Mi skriver:
Hvordan opfatter folk så jeres måde at være sammen med børnene på? Vi har selv valgt ikke at irettesætte børnene eller begrænse dem før i 2-3 års alderen. Indtil der bliver de ikke opdraget synderligt på, de får lov at pille ved alt, kravle på næsten alt, lege med maden og en hel masse andet svineri. Folk omkring os var sikker på at vi ville få meget uopdragne børn, men faktisk er det gået lige omvendt 
Vi bruger dog at sætte dem på deres værelser, hvis hysteriet bliver for voldsomt for resten af familien, eller hvis de konsekvent ikke vil høre efter. Men først i 2½ års alderen. Havde lige en snak med svigermor idag, fordi hun mente at den yngste ville have godt af at lære at blive siddende ved bordet indtil de andre var færdige med at spise, hvilket jeg overhovedet ikke kan se nogen grund til. Heldigvis har vi omvendt mange, som nu godt kan se, at det ikke er helt hen i vejret, det vi gør ved vores piger.
Jeg læste på et tidspunkt noget om at nogle børn med kolik, var blevet 'kureret' af at blive svøbt og båret i vikle 
Jeg anbefaler den til alle der vil høre og eeeelsker at se små børn spændt fast til deres forældre 
Børnene bliver helt vilde med at plukke i haven. Mine kan nu huske fra år til år hvad der smager godt, hvornår det er modent og Laura sagde for en uge siden at hun glædede sig til at der kom frugter på planterne i havestuen. Det er dejligt at se dem komme løbende med en kop fuld af bær 
Jeg synes slet ikke vi har oplevet problemer fra omverden i forhold til vores måde at opdrage på. Jeg tror vi har fundet en meget godt balance hvor vi er lydhøre og imødekommende overfor vores børn, men hvor vi samtidig er tydelige omkring vores grænser.
Eksempelvis gider jeg ikke at de råber når vi snakker sammen, så der kan jeg godt lige minde dem om at tale med små stemmer, og jeg gider ikke se på at de kyler rundt med aftensmaden. Hvis de har for meget krudt i måsen til at spise pænt sker det at de lige får besked på at løbe en tur så de kan falde til ro. Da de var mindre skete det ofte at især den yngste sad midt på gulvet og spiste havregrød med fingrene, for på den måde blev der madro og alle blev mætte. Vi prioriterede interessen for maden, til fordel for en dårlig stemning ved måltidet og et ulykkeligt og sultent barn.
Generelt har vi lagt stor vægt på at vælge vores kampe med omhu så vi ikke får brug for at skælde ud hele tiden. Vi forsøger at indrette vores hjem på en måde så børnene kan færdes frit, uden at vi behøver være over dem konstant. Og så tror vi meget på at børn lærer mere af hvad de ser os gøre end hvad de hører os sige. Eksempelvis har vores børn lært at sidde pænt ved bordet og sige tak for mad, ved at observere hvad min mand og jeg gør. På samme måde har vores børn lært at herhjemme hjælpes vi ad med at dække bord før måltiderne, og vi hjælpes ad med at rydde op i haven før vi går ind osv.
det kan meget nemt lyde som det rene galehus, men sådan er det ikke i praksis. Jeg stiller krav til mine børns opførsel, og særligt når vi er sammen med andre er det vigtigt for mig at de forstår at vise hensyn og opføre sig ordentligt. Vi har bare valgt at lære vores børn hvad passende opførsel dækker over, uden at gå rundt og sige "Nej" 3000 gange om dagen, og uden at skælde en masse ud.
