det er en jammerdal uden lige!!!

vi har hentet vores nye killing...

en lille norsk-skovkattepige på 12 uger...

jeg har før haft killinger i huset, og aldrig, - ALDRIG - har jeg hørt en jamre sig så meget!!!

Det giver simpelthen en hel ny forståelse for begrebet kattejammer...

Hun er superynkelig, - og super arrig på samme tid, - hvis jeg tror jeg skal tilbyde hende en trøste-hånd, kan jeg godt tro om igen, hvis jeg da ikke vil have mine hånd dekoreret med meget små, meget skarpe missenegle.....

Men på den anden side søger hun hele tiden det lokale hvor jeg er, og vi har også delt en dejlig klat leverpostej på køkkengulvet, - men træerne gror jo ikke ind i himlen, og et hvæs og et sprut er standartreaktionen hvis jeg rejser mig eller bevæger mig uventet...

den lille stakkels pelsbolle....

nåårh hun savner nok sin moar. mange tanker til at missen snart får det bedre.

bach blomstermedicin, dem der hedder nødhjælps dråber, skulle være gode til stressede og bange dyr.

celkt skriver:

vi har hentet vores nye killing...

 

en lille norsk-skovkattepige på 12 uger...

 

jeg har før haft killinger i huset, og aldrig, - ALDRIG - har jeg hørt en jamre sig så meget!!!

 

Det giver simpelthen en hel ny forståelse for begrebet kattejammer...

 

Hun er superynkelig, - og super arrig på samme tid, - hvis jeg tror jeg skal tilbyde hende en trøste-hånd, kan jeg godt tro om igen, hvis jeg da ikke vil have mine hånd dekoreret med meget små, meget skarpe missenegle.....

 

Men på den anden side søger hun hele tiden det lokale hvor jeg er, og vi har også delt en dejlig klat leverpostej på køkkengulvet, - men træerne gror jo ikke ind i himlen, og et hvæs og et sprut er standartreaktionen hvis jeg rejser mig eller bevæger mig uventet...

 

den lille stakkels pelsbolle....

 

Det tager tid. Du skal bevære dig langsomt og stille for ikke at skræmme hende. Sæt eller læg dig evt. på gulvet og lad hende komme til dig, så det er på missens præmisser.  Hun skal nok komme til dig og skal også nok blive kælen men hun er jo virkelig rykket op med rode lige nu og er drønbange og ked af det.

Held og lykke med din lille uldtot.

jaja, det skal såmænd nok komme til at gå...'

for lidt siden indfangede jeg hende i et lille håndklæde og satte mig med hende på skødet mens jeg så en film, og det endte da med at hun fladede helt ud og faldt i søvn...

nu er hun så blevet sat ned igen, og nu er den en jammer påny, så hun er stadig sølle....

celkt skriver:

vi har hentet vores nye killing...

 

en lille norsk-skovkattepige på 12 uger...

 

jeg har før haft killinger i huset, og aldrig, - ALDRIG - har jeg hørt en jamre sig så meget!!!

 

Det giver simpelthen en hel ny forståelse for begrebet kattejammer...

 

Hun er superynkelig, - og super arrig på samme tid, - hvis jeg tror jeg skal tilbyde hende en trøste-hånd, kan jeg godt tro om igen, hvis jeg da ikke vil have mine hånd dekoreret med meget små, meget skarpe missenegle.....

 

Men på den anden side søger hun hele tiden det lokale hvor jeg er, og vi har også delt en dejlig klat leverpostej på køkkengulvet, - men træerne gror jo ikke ind i himlen, og et hvæs og et sprut er standartreaktionen hvis jeg rejser mig eller bevæger mig uventet...

 

den lille stakkels pelsbolle....

 

Ooorgh det stakkels lille pus da..

Hun lyder præcis som min Oline var, lige indtil hun havde fået en lur på mit bryst hvor hun lå oven på mit hjerte.. så var der INTET derefter , værd at prøve hvis du kan få hende til det  da jeg var barn slikkede jeg vores gamle killing på hovedet som dens mor gør det når de jamre, det fik hende til at stoppe.. det er dog ikke noget jeg har udøvet sidden jeg var 5 år men værd at prøve hvis du er frisk

Men det kræver nok at hun ikke har lyst til at dekorer dig mere, hmm måske et lille fladt låg fra en tuberwear bøtte med lidt lækker tun eller andet stillet på brystet af dig kan lokke hende op så hun spiser mærker dit hjerte og falder til ro?

Og kan vi ikke lokke et lille billed ud af dig så vi kan se skønheden?

lige et enkelt billede af vores lille sprutte... Er hun ikke køn??

altså...

nu er hun nået til at rende mig i hælene hvis hun ikke lige kan se mig, - alt imens hun stadig jamrer/snakker konstant. Jeg håber ikke hun er en af de katte der bare konstant miaver, for hun larmer faktisk en del...

i nat sad hun oppe på spisebirdet og jamrede det meste af natten, jeg kan huske jeg drømte at jeg 'slukkede' for hende ligesom vækkeuret...

jeg kan nu forsigtigt få lov at komme til hende ca halvdelen af gangene jeg prøver, og hun kan også godt spinde når først hun ligger på min mave, men hun er stadig noget forskræmt...