Man kan jo hverken sige buh eller bæh herinde uden at folk med det samme tager det personligt og beskylder folk for at være nedladne.
Lad det dog fise ind af det ene og ud af det andet igen eller lad det fise udenom istedet for at lade jer påvirke negativt af andres meninger og måde at formulere sig på.
Lad der være plads til alles meninger uden at folk skal bues ud og der skal gå "kællinge" snak i det og vi ikke kan respektere hinanden, vi er vel voksne mennesker?
jeg gider i hvert fald ikke sidde og tude over at folk ikke er enig med mig og måske ikke snakker pænt - Jeg ER som JEG ER er jeg og det er jeg STOLT af 
Jeg er langt hen ad vejen meget enig med dig. Jeg forstår heller ikke at man kan lade fremmede menneskers mening gå sig så meget på at man bliver sur og negativ irl og at man sletter sin profil fordi man har raget uklar med nogen i en debat. Jeg tror ikke på at man finder ét eneste (kvinde)forum på nettet hvor der aldrig opstår uoverensstemmelser og stridigheder (og hvor kedeligt ville det ikke også være?)
Der hvor jeg nok er lidt uenig med dig er hvor folk går ind og bliver personlige og grove i sproget. Jeg kan sagtens personligt lade det fise ind - og ud igen uden at det påvirker min dagligdag, men jeg ser ingen grund til at folk skal lade deres negativitet gå ud over andre og jeg synes det er fint at få de værste "grovheder" stoppet så man ikke ender med et forum hvor der hersker ren anarki 
Jeg synes ikke at debatter skal lukkes bare fordi man kommer i ophedede diskussioner; jeg tror helt bestemt det er sundt at lukke noget luft ud engang imellem - jeg synes bare ikke det er ok at "voksenmobbe" og køre hetz - vi er trods alt voksne mennesker, mødre og kommende mødre. Vi skal forestille at være forbilleder for vores børn; hvordan kan vi lære vores børn at det er forkert at tale grimt til de andre i klassen og at det er forkert at mobbe, hvis vi selv sidder og gør det samme?
Men ellers er jeg helt enig med dig - man skal lære at respektere at folk har forskellige meninger; man behøver ikke at respektere disse meninger, men man kan i det mindste tale pænt og voksent - og kan man ikke; så bør man holde sig væk 
Anmeld