Jeg er ved at bræke mig over livet i provinsen

Det var alt overskyggende, DRØMMEN! Om idyl, harmoni, glæde, børnelatter, duften af nyslået græs, venner omkring grillen, finde roen i sig selv og med sine omgivelser, sidde og nyde et glas lemonade en stille søndag morgen, duften af nyhentede rundstykker ved bageren, serveret ude på havebordet.

Det lyder bare rigtig hyggeligt.

Men jeg er ved at blive kvalt, hverdagens trummerrum kom hurtigt snigende : Stå op, fodre unger af med krummer over alt samt fedte fingre, ud af døren med tons vis af sand i entren, arbejde med fuld knald på, hente unger, lave mad, spise med mad udover det hele, bade tid, putte tid, så er der 1 time med rengøring og ENDELIG 1 time eller 2 timers ro, også i seng. For så at starte dagen forfra. Jeg føler mig fanget, jeg har allermest lyst til at ryste det af mig, komme videre, leve livet, springe ud, slippe ansvaret.

Men ak. Huset, haven, børnene, og manden er der stadig! Jeg har et ansvar, og DRØMMEN.... Ja, den leves på højtryk.  Alle dage ligner hinanden. Vi kommer ikke videre. 

Man kan jo sælge huset og blive skilt. Du kan lade børnene bo ved deres far og derved flytte i en lejlighed for digselv inde i byen. Tror dog du kommer til at savne det liv du har lige nu. Græsset er altid grønnere på den anden side. Jeg håber du genfinder lykken i det liv du har 

Nu ved jeg ikke hvor gamle dine børn er men de bliver jo ældre og kan hjælpe mere til. Og jo ældre de bliver jo mere frihed til dig.

Manden kunne jo også hjælpe ellers så lad være med at gøre rent en time hver aften. Lav mad til 2 dage af gangen.

Og så kan du jo tage en fri aften om ugen hvor du laver noget du vil.

Der er mange muligheder også den som shibby nævner men igen så tror jeg du vil fortryde det.

Drømmen lyder rigtig dejligt, og er det ikke også det som til tider kan holde os oppe.. Hverdagen kommer jo også snigende ind på dig, om du bor i provinsen eller i byen, de fedtede finger og pligterne følger jo med. Med mindre du pt overvejer at forlade hele pakken, men mon det så ikke kommer til at være tankerne og samvittigheden som kommer til at være altoverskyggende.. 

Jeg tror der er brug for et lille afbræk i din hverdag, jeg havde i en mildere grad den følelse du har for 1 1/2 år siden, med hus, mand som arbejdede 70 timer + og 3 (skønne) unger var jeg ved at gro fast i en bitter rutine. Jeg var på daværende tidspunkt igang med at færdiggøre min uddannelse, og muligheden for at rejse til et andet land for at færdiggøre den praktiske del kom. Jeg og en studiekammerat greb chancen og rejste til Oslo i 17 dage. Det var GULD værd. Selvfølgelig var savnet til dem derhjemme, men den var på ingen måde hindrende for jeg og min veninde kunne have det sjovt. Min mand nød tiden alene hjemme med børnene og nød bestemt da jeg kom hjem igen med fornyet energi, og med helt andre øjne på vores liv.. 

Jeg håber du finder en måde at komme ud af den rille du er kommet ind i, og igen finder glæden ved bare at være.. 

Anonym skriver:

Det var alt overskyggende, DRØMMEN! Om idyl, harmoni, glæde, børnelatter, duften af nyslået græs, venner omkring grillen, finde roen i sig selv og med sine omgivelser, sidde og nyde et glas lemonade en stille søndag morgen, duften af nyhentede rundstykker ved bageren, serveret ude på havebordet.

Det lyder bare rigtig hyggeligt.

Men jeg er ved at blive kvalt, hverdagens trummerrum kom hurtigt snigende : Stå op, fodre unger af med krummer over alt samt fedte fingre, ud af døren med tons vis af sand i entren, arbejde med fuld knald på, hente unger, lave mad, spise med mad udover det hele, bade tid, putte tid, så er der 1 time med rengøring og ENDELIG 1 time eller 2 timers ro, også i seng. For så at starte dagen forfra. Jeg føler mig fanget, jeg har allermest lyst til at ryste det af mig, komme videre, leve livet, springe ud, slippe ansvaret.

Men ak. Huset, haven, børnene, og manden er der stadig! Jeg har et ansvar, og DRØMMEN.... Ja, den leves på højtryk.  Alle dage ligner hinanden. Vi kommer ikke videre. 

nej hvor jeg kender tanken, man er lige ved at  over sit kedsommelig liv engang i mellem..

 mit liv var engang spændene  med uforusigelighed og såda noget

jeg sidder også i drømmen og er total låst, har så ingen mand men det er jo også forskelligt hvilken drøm man har  jeg har tilgengæld en sindsyg udlejer

men jeg har fundet en løsning på mit problem, jeg har skrevet mig op til lejlighed, så flytter vi alle i en stor lejlighed, så er der også penge til overs til ferier og der vil være mere tid fordi der ikke er have osv at passe

måske ligger din løsning også inde for rækkevidde

akskovmose skriver:

Drømmen lyder rigtig dejligt, og er det ikke også det som til tider kan holde os oppe.. Hverdagen kommer jo også snigende ind på dig, om du bor i provinsen eller i byen, de fedtede finger og pligterne følger jo med. Med mindre du pt overvejer at forlade hele pakken, men mon det så ikke kommer til at være tankerne og samvittigheden som kommer til at være altoverskyggende.. 

Jeg tror der er brug for et lille afbræk i din hverdag, jeg havde i en mildere grad den følelse du har for 1 1/2 år siden, med hus, mand som arbejdede 70 timer + og 3 (skønne) unger var jeg ved at gro fast i en bitter rutine. Jeg var på daværende tidspunkt igang med at færdiggøre min uddannelse, og muligheden for at rejse til et andet land for at færdiggøre den praktiske del kom. Jeg og en studiekammerat greb chancen og rejste til Oslo i 17 dage. Det var GULD værd. Selvfølgelig var savnet til dem derhjemme, men den var på ingen måde hindrende for jeg og min veninde kunne have det sjovt. Min mand nød tiden alene hjemme med børnene og nød bestemt da jeg kom hjem igen med fornyet energi, og med helt andre øjne på vores liv.. 

Jeg håber du finder en måde at komme ud af den rille du er kommet ind i, og igen finder glæden ved bare at være.. 

der skal nemlig ses anderledes på det hele engang imellem

Tror du skal tænke postivit.

Hvis det er småbørn så er der ikke meegt tid, men hvis man deles ja så er der da plads til det hele.

Vi både grille og hygger hver eneste gang. oprydningen jamen den må komme når der er tid til det. eller at man ryder op efter sig. her er det stort set kun Nicklas legetøj som ligger over alt ellers så ryde vi jo op efter os selv. Det med at gøre rent det gør vi lidt af gangen når Nicklas nu leger selv det tager jo ikke mange sek at svinge en støvsuger eller tørre lidt støv af. man behøves jo ikke gøre det hverdag.

Vasketøjet ordner vi jo i løbet af eftermiddagen og om aften gør en klar til nat så den er færdig når vi står op.

Så tror bare du skal tænke postivt og lade op rydningen/rengøring være oprydning/rengøring. eller få manden til at hjælpe til