hjælpe barn gennem dødsfald. ?

Hej

Jeg har lige brug for nogle hurtige råd. Min bonusdatter har for 30 min siden mistet sin kære morfar meget pludseligt, og moderen ønsker ikke barnet i nærheden af sig lige nu, så derfor henter hendes far hende over til os om 20 min. Jeg er selv meget i tvivl om hvad der skal ske, og det samme er hendes far. hun er 8 år og vi har ingen anelse om hvordan hun har taget det indtil videre. Det eneste mor har sagt at hun ikke kan overskue noget lidt nu, hvilket er helt forståeligt, hun har heldigvis støtte i sin mand. Nogle gode råd til at tackle sådan en situation? Jeg er selv sat i gang om en uge, så jeg er også lidt presset, og har mange hormoner i spil. I bund og grund vil jeg nok bare gerne gøre sådan at pigen har det godt trods den triste situation. 

Anonym skriver:

Hej

Jeg har lige brug for nogle hurtige råd. Min bonusdatter har for 30 min siden mistet sin kære morfar meget pludseligt, og moderen ønsker ikke barnet i nærheden af sig lige nu, så derfor henter hendes far hende over til os om 20 min. Jeg er selv meget i tvivl om hvad der skal ske, og det samme er hendes far. hun er 8 år og vi har ingen anelse om hvordan hun har taget det indtil videre. Det eneste mor har sagt at hun ikke kan overskue noget lidt nu, hvilket er helt forståeligt, hun har heldigvis støtte i sin mand. Nogle gode råd til at tackle sådan en situation? Jeg er selv sat i gang om en uge, så jeg er også lidt presset, og har mange hormoner i spil. I bund og grund vil jeg nok bare gerne gøre sådan at pigen har det godt trods den triste situation. 

måske i skal spørger om hun vil snakke... men og så bare lytte og vær der for hende...

hvis hun ik ønsker og snakke så giv hende tid... la hende være lidt...

men HUSK hold om hende alt hvad i kan hvis hun sidder og hænger... alle har brug for en krammer og en masse kærlighed i sådan en situration

Hej

Jeg har lige brug for nogle hurtige råd. Min bonusdatter har for 30 min siden mistet sin kære morfar meget pludseligt, og moderen ønsker ikke barnet i nærheden af sig lige nu, så derfor henter hendes far hende over til os om 20 min. Jeg er selv meget i tvivl om hvad der skal ske, og det samme er hendes far. hun er 8 år og vi har ingen anelse om hvordan hun har taget det indtil videre. Det eneste mor har sagt at hun ikke kan overskue noget lidt nu, hvilket er helt forståeligt, hun har heldigvis støtte i sin mand. Nogle gode råd til at tackle sådan en situation? Jeg er selv sat i gang om en uge, så jeg er også lidt presset, og har mange hormoner i spil. I bund og grund vil jeg nok bare gerne gøre sådan at pigen har det godt trods den triste situation. 

SNAK. Vil dog sige at I ikke skal snakke, snakke, snakke. Det er vigtigt at hun er villig til at snakke. At i ikke bare begynder og snakke så hun slet ikke kan overkomme alt det i snakker om..

I skal lytte til hendes følelser og være medfølende. Og ikke presse hende..

Vær tilstede hvis hun ikke vil snakke, giv hende kys'kram og kærlighed. Lad hende vide liver g¨år videre men at det er iorden at være ked af det. På hver sin måde. Hvad end hun takler det ved først at være lidt alene. (Da jeg var 9 år var jeg til færste begravelse. Jeg ville ikke græde foran min familie og gråd først på vej hjem - bag i bilen, uden lyd) - FOlk takler sorg på forskellig måde, så det er vigtig først at finde ud af hvordan hun tackler den.

aya-zia skriver:

måske i skal spørger om hun vil snakke... men og så bare lytte og vær der for hende...

hvis hun ik ønsker og snakke så giv hende tid... la hende være lidt...

men HUSK hold om hende alt hvad i kan hvis hun sidder og hænger... alle har brug for en krammer og en masse kærlighed i sådan en situration

Det er også præcis det jeg tænker. Trods det jeg har kendt pigen i 4 år, har min kæreste og jeg aldrig haft et forhold til hendes morfar, og derfor heller ikk een naturlig sorg, og jeg synes måske det er lidt synd at hun skal bruge os til at bearbejde sin sorg, hun vil gerne blive ved sin mor, og det kan jeg altså godt forstå, de har jo alle mistet en de elsker Men jeg vil gøre mit bedste.

Anonym skriver:

Hej

Jeg har lige brug for nogle hurtige råd. Min bonusdatter har for 30 min siden mistet sin kære morfar meget pludseligt, og moderen ønsker ikke barnet i nærheden af sig lige nu, så derfor henter hendes far hende over til os om 20 min. Jeg er selv meget i tvivl om hvad der skal ske, og det samme er hendes far. hun er 8 år og vi har ingen anelse om hvordan hun har taget det indtil videre. Det eneste mor har sagt at hun ikke kan overskue noget lidt nu, hvilket er helt forståeligt, hun har heldigvis støtte i sin mand. Nogle gode råd til at tackle sådan en situation? Jeg er selv sat i gang om en uge, så jeg er også lidt presset, og har mange hormoner i spil. I bund og grund vil jeg nok bare gerne gøre sådan at pigen har det godt trods den triste situation. 

Nu var jeg selv et af de børn der oplevede mange dødsfald,blandt andet mistede jeg min søster,moster, bonus mormor den eneste jeg kendte til og min elskede oldemor på 3 mdr da jeg var 13 år gammel... 
Det der hjalp mig igennem var at jeg fik plads.. At der ikke kom folk og overkastede kram og kys og "nååårh lille skattepige nu skal vi sætte os ned og pille hinanden i navlen og snakke" ( lidt groft sat op) .. men det at jeg fik plads og vidste at de var der til at snakke med mig hvis jeg havde behov for det ... at jeg blev spurgt om jeg ville med ind og sove i min mors seng eller jeg hellere ville sove alene - igen jeg bestemte selv tempoet... at der ikke blev sat krav og forventninger men at det bare var vi tager en time af gangen og ser hvordan du har det.. Men f.eks det at der blev lejet film uden at jeg fik den der " Hvad har du lyst til at se" men at de bare var der og jeg vidst vil du se en film tager du bare en og sætter på.. det gav mig et break for så kan man slippe det traume man er i ..

ved ikke om du kan følge min tanke gang? 

Anonym skriver:

Det er også præcis det jeg tænker. Trods det jeg har kendt pigen i 4 år, har min kæreste og jeg aldrig haft et forhold til hendes morfar, og derfor heller ikk een naturlig sorg, og jeg synes måske det er lidt synd at hun skal bruge os til at bearbejde sin sorg, hun vil gerne blive ved sin mor, og det kan jeg altså godt forstå, de har jo alle mistet en de elsker Men jeg vil gøre mit bedste.

ja kan godt forstå hun helst vil blive ved mor... emn kan også godt forstå hendes mor... det er sku en svær situration...

men håber virkelig i kan få hende til at smile... bare lidt... til jer

dialogen omkring hvad der er sket og hvorfor er meget vigtig i bearbejdelsen af en sorg..

Din bonus datter vil højst sandsynligt reagerer på at mor er ked af det og at hun gerne vil være der og være ked af det sammen med sin mor, og det skal I være meget forstående overfor og forklare hende hvordan tingene lige hænger sammen.

MorTilJanuar skriver:

Nu var jeg selv et af de børn der oplevede mange dødsfald,blandt andet mistede jeg min søster,moster, bonus mormor den eneste jeg kendte til og min elskede oldemor på 3 mdr da jeg var 13 år gammel... 
Det der hjalp mig igennem var at jeg fik plads.. At der ikke kom folk og overkastede kram og kys og "nååårh lille skattepige nu skal vi sætte os ned og pille hinanden i navlen og snakke" ( lidt groft sat op) .. men det at jeg fik plads og vidste at de var der til at snakke med mig hvis jeg havde behov for det ... at jeg blev spurgt om jeg ville med ind og sove i min mors seng eller jeg hellere ville sove alene - igen jeg bestemte selv tempoet... at der ikke blev sat krav og forventninger men at det bare var vi tager en time af gangen og ser hvordan du har det.. Men f.eks det at der blev lejet film uden at jeg fik den der " Hvad har du lyst til at se" men at de bare var der og jeg vidst vil du se en film tager du bare en og sætter på.. det gav mig et break for så kan man slippe det traume man er i ..

ved ikke om du kan følge min tanke gang? 

Det kan jeg faktisk godt følge. Hun er normalt ikke en ret følsom pige, og der skal rigtig meget til at hun græder og viser sine følelser, så jeg tænker meget over hvordan det bliver at modtage hende. Det har været et voldsomt og hurtigt dødsfald.

MorTilJanuar skriver:

Nu var jeg selv et af de børn der oplevede mange dødsfald,blandt andet mistede jeg min søster,moster, bonus mormor den eneste jeg kendte til og min elskede oldemor på 3 mdr da jeg var 13 år gammel... 
Det der hjalp mig igennem var at jeg fik plads.. At der ikke kom folk og overkastede kram og kys og "nååårh lille skattepige nu skal vi sætte os ned og pille hinanden i navlen og snakke" ( lidt groft sat op) .. men det at jeg fik plads og vidste at de var der til at snakke med mig hvis jeg havde behov for det ... at jeg blev spurgt om jeg ville med ind og sove i min mors seng eller jeg hellere ville sove alene - igen jeg bestemte selv tempoet... at der ikke blev sat krav og forventninger men at det bare var vi tager en time af gangen og ser hvordan du har det.. Men f.eks det at der blev lejet film uden at jeg fik den der " Hvad har du lyst til at se" men at de bare var der og jeg vidst vil du se en film tager du bare en og sætter på.. det gav mig et break for så kan man slippe det traume man er i ..

ved ikke om du kan følge min tanke gang?