mere friplads. evt boligstøtte osv. når du har et nogenlunde beløb så kan I (dig og din mand og evt bankrådgiver) sætte jer ned sammen og finde ud af om det kan fungere økonomisk. og kan det det så ville jeg springe ud i det.  hvad så om du er 33 inden du er færdig uddannet? du er ikke dne første  og hvis det er det du gerne vil og har det bedst med så er det jo det du skal gøre

Tak 

Men du har fuldstændig ret.. Vil sætte mig og lave et ca. budget.. Talte med kommunen som sagde at jeg kunne tjekke ca. beløb af inde på borger.dk...

Anonym skriver:

Tak 

Men du har fuldstændig ret.. Vil sætte mig og lave et ca. budget.. Talte med kommunen som sagde at jeg kunne tjekke ca. beløb af inde på borger.dk...

håber du finder en løsning som du bliver glad for og som kan lade sig gøre for jer økonomisk..

nettemor skriver:

håber du finder en løsning som du bliver glad for og som kan lade sig gøre for jer økonomisk..

tak 

Anonym skriver:

Bum bum bum, ano eller ej, aj, jeg vælger altså at være ano.. Har ikke lige lyst til at skrige til hele verden at jeg delvis er en fiasko..

Jeg blev uddannet pædagog tilbage i jan 09 og gik næsrmest direkte på barsel. Fik i maj 10 et fantastisk arbejde med unge psykisk og fysisk udviklinghæmmede eller med andre sociale problemstillinger... -primært det sidste, nogen havde angst, andre frontallapsskader, suicidale osv. 

sommeren 10 sker der noget med mig og det eskalerer stille og rolig og i oktober bliver jeg sygemeldt med en depression og begynder ved psykolog.. Som person er jeg utrolig obs på hvad andre tænker om mig og laver forestillinger inde i mit hovedet om hvad folk forventer af mig og lever efter dette... Prøver at gøre alt perfekt, så ingen kan oege fingre af mig (mobbe mig i mit hovede, da jeg blev massivt mobbet som barn)

Jeg har forsøgt at komme tilbage på min arbejdsplads, men kunne ikke!! 

Har udviklet mig utroligt gennem dette forløb og erkendt at jeg ikke kan arbejde med psykisk udviklingshæmmede.. Jeg har erkendt at jeg skal have et dagarbejde, da jeg ikke dur til aften og weekendarbejde, det er heller ikke nemt når kæresten arbejder i 3-holds-skift...

Så planen var egentlig at komme ind for normalområdet, hvilket er sååå svært når man ingen erfaring har og jeg har overvejet om det overhovedet er mennekser jeg skal arbejde med, men har slet ikke råd til at skulle på su igen... 

Nå men så i går talte jeg med min jobkonsulent som åbnede muligheden for revalidering -som 29 årig!!!! Men jeg har et stort omsorgsgen, men vist ikke psyken til at føre det ud i livet..

Så nu tænker jeg hvis jeg kan få revalidering at tage i HG og en kontoruddannelse med et speciale af en art, det vil tage 4 år -så er jeg 33 og stadig ingen pensionsopsparing  Men i bund og grund skal jeg vel gøre det der gør mig godt??

Min kæreste arbejder som ufaglært hos arla og ønsker at uddanne sig til mejerist.. Han har nu ventet på mig, da vores økonomi pga hans fortid har været ret stram..

Nu tænker jeg om vi begge kan starte på udd. Men hvad må man max tjene for at få delvis friplads? boligstøtte? Kan man betale halv pris til fagforening?

For hans udd. vil tage 2 år og mit 4 år og hans løn stiger betydelig om 2 år så og alt efter hvad jeg uddanner mig til, så kan den også stige en del..

Men igen jeg bliver 30 til næste år, jeg kan jo ikke blive ved at uddanne mig...

Men samtidig har jeg et stort behov for at starte forfra og brænde for min uddannelse, synes selv jeg kom sovende til min pædagog uddannelse.. har brug for at få en faglighed som jeg er stolt af at have og ikke føler jeg har trukket i en automat.. 

Hvad vil jeg med dette indlæg?? ja jeg ved det ikke.. Men hvad ville du gøre i mit sted??

Hej emd dig

Lyder rigtig trist med din dep, men godt du er så nogenlunde oven på igen..... Rigtig fint du i hvert fald har fundet ud af at du ikke kan være omsorgs person for andre mennesker med specielle behov.... Det tror jeg er et stort skridt på vejen.....

Først og fremmest syntes jeg i skal sætte jer ned, evt sammen med jeres bank også finde ud af om i har råd til at i begge fx går på su. For har i ikke det og jeres økonomi bliver noget lort, ja så falder man hurtig i et sort hul igen, der er ikke noget som penge problemer der kan skabe splid i forholdet, men også dræne en selv for energi....

Har i så råd til det, jamen så spring ud i det...... Hvis ikke må i tage den derfra! Måske kan du gennem jobcenteret komme ud i lidt forskelligt arbejdsprøvning for at finde ud af hvad der er dig, om ikke andet så måske få nogle vikar jobs rundt omkring indtil du finder ud af hvad du skal og ikke mindst IKKE skal.....

Pøj pøj med det hele....

Knus