6 måneder og brækket ben!!!!!

Jeg føler mig som den dårligste mor!

Igår legede jeg hoppeleg med min datter på 6 måneder, inde i vores seng. Hun tog benene op under sig, så der var luft mellem madrassen i vores seng og hendes ben, Hopper op og ned med hende imes jeg selvfølgelig holder hende under armene, pludselig, idet hun er på vej ned mod madrassen, strækker hun benene ud og lander derfor stift ned i madrassen med strakte ben.

Der kom et kæmpe skrig og vi skyndte os på skadestuen, tænkte, at det nok bare var et lille stød eller andet...

Men på skadestue fortæller lægen os så, at hans erfaring siger ham, at når børn reagerer på at stå op - hvilket var det enste tidspunkt hun græd på, ikke når vi trykkede på benet, hun bevægede foden elle andet - var der som regel en brækket knogle i underbenet.

Efter et par timer med venten, rynkten billeder mm. Får vi så den besked, at der er et sted på knoglen der ser mistænksomt ud.

Elena får gips på, da lægen vil være på den sikre side - der er rynkten  supervision på hospitalet i dag og vi får et opkald, hvis lægens kolleger mener, at benet ikke er brækket!

Jeg havde i forvejen en enormt dårlig smag i munden og havde inderligt håbet på, at de på skadestuen ville sige, at det bare var en reaktion på slaget, men nej

-er for at vi får en opringning i dag, så hun kan få gipsen af, det lille pus!

Hun er egentlig ikke præget af det eller er pylret pga. smerter... Der hænger bare en gipsskinne omkring hendes ben, ellers er der intet at mærke på hende.'

Men det mest irriterende af det hele er nok, at vi om 1 uge skal 14 dage til Mallorca - hvis ikke vi får en opringning i dag, bliver der minus badning til lillepigen

Ville bare lige lufte, min dårlige samvittighed!

Ej men sødeste ven, det er jo slet ikke din skyld, og normalt kan børn jo godt tåle lidt knubs og lide at tumle, det var da bare uheld med uheld på, synes du skal prøve at lægge den dårlige samvittighed væk ige, det var ikke din skyld, du gjorde det jo ikke med vilje.  

du skal ikke have dårlig samvittighed, jeg var heller ikke ret gammel da jeg brækkede mit ben fordi min mormors hund skubbede mig ned af trappen. Men værre var det da jeg som teenager var på legepladsen med min kusine og vi skulle skynde os hjem, jeg hopper og mit ben siger knæk. Vi cykler hjem og jeg beklagede mig til min mor fordi det jo gjorde ondt. 1 hel uge gik der før vi tog på sygehuset og fik beskeden at min fod var brækket.. min mor har stadig dårlig samvittighed den dag i dag. hahaha men shit happens og sådan er livet. Du har hverken kunne gøre fra eller til. Du kan jo ikke pakke vidunderet ind i vat og aldrig ville lege "vilde" lege med hende osv..

Derimod skal du se dig som verdens bedste mor der tager sig tid til at lege med sit barn

Tak, hvor er I søde.... Ved også godt, at det var et uheld, som var umulig at kunne have forudset...

Men derfor er jeg stadig ked af, at det skete

Håber på det bedste

Hvordan er det gået med det lille pus? 

Er enig med de andre i at vi jo ikke kan beskytte dem fra alt. Det var da godt du reagerede sådan og tog på skadestuen! Kender godt følelsen af at være verdens dårligste mor, men det er vi ikke!!! 

God bedring til hende og god ferie Håber I får en skøn ferie, selvom hun havde et bette uheld. Og NEJ, du er ikke en dårlig mor... det der kan ske for os alle.

det kan jo ske for selv den bedste... jeg kan godt forstå din følelse, jeg fik den samme følelse igår da jeg ikke havde godt nok fat i min søn da jeg skulle sætte ham ned i sin højstol, og så væltede han forover og knaldede sit hovede ned i spisebordet..

 for at benet ikke er brækket.... 

Rsa skriver:

Jeg føler mig som den dårligste mor!

Igår legede jeg hoppeleg med min datter på 6 måneder, inde i vores seng. Hun tog benene op under sig, så der var luft mellem madrassen i vores seng og hendes ben, Hopper op og ned med hende imes jeg selvfølgelig holder hende under armene, pludselig, idet hun er på vej ned mod madrassen, strækker hun benene ud og lander derfor stift ned i madrassen med strakte ben.

Der kom et kæmpe skrig og vi skyndte os på skadestuen, tænkte, at det nok bare var et lille stød eller andet...

Men på skadestue fortæller lægen os så, at hans erfaring siger ham, at når børn reagerer på at stå op - hvilket var det enste tidspunkt hun græd på, ikke når vi trykkede på benet, hun bevægede foden elle andet - var der som regel en brækket knogle i underbenet.

Efter et par timer med venten, rynkten billeder mm. Får vi så den besked, at der er et sted på knoglen der ser mistænksomt ud.

Elena får gips på, da lægen vil være på den sikre side - der er rynkten  supervision på hospitalet i dag og vi får et opkald, hvis lægens kolleger mener, at benet ikke er brækket!

Jeg havde i forvejen en enormt dårlig smag i munden og havde inderligt håbet på, at de på skadestuen ville sige, at det bare var en reaktion på slaget, men nej

-er for at vi får en opringning i dag, så hun kan få gipsen af, det lille pus!

Hun er egentlig ikke præget af det eller er pylret pga. smerter... Der hænger bare en gipsskinne omkring hendes ben, ellers er der intet at mærke på hende.'

Men det mest irriterende af det hele er nok, at vi om 1 uge skal 14 dage til Mallorca - hvis ikke vi får en opringning i dag, bliver der minus badning til lillepigen

Ville bare lige lufte, min dårlige samvittighed!

Puha en oplevelse.. Kan godt forstå du synes du har dårlig samvittighed, men det synes jeg bestemt ikke du skal have..

Om hun har brækket benet eller ej, var det jo ikke din hændelse at der skulle ske hende noget... Kan godt forstå din tanke, har selv en datter på 7 måneder, og jeg tror jeg ville tænke præcis som dig...

Sender jer varme tanker