er ved at gå ud af mit gode skind

Min datter Sofie  på 3½ år er ved at drive mig til vandvid for tiden

Hun har altid været meget aktiv og det er hun stadig, men problemet lige pt ligger i at hun snakker meget grimt for tiden..

Det meste af dagen høre jeg hun siger dumme lort, klamme lort osv.

Hun er begyndt at spytte efter mig og lillesøster

Ikke noget med det er lidt, neej vis jeg prøver at forklare hvorfor man ikke må slå,sparke eller ligene snotter hun mig lige i hoved

Jeg har aldrig set noget ligene, jeg er alene med hende men plejer at gå fint... Lige nu har hun bare nået min grænse jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med hendes opførsel.?

De sidste 4 dage har jeg ikke bestilt andet end at diskutere, skændes og røbe af hende

Føler mig bare som en rigtig dårlig mor for tiden fordi hun opføre sig på denne måde..

Elsker mine piger over alt på jorden.. men lige nu kan jeg ikke holde til mere med den store..

PLEASSS HJÆLP

Hvis jeg var dig -  he he (har også en på 3 1/2, så jeg ved hvad du taler om) Ville jeg stoppe med at råbe, slet ikke vise min frustration og lave et time out sted (evt. trappe, stol i gangen el. lign) (bare ikke værelset, da det helst ikke skal forbindes med noget negativt) Nå, men når hun så taler grimt, spytter eller gør andet som ikke er acceptabelt, tager du hende bare pænt roligt og meget afklaret i hånden (du må løfte hende hvis hun stritter imod, men stadig meget afklarerede bevægelser) sætter hende på sit time out sted og siger at her kan hun lige side og tænke over hvad hun har gjort (man siger at de skal side der ét minut pr. år, så i vores tilfælde er det ca. 3 1/2 minut) Når tiden så er gået kan du spørge hende om hun har lyst til at sige undskyld. Med andre ord, jo mere konsekvent du er, jo mere rolig du er, des hurtigere vil hendes opførsel ændre sig. Det kræver kræfter, tålmodighed og mere tålmodighed, men jeg lover dig det virker. I denne alder står barnet forholdsvist splittet mellem at have voldsomt behov for mor og "gerne ville det hele selv" og det ender med en ond cirkel, hvor vi mødre føler os som rigtig dårlige mødre og børnene fortsætter med balladen fordi det skaber opmærksomhed...... Jeg er godt klar over at det ikke er jordens nemmeste opgave, men hun skal nok hurtigt finde ud af at det er sjovere at have det godt sammen allesammen, end at få lov at opfører sig skidt alene til en time out. Jeg har flere gode råd i ærmet, hvis du ikke har held med denne metode eller bare generelt har svært ved konsekvens  Håber det hjælper, det gjorde underværker for mig og flere andre jeg kender og tog ca. en lille uges tid   

Stefanie8 skriver:

Hvis jeg var dig -  he he (har også en på 3 1/2, så jeg ved hvad du taler om) Ville jeg stoppe med at råbe, slet ikke vise min frustration og lave et time out sted (evt. trappe, stol i gangen el. lign) (bare ikke værelset, da det helst ikke skal forbindes med noget negativt) Nå, men når hun så taler grimt, spytter eller gør andet som ikke er acceptabelt, tager du hende bare pænt roligt og meget afklaret i hånden (du må løfte hende hvis hun stritter imod, men stadig meget afklarerede bevægelser) sætter hende på sit time out sted og siger at her kan hun lige side og tænke over hvad hun har gjort (man siger at de skal side der ét minut pr. år, så i vores tilfælde er det ca. 3 1/2 minut) Når tiden så er gået kan du spørge hende om hun har lyst til at sige undskyld. Med andre ord, jo mere konsekvent du er, jo mere rolig du er, des hurtigere vil hendes opførsel ændre sig. Det kræver kræfter, tålmodighed og mere tålmodighed, men jeg lover dig det virker. I denne alder står barnet forholdsvist splittet mellem at have voldsomt behov for mor og "gerne ville det hele selv" og det ender med en ond cirkel, hvor vi mødre føler os som rigtig dårlige mødre og børnene fortsætter med balladen fordi det skaber opmærksomhed...... Jeg er godt klar over at det ikke er jordens nemmeste opgave, men hun skal nok hurtigt finde ud af at det er sjovere at have det godt sammen allesammen, end at få lov at opfører sig skidt alene til en time out. Jeg har flere gode råd i ærmet, hvis du ikke har held med denne metode eller bare generelt har svært ved konsekvens  Håber det hjælper, det gjorde underværker for mig og flere andre jeg kender og tog ca. en lille uges tid   

Enig sådan gør vi også her hjemme og det virker.

Jeg har en på 4 og en på 2 og de virker fint ved dem begge.

Den stor har haft meget med at sige for satan da og det var blevet en vane for ham det tog en dag at få ham til at holde op med det på den måde

Stefanie8 skriver:

Hvis jeg var dig -  he he (har også en på 3 1/2, så jeg ved hvad du taler om) Ville jeg stoppe med at råbe, slet ikke vise min frustration og lave et time out sted (evt. trappe, stol i gangen el. lign) (bare ikke værelset, da det helst ikke skal forbindes med noget negativt) Nå, men når hun så taler grimt, spytter eller gør andet som ikke er acceptabelt, tager du hende bare pænt roligt og meget afklaret i hånden (du må løfte hende hvis hun stritter imod, men stadig meget afklarerede bevægelser) sætter hende på sit time out sted og siger at her kan hun lige side og tænke over hvad hun har gjort (man siger at de skal side der ét minut pr. år, så i vores tilfælde er det ca. 3 1/2 minut) Når tiden så er gået kan du spørge hende om hun har lyst til at sige undskyld. Med andre ord, jo mere konsekvent du er, jo mere rolig du er, des hurtigere vil hendes opførsel ændre sig. Det kræver kræfter, tålmodighed og mere tålmodighed, men jeg lover dig det virker. I denne alder står barnet forholdsvist splittet mellem at have voldsomt behov for mor og "gerne ville det hele selv" og det ender med en ond cirkel, hvor vi mødre føler os som rigtig dårlige mødre og børnene fortsætter med balladen fordi det skaber opmærksomhed...... Jeg er godt klar over at det ikke er jordens nemmeste opgave, men hun skal nok hurtigt finde ud af at det er sjovere at have det godt sammen allesammen, end at få lov at opfører sig skidt alene til en time out. Jeg har flere gode råd i ærmet, hvis du ikke har held med denne metode eller bare generelt har svært ved konsekvens  Håber det hjælper, det gjorde underværker for mig og flere andre jeg kender og tog ca. en lille uges tid   

Tak

Det vil jeg da helt sikkert prøve...Men har lidt svært ved at bevare roen når hun spytter mig lige i hoved og når det er flere dage i træk er min tålmodighed så godt som væk

Men giver det et forsøg og rykker skammekrogen et andet sted hen end stuen

Stefanie8 skriver:

Hvis jeg var dig -  he he (har også en på 3 1/2, så jeg ved hvad du taler om) Ville jeg stoppe med at råbe, slet ikke vise min frustration og lave et time out sted (evt. trappe, stol i gangen el. lign) (bare ikke værelset, da det helst ikke skal forbindes med noget negativt) Nå, men når hun så taler grimt, spytter eller gør andet som ikke er acceptabelt, tager du hende bare pænt roligt og meget afklaret i hånden (du må løfte hende hvis hun stritter imod, men stadig meget afklarerede bevægelser) sætter hende på sit time out sted og siger at her kan hun lige side og tænke over hvad hun har gjort (man siger at de skal side der ét minut pr. år, så i vores tilfælde er det ca. 3 1/2 minut) Når tiden så er gået kan du spørge hende om hun har lyst til at sige undskyld. Med andre ord, jo mere konsekvent du er, jo mere rolig du er, des hurtigere vil hendes opførsel ændre sig. Det kræver kræfter, tålmodighed og mere tålmodighed, men jeg lover dig det virker. I denne alder står barnet forholdsvist splittet mellem at have voldsomt behov for mor og "gerne ville det hele selv" og det ender med en ond cirkel, hvor vi mødre føler os som rigtig dårlige mødre og børnene fortsætter med balladen fordi det skaber opmærksomhed...... Jeg er godt klar over at det ikke er jordens nemmeste opgave, men hun skal nok hurtigt finde ud af at det er sjovere at have det godt sammen allesammen, end at få lov at opfører sig skidt alene til en time out. Jeg har flere gode råd i ærmet, hvis du ikke har held med denne metode eller bare generelt har svært ved konsekvens  Håber det hjælper, det gjorde underværker for mig og flere andre jeg kender og tog ca. en lille uges tid   

forresten hvad gør i så vis de forsætter med at snakke grimt mens de sidder i time out..? og hvad vis de nægter at sige undskyld.?

anja89 skriver:

Min datter Sofie  på 3½ år er ved at drive mig til vandvid for tiden

Hun har altid været meget aktiv og det er hun stadig, men problemet lige pt ligger i at hun snakker meget grimt for tiden..

Det meste af dagen høre jeg hun siger dumme lort, klamme lort osv.

Hun er begyndt at spytte efter mig og lillesøster

Ikke noget med det er lidt, neej vis jeg prøver at forklare hvorfor man ikke må slå,sparke eller ligene snotter hun mig lige i hoved

Jeg har aldrig set noget ligene, jeg er alene med hende men plejer at gå fint... Lige nu har hun bare nået min grænse jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med hendes opførsel.?

De sidste 4 dage har jeg ikke bestilt andet end at diskutere, skændes og røbe af hende

Føler mig bare som en rigtig dårlig mor for tiden fordi hun opføre sig på denne måde..

Elsker mine piger over alt på jorden.. men lige nu kan jeg ikke holde til mere med den store..

PLEASSS HJÆLP

Når hun tér sig, så siger du til hende at det vil du ikke have, og så sætter du hende til timeout i gangen eller på værelset.
Færdig! Basta!

Sig til hende at vis hun skal sige den slags, så kan hun sige det or sig selv derude/derinde..for I andre vil ikke høre på den slags.
og lige sådan hvis hun gør de andre ting..afsted med hende med besked om, at det vil I ikke have, for det bruger I ikke hos jer...og så kan hun komemigen, når hun er sød.

Kærligst
Sussie

anja89 skriver:

forresten hvad gør i så vis de forsætter med at snakke grimt mens de sidder i time out..? og hvad vis de nægter at sige undskyld.?

Jeg plejer ikke at gå så meget op i det at absolut SKULLE sige undskyld når tiden er gået, da det nemt bare kan skabe endnu mere konflikt, men min dreng gør det altså pr. automatik nu når jeg kommer ud for at hente ham. Hvis hun bliver ved med at tale grimt derude, så ignorer det og vis hende at du hygger dig med den yngre og at I ikke gider folk der skal opføre sig sådan, for I kan godt have det dejligt uden. Kropssprog gør så meget mere end ord (i dette tilfælde, er det nok mere hvad hun kan høre hun går glip af) Jeg kæmpede mest med at min dreng blev ved med at rejse sig og gå fra trappen - jeg blev ved med, roligt, at gå tilbage med ham og roligt sige at nu skulle han altså lige sidde og tænke lidt over at "sådan behandler vi ikke hinanden her" - men WOW det var trættende efter 20 gange, men bevarer man fatningen og bliver ved med at gå tilbage med dem, så ER det faktisk DIG som mor der vinder og man tror næsten ikke på det, når det sker. 

Jeg har desuden en tavle som hænger i køkkenet (har købt den i tiger engang), der er pointsystem med stjerner og lidt sure smileys, så når vi har haft en rigtig god dag så får han en stjerne og omvendt en sur smiley - dette system er der gået helt sport i og jeg kan bare mærke at han er så stolt når der "kun" er stjerner på tavlen for en hel uge og så "udløser" det så et eller andet (som regel fredagsslik) hehe... Men det er jo en helt anden måde at gøre det på, hvor man styrker og belønner de gode sider og har det som fokus - time out metoden er jo en slags straf (selvom du ikke skal virke sur når hun sættes "væk" fra Jer andre) De virker begge synes jeg, men det er lige med at finde ud af hvad der virker bedst på barnet - jeg tror dog at du liiiige skal holde dig til time out, da det når barnet skal ændre adfærd "forholdsvist hurtigt" er den mest effektive måde. Og det er vel fair nok at man ikke kan være med til familiehygge hvis man ikke kan opføre sig ordentligt  Bare husk at være helt fattet og afslappet som om det var det naturligste i verden, at man lige "tænker" over tingene )