Ja dette er lidt af en længere roman men håber der nogle skønne kvinder der læser med 
Jeg mødte i sommeren 2009 en fyr på nettet, og vi klikkede bare SÅ godt sammen.. En aften bestemte jeg at køre bare en enkelt nat til Århus og sige hej.. Vi skrev sammen hele tiden og under den lange vej derover skrev vi også, skal lige siges det er en tur på små 4,5 time fra hvor jeg bor + en bro der skal krydses 
men nu måtte jeg altså møde ham.. han begyndte at snakke om at tage i byen med drengene så hvis han ikke svarede var det fordi de var ved at tage afsted, og der var jeg 20 min fra Århus. Så jeg måtte jo ringe, ringede og sagde at det syntes jeg lød meget meget meget dumt for jeg var i Århus om 20 min, og manden gik helt amok af lykke 
vi mødtes endelig og havde den fedeste kemi og havde 4 fantastiske timer sammen inden jeg kørte hele vejen tilbage igen.. Vi fortsatte med at snakke sammen hver evig eneste dag og levede mere eller mindre lang distance forhold.. jeg startede på seminaret og som bartender og mit bartender job steg mig så meget til hovedet at jeg ende med at droppe denne skønne skønne mand..
Vi har sidden da snakket frem og tilbage flere gange, rent venneplan.. men han dukker altid op når der sker en krise i mit liv, da min bedsteven blev såret i krig sidste år, skrev ham fra Århus bare ud af den blå luft der havde vi ikke snakket sammen i 5 mdr 
og sådan har det været lige sidden, hver gang der er noget sort i mit liv så skriver han, nærmest som om han ved det...
Nu er sagen den at jeg er gravid med min kæreste og vores forhold er røv og nøgler og samtidig er det bare det aller aller aller bedste min kæreste har haft en psykolog forløb sidden august sidste år og er kommet i så meget bedring, men igår gik det bar fuldstændig galt igen, og nu er han forsvundet.. ingen har set ham i snart 24 timer og jeg er ved at gå ud af mit gode skind... 
jeg tuder konstant samtidig med at jeg skal passe min butik det er bare så skide svært fordi man frygter jo det værste 
men samtlige hospitaler er tjekket og der er han da heldigvis ikke
Men så logger jeg lige på facebook og gæt en gang hvem der har skrevet, Århus har fandme skrevet 
vi snakkede sidst for 6 mdr sidden hvor vi havde KÆMPE skænderi over at jeg ikke mente at det var særlig smart at han kom på besøg når jeg har en kæreste der ikke synes det er særlig fedt når Århus skriver for Århus og jeg er jo ikke venner fra barnben eller andet..
Men det er da bare for skæbne agtigt at han igen igen igen skriver ? eller hvad?
Det blev lidt langt dette indlæg og jeg gider ikke nogen dårlig stemning herinde eller nogle negative kommentar vedrørende kæresten for jeg er udemærket godt selv klar over at jeg står som jeg har redt 
Det er bare selve skæbne delen jeg synes der måske er lidt vild?
Anmeld
