Begravelse

Anonym skriver:

Hvad så med det her?

"Fly, fly precious one,
your endless journey has begun.
Take your gentle happiness.
Far too beautiful for this.
Cross over to the other shore,
there is peace for ever more."

?

 smukt!

Talbutikken skriver:

 smukt!

Så bliver det den. Mange tak for hjælpen

Anonym skriver:

Hvad så med det her?

"Fly, fly precious one,
your endless journey has begun.
Take your gentle happiness.
Far too beautiful for this.
Cross over to the other shore,
there is peace for ever more."

?

Personligt synes jeg at du skulle skrive noget fra hjertet. Det er i hvert fald i mine øjne bedre end et hvilket som helst fundet digt.

Det er ligesom mindre overfladisk. -og det kunne jeg forestille mig de stakkels forældre har brug for. Der er ikke noget der er rigtig eller forkert, så længe det kommer indefra.

Talbutikken skriver:

Det vil gøre alt alt for ondt...! Da man som mor eller far sidder tilbage med spørgsmålet hvorfor! Man kan ikke tale på barnets vejene.. Det er særiøst at overskride en grænse som ikke skal overskrides!

Enig, det er alt for tæt på

Talbutikken skriver:

Der var en der skrev noget ligende på min datters minde og det var noget af det mest grusommet at læse.. Og ja undskyld.. Men Du vil og kan aldrig sætte dig ind hvordan det er at begrave et barn. Den sorg man bære som søskende er og bliver aldrig den sammen som en mors eller fars.

 

igen enig

Noneother skriver:

Personligt synes jeg at du skulle skrive noget fra hjertet. Det er i hvert fald i mine øjne bedre end et hvilket som helst fundet digt.

Det er ligesom mindre overfladisk. -og det kunne jeg forestille mig de stakkels forældre har brug for. Der er ikke noget der er rigtig eller forkert, så længe det kommer indefra.

Noneother skriver:

Personligt synes jeg at du skulle skrive noget fra hjertet. Det er i hvert fald i mine øjne bedre end et hvilket som helst fundet digt.

Det er ligesom mindre overfladisk. -og det kunne jeg forestille mig de stakkels forældre har brug for. Der er ikke noget der er rigtig eller forkert, så længe det kommer indefra.

Jeg nåede aldrig at lære ham ordentligt at kende, da forældrene bor i den anden ende af landet. Hvis det var min søn, så ville jeg synes det var mærkeligt, hvis nogen jeg gik på efterskole med, sendte et kort hvor de skrev om alt for mange følelser, hvis de kun havde set mit barn 2-3 gange?

Anonym skriver:

Jeg nåede aldrig at lære ham ordentligt at kende, da forældrene bor i den anden ende af landet. Hvis det var min søn, så ville jeg synes det var mærkeligt, hvis nogen jeg gik på efterskole med, sendte et kort hvor de skrev om alt for mange følelser, hvis de kun havde set mit barn 2-3 gange?

Så skriv hvor ondt du har det på deres vegne eller lignende. Hvor uretfærdigt deres tab er. Tilbyd din støtte, så den ikke er til at ta´fejl af, eller bare fortæl dem at du tænker på dem i denne svære tid.

Med dine egne ord. -Jeg kan s´følig ikke tale for dem, men jeg ved mere om at miste end de fleste. Desværre.

Anonym skriver:

Jeg nåede aldrig at lære ham ordentligt at kende, da forældrene bor i den anden ende af landet. Hvis det var min søn, så ville jeg synes det var mærkeligt, hvis nogen jeg gik på efterskole med, sendte et kort hvor de skrev om alt for mange følelser, hvis de kun havde set mit barn 2-3 gange?

Lige præcis, og som den ramte forældre lægger man mærke til lige præcis det der, du kan svagt forestille dig hvad der løb gennem mit hoved, da der sad folk i kirken og græd over min søns død, folk der aldrig havde mødt ham.

Synes det sidste digt du fandt var godt

komodo skriver:

Lige præcis, og som den ramte forældre lægger man mærke til lige præcis det der, du kan svagt forestille dig hvad der løb gennem mit hoved, da der sad folk i kirken og græd over min søns død, folk der aldrig havde mødt ham.

Synes det sidste digt du fandt var godt

Det er også det jeg tænker. At jeg som lidt udenforstående kan skrive noget sødt, men ikke alt for personligt, og stadig vise at jeg tænker på dem. Sådan at dem som var tætte på dem, og så dem tit, kan få lov til at skrive alt det virkelig personlige, og det som forældrene aldrig ikke glemmer..?