Kan jeg tillade mig det?

Min mor fandt sammen med en mand, som jeg holder MEGET af. De var kun sammen i 4 år, men jeg nåede at få et nært forhold til ham OG hans forældre.

De følte næsten, at jeg var deres barnebarn. De har hjulpet mig meget. Det har min daværende stedfar også.

Men det gik ikke imellem de to..Det var en farlig cocktail. Tro mig. De lavede de sindssygeste ting, fordi de begge var MEGET hidsige...

Det endte faktisk med at begge begyndte at drikke, men min mor var viljestærk og stoppede hurtig igen.. (hun har været alkoholiker før) men min daværende stedfar kunne ikke stoppe, og han blev mere aggressiv osv. Min mor valgte så at forlade ham, for det gik ikke.

For starten af var de faktisk MEGET gode venner, og de hjalp hinanden meget med at komme på fode igen hver for sig...

Men nu ringer han hver dag og chikanere hende....

Jeg har faktisk ikke nået at sige farvel....

Jeg har overvejet at skrive et brev til hans forældre først og fremmest...Hvor jeg skriver farvel og fortæller hvad jeg har følt for dem? Kan jeg tillade mig det?...

Jeg vil ikke skrive et brev til min daværende stedfar endnu, for jeg tror ikke, at han kan klare det psykisk... Tror bare det er proppe salt i såret..

Jeg tænker virkelig tit på dem, og jeg savner dem virkelig meget!!!

Anonym skriver:

Min mor fandt sammen med en mand, som jeg holder MEGET af. De var kun sammen i 4 år, men jeg nåede at få et nært forhold til ham OG hans forældre.

De følte næsten, at jeg var deres barnebarn. De har hjulpet mig meget. Det har min daværende stedfar også.

Men det gik ikke imellem de to..Det var en farlig cocktail. Tro mig. De lavede de sindssygeste ting, fordi de begge var MEGET hidsige...

Det endte faktisk med at begge begyndte at drikke, men min mor var viljestærk og stoppede hurtig igen.. (hun har været alkoholiker før) men min daværende stedfar kunne ikke stoppe, og han blev mere aggressiv osv. Min mor valgte så at forlade ham, for det gik ikke.

For starten af var de faktisk MEGET gode venner, og de hjalp hinanden meget med at komme på fode igen hver for sig...

Men nu ringer han hver dag og chikanere hende....

Jeg har faktisk ikke nået at sige farvel....

Jeg har overvejet at skrive et brev til hans forældre først og fremmest...Hvor jeg skriver farvel og fortæller hvad jeg har følt for dem? Kan jeg tillade mig det?...

Jeg vil ikke skrive et brev til min daværende stedfar endnu, for jeg tror ikke, at han kan klare det psykisk... Tror bare det er proppe salt i såret..

Jeg tænker virkelig tit på dem, og jeg savner dem virkelig meget!!!

Hvorfor overhovedet sige farvel til dine pap-bedsteforældre??

Hvis de holder af dig og du af dem, så kan jeg slet ikke se nogen grund til at du skal afstå fra at have kontakt.

Din mor og x-papfar, har deres problemer..dem om det. De er voksne mennesker og må løse deres egne problemer, men det skal vel ikke gå ud over dig og to mennesker, som har givet dig indhold i dit liv tidligere.

Så hold forbindelsen...det ville jeg gøre.
Jeg ved ikke hvorfor at folk altid tror man skal vælge en familie fra, bare fordi 2 mennesker går fra hinanden

Kærligst
Sussie

Selvfølgelig kan du skrive til dine papbedsteforældre og fortælle at du savner dem, de savner måske også dig

SussieThyssen skriver:

Hvorfor overhovedet sige farvel til dine pap-bedsteforældre??

Hvis de holder af dig og du af dem, så kan jeg slet ikke se nogen grund til at du skal afstå fra at have kontakt.

Din mor og x-papfar, har deres problemer..dem om det. De er voksne mennesker og må løse deres egne problemer, men det skal vel ikke gå ud over dig og to mennesker, som har givet dig indhold i dit liv tidligere.

Så hold forbindelsen...det ville jeg gøre.
Jeg ved ikke hvorfor at folk altid tror man skal vælge en familie fra, bare fordi 2 mennesker går fra hinanden

Kærligst
Sussie

Jeg har også snakket med dem, selvom de ikke var sammen mere... Men efter at han nærmest er gået amok på min mor, har jeg simpelthen ikke turde, fordi jeg er bange for, at jeg minder ham om min mor..

Jeg ved, at hans forældre også er ret sure på min mor.

Jeg vil jo ikke blande mig i det...Synes det hele er åndssvagt og de er voksne mennesker...

Jeg ville besøge ham her i ferien, men har heller ikke turde i frygt for, hvad der så skulle ske.

Han er en mand, som hurtig bliver hidsig. (IKKE voldig) Han er meget konservativ, og er ikke bange for at vise at han er sur på min mor, hvis det skulle være.

Jeg er bare bange for hans reaktion overfor mig...

I min verden er han faktisk min "helt", fordi han er grunden til, at vi i dag har et normalt liv....

SussieThyssen skriver:

Hvorfor overhovedet sige farvel til dine pap-bedsteforældre??

Hvis de holder af dig og du af dem, så kan jeg slet ikke se nogen grund til at du skal afstå fra at have kontakt.

Din mor og x-papfar, har deres problemer..dem om det. De er voksne mennesker og må løse deres egne problemer, men det skal vel ikke gå ud over dig og to mennesker, som har givet dig indhold i dit liv tidligere.

Så hold forbindelsen...det ville jeg gøre.
Jeg ved ikke hvorfor at folk altid tror man skal vælge en familie fra, bare fordi 2 mennesker går fra hinanden

Kærligst
Sussie

Hvis de har givet dig så meget, forstår jeg heller ikke du siger farvel til dem. Jeg har stadig kontakt med min mors x kæreste, de gik fra hinanden for lidt over 4 år siden. i starten synes min mor det var lidt underligt, men hun accepterede deet da, da deres forhold ikke havde noget med mig at gøre, oog jeg synes heller ikke at man som mor kan forvente at alt kontakt ophøre blot fordi man ikke kan enes..

Bare lige en lille tanke/mening herfra. Håber du finder ud af det ihvertfald

PernilleogDennis skriver:

Hvis de har givet dig så meget, forstår jeg heller ikke du siger farvel til dem. Jeg har stadig kontakt med min mors x kæreste, de gik fra hinanden for lidt over 4 år siden. i starten synes min mor det var lidt underligt, men hun accepterede deet da, da deres forhold ikke havde noget med mig at gøre, oog jeg synes heller ikke at man som mor kan forvente at alt kontakt ophøre blot fordi man ikke kan enes..

Bare lige en lille tanke/mening herfra. Håber du finder ud af det ihvertfald

Kan sagtens se tankegangen...

og det er da dejligt, at du stadigvæk har kontakt med ham!

tror også min mor ville synes, det er lidt mærkeligt, men hun ved også de betyder meget for mig.

Men tænker bare meget på hans psyke...den er helt nede...

Anonym skriver:

Kan sagtens se tankegangen...

og det er da dejligt, at du stadigvæk har kontakt med ham!

tror også min mor ville synes, det er lidt mærkeligt, men hun ved også de betyder meget for mig.

Men tænker bare meget på hans psyke...den er helt nede...

Men måske har han netop brug for at snakke lidt med dig om hvad der er gået galt mm.. Uden jeg ved noget, det er lidt svært at se på sidelinjen hvis du forstår.. Der kan vel ikke ske noget ved at prøve.. går den, så går den.. hvis ikke.. jamen så har du da prøvet og så er du fri for at skulle tænke "hvad nu hvis"

PernilleogDennis skriver:

Men måske har han netop brug for at snakke lidt med dig om hvad der er gået galt mm.. Uden jeg ved noget, det er lidt svært at se på sidelinjen hvis du forstår.. Der kan vel ikke ske noget ved at prøve.. går den, så går den.. hvis ikke.. jamen så har du da prøvet og så er du fri for at skulle tænke "hvad nu hvis"

Ja måske..Sådan havde jeg faktisk ikke tænkt på det..

Måske skulle jeg prøve at skrive breve til dem begge...

Anonym skriver:

Ja måske..Sådan havde jeg faktisk ikke tænkt på det..

Måske skulle jeg prøve at skrive breve til dem begge...

Synes det er lidt svært at komme igang med at skrive det...

man har så mange tanker, som man ikke kan få ned på skrift...Det kommer nok til at tage sin tid..